Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.

Meyers har startet et samarbejde med lokale landmænd og en 100 år gammel mølle på Bornholm. Det langsigtede mål er at (gen)etablere bælgfrugternes position i det danske madlandskab. Nu er de første grønne og sorte linser blevet høstet på klippeøen. Og som delvis producent - delvis aftager, håber Meyers at kunne bidrage til både udbud og efterspørgsel.
Hvis vi skal spise mere grønt og mindre kød – og det stadig skal være en fornøjelse – så skal vi blive mere fortrolige med en lang række grønne råvarer, som i dag spiller en ubetydelig rolle i vores madkultur. Det gælder især bælgfrugterne. Bønner, linser, ærter og kikærter bidrager med proteiner og andre gode næringsstoffer til vores kost, og de giver fylde og umami i vores måltider.
Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne kun omtrent 5 g bælgfrugter om dagen i gennemsnit. Det står i skærende kontrast til Danmarks nye, officielle kostråd, som anbefaler ca. 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen ud over de daglige 600 g grøntsager og frugter.

”Flere bælgfrugter på tallerkenen giver ikke bare god mening i forhold til klimaet, men bidrager også til mere velsmagende og proteinrige måltider. I Meyers arbejder vi for at få endnu flere bælgfrugter i maden,” fortæller administrerende direktør i Meyers, Jesper Uggerhøj, og uddyber:
”Vi samarbejder blandt andre med økologiske landmænd på Bornholm og Bornholms Valsemølle. Målet er at tage de indledende skridt mod at kunne udskifte en væsentlig andel af de bælgfrugter, vi bruger i Meyers – i dag omtrent 55 tons – med danske, økologisk dyrkede af slagsen. Vi vil gerne påvirke, hvad der kommer til at være tilgængeligt, og i hvilken grad det vil blive efterspurgt.”
Nu er første høst af grønne linser og sorte belugalinser fra Bornholm i hus. De skal til en start bruges til gastronomisk udvikling i Meyers Madhus på Nørrebro i København, samt i en af virksomhedens brødblandinger, som sælges i dagligvarehandlen. Linserne stammer bl.a. fra den unge landmand Kristen Harild, som driver den økologiske gård Skovsholm ved Svaneke.
”Mange af forsøgene med at dyrke bælgfrugter her på øen tegner virkelig godt. Det er en flok af yngre landmænd, der arbejder med dette, og de er meget dedikerede og professionelle, så jeg tror på et stort potentiale på længere sigt,” fortæller Nils Jespersen, tovholder på Meyers’ projekt omkring bornholmske bælgfrugter og tredje generations møller på Bornholms Valsemølle.
”Vi har lært rigtig meget dette år med hensyn til hvilken jord, der egner sig til hvilke bælgfrugter, udsædsmængder og ukrudtsbekæmpelse. Så jeg vil tro at vi allerede næste år er kørende med større mængder bælgfrugter og bedre mulighed for at rense høsten lokalt,” slutter Nils Jespersen.

- Meyers arbejder målrettet med at øge anvendelsen af proteinrige afgrøder fra planteriget for at kunne skrue ned for de animalske proteiner i køkkenerne. I efteråret 2020 udgav Meyers videns- og opskriftsbogen ’Grønne Proteiner’.
- Med en ambition om at kunne påvirke både udbud og efterspørgsel har Meyers startet et samarbejde med bornholmske landmænd og Bornholms Valsemølle.
- Målet er at tage de indledende skridt mod at udskifte en væsentlig andel af de bælgfrugter, der bruges i Meyers – i dag omtrent 55 tons – med danske, økologisk dyrkede af slagsen, samt at gøre dem mere tilgængelige for både gæster og supermarkedskunder.
- Nu er den første høst af grønne linser og sorte belugalinser fra klippeøen i hus.
- Den første høst skal bruges til opskriftsudvikling og tests i Meyers Madhus, samt i en rugbrødsblanding i dagligvarehandlen.
- Samarbejdet med de bornholmske bønder om at dyrke økologiske bælgfrugter knytter sig til Meyers’ arbejde med at mindske klimaaftrykket fra råvaregrundlaget og det, virksomheden kalder ’Stedsans’ i en nyligt publiceret, ambitiøsbæredygtighedsstrategi.
- Projektet på Bornhom er blot ét ud af flere: Meyers har også indgået lokale samarbejder om at dyrke bl.a. gule flækærter på Lolland og siriusærter ved Slagelse.
Madhåndværk
September is a transition. Summer still lingers in the air, but something has changed. The light is softer, the mornings cooler, and in the kitchen we begin to look for something a bit more filling. This is when late summer passes the baton to autumn. The ingredients are still vibrant and fresh, but now with more body, more structure, and more depth. Meals slowly move indoors again. We may turn on the stove a bit earlier, let something simmer a little longer – and rediscover the joy of what comes together in the pot.
Madhåndværk
August is late summer. Still warm, still generous, but with a different kind of calm. This is when we begin to feel the season turning. The days are still long, but the light changes. And the ingredients do the same. They become heavier, sweeter, more concentrated. Kitchen gardens are still abundant, but now with a different weight. It is no longer just the fresh and crisp – it is also the ripe, the full-bodied, and what begins to point ahead.

Madhåndværk
July is high summer. This is when everything reaches its peak – the fields are abundant, kitchen gardens give back, and ingredients taste their very best. The light feels endless, the days are long, and meals happily move outdoors. This is when we eat with our hands, share platters, and gather under the open sky. In the kitchen, this means maturity. More sweetness, more juiciness, more depth.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.