
Opskrift på kanelsnurrer
Bag dine egne kanelsnurrerDe lange æltetider er alfa og omega for at opnå et godt resultat. Men det er alle strabadserne værd, når du kan hive en pladefuld lune snurrer ud af ovnen.
Få opskriften
I Sverige fejres "Kanelbollens dag" hvert år 4. oktober. I Meyers bagerier og Meyers Deli tager vi også del i løjerne
“ I Sverige fejres "Kanelbollens dag" hvert år 4. oktober. I Meyers tager vi også del i løjerne, når vi på fredag bager rigeligt med kanelsnurrer og sælger 1 stk. snurre for 25 kr. i vores bagerier og på Harlo & Meyer, hele dagen.
Du kan næppe sige Meyers Bageri uden også at sige kanelsnurre. De bløde snurrer har siden den spæde begyndelse været en del af sortimentet i butikkerne og folk kommer langvejs fra for at få fingrene i det kanelfyldte bagværk. Og hvad er det så, der gør kanelsnurren så særlig? Det er i grunden en hvedebolle med smør og kardemomme, men hvor den særlige snoning giver en helt speciel sprød og saftig bolle, hvor remoncen karamelliserer let.
Herunder kan du læse endnu mere om de små-legendariske kanelsnurrer, når vi giver dig opskriften og klæder dig på til at arbejde med de smørfyldte bløddeje, ligesom du kan se videoen og få snurrekunsten til at sidde lige i skabet.
Find vej til vores bagerier her.
De norske kanelboller skylder vi Morten Schakenda fra Bakeriet i Lom. Siden Claus Meyer første gang smagte dem i forbindelse med en madkonference i Jotunheimen, har han ikke kunnet spise noget som helst, der smagte af kanel uden at tænke på Mortens snurrer.
Hemmeligheden er dels hvededejen, der får sukker og smør så hatten passer, dels æltningen, snoningen og bollernes størrelse. Billedet taler vel for sig selv. Det vi har her er boller, der får barnet frem i selv de mest forhærdede voksne.
1. Vej ingredienserne af, og lad dem få stuetemperatur
2. Bland ingredienserne, og ælt dejen glat og blank
3. Tilsæt smør, og ælt dejen færdig
4. Lad dejen hvile
5. Form dejen, og lad den hæve
6. Bag dejen
Indimellem får de fleste af os en ustyrlig trang til en duftende kanelsnurre, en blød og saftig tebolle eller et stykke kanelbrød med en remonce af marcipan og kanel, der bare smelter på tungen. Bløddeje eller smørdeje, som vi bruger til det bløde brød, er fornøjelige at arbejde med. Det sidste, du ælter ind i dejen, er smørret, og når dejen så har hvilet, skal den udrulles, foldes og formes til det bagværk, du vil lave.
Gær
I bløddejene bruger vi mere gær end i vores andre deje, og da vi kun bruger almindeligt hvedemel, behøver hævetiden ikke at være særlig lang. Imidlertid er en lidt længere hævetid end sædvanligt med til at give hveder, ambrosia og kringle den fyldige, sødmefulde smag, som får børn til at bede om et stykke mere og voksne til at spørge om opskriften. Og så kan du endvidere forberede dejen dagen før, du skal bruge den.
Smør
Smør giver først og fremmest en fantastisk smag til dit bagværk og bidrager til en smuk, gylden farve. Men det er også med til, at du får et mørt og saftigt bagværk.
Lav rigeligt!
Hvis du skal lave en kæmpeportion kanelsnurrer til en festlig anledning, kan du ælte og forme snurrerne dagen i forvejen, og lade dem stå i køleskabet natten over. Tag dem ud af køleskabet og lad dem hæve færdig på køkkenbordet, inden du bager dem. Du kan også fryse de ubagte kanelsnurrer ned, hvis du gerne vil lave dem længere tid i forvejen eller bare have dem på lager.
“ Vidste du, at der findes flere forskellige slags kanel? Der skelnes primært mellem to typer kanel: kassiakanel og ægte kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel (også kaldet Ceylon-kanel), der kun indeholder meget lidt kumarin.
Bagning
At bage sammen med børnene er en fantastisk måde at tilbringe tid sammen på. Med nemme opskrifter, som børnene kan være med til at lave, bliver det både sjovt og lærende. De kan hjælpe med alt fra at røre dejen til at pynte de færdige kager, og det er en skøn mulighed for at stimulere deres kreativitet. Samtidig får I noget lækkert og hjemmelavet ud af det, som alle kan nyde. Det er en sjov aktivitet, der giver både børn og voksne gode minder i køkkenet.

Bælgfrugter
Kvalitetsbrødet går sin sejrsgang, og i dag findes mikrobagerier overalt i Danmark, der flittigt sender dig hjem med et økologisk, velafbagt surdejsbrød under armen. Sådan har det ikke altid været. Over de sidste 5-10 år har flere aktører i det danske bagefællesskab delt en fælles vision om at få bedre brød på bordet. Nogle taler sågar om en regulær brødrevolution, der slog trivielle trekornsbrød og ernæringsfattige rundstykker af pinden. Men hvad er næste trin på innovationsstigen i jagten på nye brødoplevelser? Bælgfrugter kunne være en del af svaret. For hvad sker der, når man giver dejen selskab af hvide bønner?

raavarer

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.