Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Meyers Kantine ved advokatfirmaet Bech-Bruun, ledet af køkkenchef Giovanni Fico, har vundet årets Kantinepris. Kantineprisen uddeles af Landbrug og Fødevarer, og juryen har i år lagt særlig vægt på råvarer i forhold til sæson, økologi og bæredygtighed samt det kulinariske håndværk og samværet omkring måltidet. Giovanni har i øvrigt imponeret juryen med en fantastisk buffet, stort nærvær og et skønt værtskab, der dagligt er med til at øge madglæden hos hans gæster.
Giovanni Fico er født og opvokset i Italien, og vores kantine hos Danmarks største advokatfirma Bech-Bruun baserer sig således på en velsmagende symbiose mellem det nordiske og italienske køkken.
Marie Haahr Jensen, der er konsulent i Landbrug & Fødevarer og med i juryen til Kantinepriserne 2017, udtaler:
”Giovanni Fico, som er køkkenchef i kantinen, laver mad i topklasse. Det smager vidunderligt, og råvarerne er af bedste kvalitet. Her mødte juryen virkelig ’Den gode måltidsoplevelse’. Giovanni er ægte italiener, og han nyder, at han hver dag kan samle medarbejderne i Bech-Bruun til det perfekte måltid, som giver smil på læben”.
I bedømmelsen af Giovannis køkken har juryen specielt fremhævet det store engagement i at skabe dialog og være synlige ved buffeterne, det gode værtskab og den faglige stolthed. Og så selvfølgelig den fuldstændig fantastiske buffet med hjemmelavet pasta, friske råvarer, egne charcuterier samt friskt hjemmebagt brød.
Hos Meyers Kantiner er vi pavestolte over det store arbejde, som Giovanni leverer dag efter dag, og som er med til at højne madglæden hos hans gæster, der ofte står og tripper foran kantinen 5 minutter før åbningstid.
Kantinen hos Bech-Bruun er drevet efter det samme koncept og de samme principper, som ligger til grund for alle Meyers Kantiner. Udpræget fokus på sundhed, velsmag, kvalitet og madglæde og altid med udgangspunkt i regionale råvarer i sæson, økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed.
Stort tillykke til køkkenchef Giovanni Fico, hele hans team og ikke mindst til alle de dejlige mennesker ved Bech-Bruun!
Nyheder
Novonesis har valgt Meyers som gastronomisk partner på virksomhedens ni danske lokationer med drift af både kantiner og convenience-tilbud. Samarbejdet viser nye veje for, hvordan måltider på arbejdspladsen kan bruges til at styrke en virksomhedskultur for mere end 2.500 mennesker og samtidig understøtte Novonesis’ ambitiøse bæredygtighedsmål.

Nyheder

Nyheder
“Køkkenchef for én dag” finder sted hver anden måned på en udvalgt dag, hvor en af vores dygtige kollegaer får ansvaret for at sammensætte frokostmenuen. På denne dag deles der ud af deres inspiration, personlige madoplevelser og minder. I september kan du møde Isamil Mohammed Osman, som er køkkenmedhjælper i den grønne afdeling.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.