Oktober er syltetid

Her er julesaucen fra mormorkøkkenet. Der bliver ikke sparet på smagsgiverne, hverken de syrlige, de søde eller de fede. Der er samtidig rige muligheder for variation. Du kan lade friske timiankviste koge med i starten eller smage til med portvin. Eller du kan undlade fløden, hvis du vil have et lidt mere rent udtryk.

Saucen her bliver jævnet med svesker og æbler fra den stegte and, og serveret med små svesketern. Den kræver derfor, at du steger anden i god tid, så den kan køle lidt af, og du kan fiske indmaden ud.

Den her risengrød er doseret til at blive brugt til risalamande, så risengrøden er mere lind og ikke så tung. Det betyder, at du ikke behøver at røre så meget fløde i den - og derfor er den lettere og smager bedre.

Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

En grøn fortolkning af æbleflæsk, hvor jordskokker agerer sprødt flæsk, og gremolata giver karakter og friskhed – masser af smag uden julegris. Tilberedningen af jordskokker i tre stadier giver en både saftig, sprød og behageligt sej konsistens.

Der går muligvis en dag eller to efter julemiddagen, før appetitten er til solide måltider som det her – men så vil rester fra andesteg og flæskesteg kunne gøre lykke i en lasagne, hvor de næsten fungerer endnu bedre end det klassiske hakkede kød. Har du ikke den mængde kød, opskriften foreskriver, så supplér med kogte, grofthakkede røde bønner.

Rester af kamsteg, som er den magreste af flæskestegsudskæringerne, gør sig bedst kolde – og bliver her løftet af sprøde grøntsager og en både fyldig og frisk peberrodsdressing med limesaft, ingefær og fiskesauce. Princippet er det samme som i thailandsk oksekødssalat.

Medisterpølse smager muligvis endnu bedre efter anden tilberedning, skåret igennem på langs, sprødstegt og serveret på godt, ristet brød. En natmad eller snack af dem, man kan glæde sig lige så meget til i julen som til hovedmåltiderne.

Gratin parmentier er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout. Her lavet med rester fra andestegen. Det er en solid sag til, når appetitten er fuldt tilbage efter julemiddagen. Servér en sprød og frisk salat med en god syrlig dressing til og gerne et godt hvedebrød.

Inspirationen her er den japanske æggekage ”okonomiyaki”, som laves med grøntsager og grønsagsbouillon og toppes med forskellige saucer – og også er meget velegnet som opsamler af gode rester. Her lægger rester af stuvet grønlangkål en god smagsbund.

Bløde pandekager med sprøde grøntsager, krydderurter og asiatiske saucer er en virkelig god måde at bruge rester fra andestegen på. Serveringen er kinesisk inspireret og vil med stor sandsynlighed blive en ny juletradition, hvis du først kaster dig ud i det. Fyld pandekagerne ved bordet.

En sandwich, der trækker på et amerikansk barbecueunivers med lidt asiatiske smage – lidt henad af en pulled pork-sandwich – bare baseret på de gode rester fra andestegen. Hvis du har skind fra anden, så skal det steges sprødt og give knas til sandwichen.

Med sit bløde indre og mørke smag af chokolade er trøflen en af de mest intense bidder på konfektfadet. Her med aromatisk citrontimian og cognac. Processen strækker sig over 2 dage.

Spændstige hjemmesyltede drueagurker passer ind overalt, hvor der skal surt til. De er også gode at hakke og komme i remoulade eller tartarsauce. De her har et lille ekstra spark fra peberrod.

Kan du temperere mørk chokolade, kan du også temperere lys – temperaturerne er blot lidt lavere. Den lyse chokolade smelter i munden omkring den let saltede og virkelig smagsfyldte citronpraliné.

Nougat dækker over to typer af konfekt, begge med nødder i hovedrollen. Den bløde nougat laves af fint formalede hasselnødder, sukker og fløde, mens den hårde variant, som kendes som fransk nougat, består af en hvid sukkermasse tilsat nødder. Den bliver ekstra delikat i en hjemmelavet udgave og er på ingen måde uoverkommelig at fremstille.

Vaflerne her kan bages i alle typer vaffeljern, men har du et med dybe fordybninger, giver det en vaffel, der holder godt styr på isen og effektivt opsamler chokoladesaucen. Når du rører isen med fløde, får den en mere luftig og næsten softice-agtig karakter. En skøn dessert eller eftermiddagssnack på en kold decemberdag.

Havregrynskugler stammer fra besættelsestidens mangelsamfund, hvor havre var en af de ting, der var til at få. Den er værd at holde i hævd, særligt i en udgave som den her med portvin og vanilje.

De her ingefærsmåkager er knasende sprøde og smeltende. Det er nok det tætteste, jeg har været på en småkage, jeg kunne blive afhængig af.

Pasta med bønner er italiensk bondekost med simple, billige råvarer og masser af smag. På italiensk ville den hedde pasta e fagioli (den amerikaniserede ’pasta fasul’ har du måske hørt Dean Martin synge om). Vores version har to slags kål til at give lidt bid og modstand til tomater og bønner.

Her er et måltid, du muligvis ikke kommer til at lave en travl hverdagsaften. Men kaster du dig ud i det – f.eks. som et fælles projekt med venner eller familie – er belønningen flotte silkebløde ravioli, der smager af meget mere end noget, du kan købe dig til. Du kan godt rulle pastadej ud med en rullepind eller en vinflaske, men det er noget lettere med en pastamaskine.

Gnocchi er små spændstige puder af pasta lavet på kartoffelmos. De er nemme at lykkes med, og kartoffelstivelsen giver dem en helt særlig konsistens. Gnocchi er italiensk, men de findes i lokale varianter i mange europæiske lande fra Polen til Kroatien. Her bliver de serveret i en fyldig og intens sort bønnesauce. Sammen med de sorte trompetsvampe giver det retten er flot sortviolet farve.

Kejserhattene har et godt fast bid, og i forening med misoen, vinen, kålen og tempeh gør de det her til en fyldig og umamirig ret. Kålen kan laves i god tid og fryses.