Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Tankstationen er under forandring. Q8 er i gang med en bæredygtig bevægelse mod mere eldreven mobilitet og flere alternativer til de traditionelle flydende brændstoffer – og den bevægelse forplanter sig også i de produkter og den mad, de ønsker at tilbyde danskerne på farten. Derfor indgår vi nu et partnerskab med Q8, som gør økologisk bagværk af høj kvalitet tilgængeligt på alle Q8’s over 100 bemandede danske tankstationer frem mod sommeren 2022. Partnerskabet gør Q8 til den største kæde i landet med 100 procent økologisk bagværk.
København 6. maj 2022. Danskerne er verdensmestre i økologisk forbrug*. Samtidig er danskernes forplejningsvaner på farten ændret i takt med, at stationerne har udviklet sig til hybrider af spisesteder og service-hubs. Med det afsæt indgår vi sammen med servicekæden Q8 nu et helt nyt partnerskab:
”En del af Q8´s strategi er at øge vores food-forretning. Vi vil være danskernes foretrukne stop på farten, og det kræver, at vi kan tilbyde høj kvalitet og muligheden for at tage et bevidst valg. Derfor er vi meget stolte over at kunne præsentere et nyt samarbejde med Meyers, hvor vi skifter hele vores sortiment af bagværk ud med økologiske varianter fra Meyers,” siger Retail-direktør i Q8 Danmark, Helle Dahlgren Skov, og uddyber:
”Vi ser, at danskerne i høj grad efterspørger kvalitetsprodukter og økologi, og flere og flere interesserer sig for, hvad de spiser. Meyers har en unik position og faglighed inden for brød og bagning. Med partnerskabet bliver vi den største kæde med 100 procent økologisk morgenbrød og kage. Dermed hæver vi barren for hverdagens bagværk for rigtig mange mennesker i hele landet.”

Netop muligheden for at gøre økologisk kvalitetsbagværk tilgængeligt for endnu flere på farten har for os været en stærk drivkraft i det nye partnerskab. Vi har i mere end 30 år arbejdet for at fremme kvaliteten i den danske madkultur, og for os repræsenterer parløbet med Q8 en unik mulighed for at drive præcis den dagsorden videre:
”At kunne nå tusindvis af bilister og lokale handlende på tankstationer landet over bidrager direkte til vores mission om at få endnu flere til at opleve glæden ved godt bagværk og gedigne økologiske råvarer," siger direktør for Meyers Food & Retail, Anne Luise Deleuran og slutter:
”Når vi knokler for at højne kendskabet og glæden ved god mad i det daglige, ønsker vi selvfølgelig altid at få så mange med om bordet som muligt. Det mål kommer vi et skridt nærmere gennem det nye partnerskab, og vi er glade for, at Q8 vil være med.”
“ Vi ser, at danskerne i høj grad efterspørger kvalitetsprodukter og økologi, og flere og flere interesserer sig for, hvad de spiser. Meyers har en unik position og faglighed inden for brød og bagning. Med partnerskabet bliver vi den største kæde med 100 procent økologisk morgenbrød og kage. Dermed hæver vi barren for hverdagens bagværk for rigtig mange mennesker i hele landet.

- Fra d. 6. maj leverer Meyers økologisk bagværk til Q8’s stationer på Ballerupvej i Værløse og på Frederiksborgvej i Farum.
- Sortimentet udrulles derefter til alle Q8’s stationer i Danmark, og fra 24. juni tilbyder alle 107 stationer udelukkende bagværk fra Meyers – alt sammen 100 % økologisk.
- I sortimentet vil man kunne finde signaturprodukter som kanelsnurrer, hindbærsnitter, surdejsbrød og ølandsboller side om side med et bredt udvalg af andre slags brød og kage.
Fakta om Meyers
Fakta om Q8
Brit Larsen, PR & pressekoordinator hos Meyers, Tlf:22822842, mail: [email protected]
Marie Lund, kommunikationschef hos Q8, Tlf:42126419, mail: [email protected]
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder
Nysgerrige blikke har længe kigget ind ad de store glasvinduer i AL Huset, der er det nye fælleshus for Arbejdernes Landsbank og AL Finans, og nu er ventetiden forbi. Den 22. september slås dørene op til Kaféen: Et nyt samlingspunkt med både surdejsbrød, kvalitetskaffe, fællesmiddage og en drøm om at styrke naboskab og lokale forbindelser.

Nyheder
Meyers har netop udnævnt Peter Rønn-Petersen som ny administrerende direktør med tiltrædelse pr. 1. juli. Peter har siden foråret været konstitueret CEO og har tidligere stået i spidsen for Meyers Madhus. Nu bliver han permanent ansvarlig for at holde gryden i kog hos Meyers.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.