Fyldt pasta med græskar og kål

Her er et måltid, du muligvis ikke kommer til at lave en travl hverdagsaften. Men kaster du dig ud i det – f.eks. som et fælles projekt med venner eller familie – er belønningen flotte silkebløde ravioli, der smager af meget mere end noget, du kan købe dig til. Du kan godt rulle pastadej ud med en rullepind eller en vinflaske, men det er noget lettere med en pastamaskine.

Fyldt pasta med græskar og kål

Sådan gør du

Pastadej

Lav en bunke af hvedemelet på et helt rent køkkenbord. Lav en fordybning i midten af melet. Slå begge æg ud i fordybningen, og drys en knivspids salt på æggene. Pisk æggene sammen med en gaffel uden at lave for meget rod i melet. Brug hænderne til lidt ad gangen at ælte melet ind i æggene, indtil alt melet er blandet med æg. Ælt nu dejen jævn og smidig med hænderne – det tager 5-10 minutter. Pak dejen godt ind i køkkenfilm, og lad den hvile i køleskabet i mindst 30 minutter, gerne længere (du kan sagtens lave dejen dagen i forvejen).

Fyld

Halver græskarret, og fjern kernerne med en ske – læg den ene halvdel til side til tilbehør. Gnid det halve græskar godt ind i olie, kom det i et ovnfast fad, og bag det i ovnen ved 180° i ca. 30 minutter. Kom ricottaen i fadet, og bag videre i 25 minutter. Lad græskar og ricotta køle lidt af. Skrab det møre græskarkød ud, og bland det med den bagte ricotta. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Udrulning

Del pastadejen i fire lige store stykker – læg et viskestykke over dem. Tag et dejstykke ud, og kør det igennem pastamaskinen på indstillingen med den største afstand mellem rullerne. Efter hver gang skal du folde dejpladen ind over sig selv på midten og vende den en kvart omgang. Gentag et par gange, inden du gør afstanden en tak mindre. Kom lidt mel på bordet, hvis dejen klistrer. Forsæt, til den næsttyndeste indstilling, og kør kun én gang igennem på denne.

Fold et viskestykke ud på bordet, og strø det med hvedemel. Læg den første plade på viskestykket, fold det over dejen, og gå videre med næste dejklump.

Stik pastapladerne ud i din ønskede raviolistørrelse. Placer fyld på hver andet stykke med god plads til at lukke kanterne med et tilsvarende stykke dej. Læg et stykke dej ovenpå, og brug en gaffel til at lukke til med – vær omhyggelig med at presse luft ud undervejs. Lad raviolierne være dækket med viskestykke, mens du gør grøntsagerne klar.

Kog til allersidst raviolierne i spilkogende letsaltet vand i et par minutter (vent dog, til du har stegt grøntsagerne).

Grønt

Skær løgene i kvarter, og det andet halve græskar i små stykker. Steg begge dele i lidt olie – løgene skal have godt med farve på skærefladerne, så de lige får lidt farve. Del nu løgene i skaller, og rib grønkålen fra stokken, og bræk bladene i grove stykker. Steg det hele i et par minutter, og smag til med revet citronskal, citronsaft, salt og peber, og til sidst lidt revet parmesan.

Kom de stegte grøntsager i en skål sammen med de friskkogte raviolier og top med parmesan, olivenolie, en smule salt og friskkværnet peber.

Meyers når du flytter hjemmefra

De fleste af bogens over 100 nye opskrifter er hverdagsmåltider med hovedvægt på de grønne råvarer, men der er også blevet plads til overdådig weekendmad, klassikere fra mormorkøkkenet, snacks, bagværk, drikke og desserter – alle skræddersyet til unge, der skal til at stå på egne ben i køkkenet.

Den nysgerrige begynderkok kan prøve sine evner på retter som blomkålssuppe med harissa, fyldt pasta med græskar og grønkål, aubergine-daal, vege-burgere, falafel, fish and chips, æblemost-braiseret gris og meget mere. I bogens afsluttende kapitel findes opskrifter på syltede sager, grundsaucer, croutoner, salsa, dips, kimchi og andet tilbehør, som ikke er obligatorisk stof, men kan give inspiration, når lysten til at bruge lidt længere tid i køkkenet melder sig.

Få et smugkig i bogen her

Relaterede opskrifter

Vegansk

Vegetarisk

Vores version af den traditionelle salat empedrat fra det catalanske køkken. Spis den med brød som en let frokost eller i et større måltid som her. Salbitxada minder noget om en anden ligeledes catalansk sauce, romesco. I Catalonien spises den til såkaldte calcots, der er små porrelignende løg. Dem griller man helt sorte, så fjerner man den yderste skal og dypper det fløjlsbløde løg i saucen. Calcots er svære at opdrive på disse kanter, men små nye porrer kan bruges.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Morgenmad

Vegetarisk

Baked beans på brød er britisk hyggemad, når den er enklest. Her løftet med lidt yoghurt og urter. Hjemmelavede baked beans kan være et grundstof i dit bælgfrugtarsenal, der vil fungere lige så godt til morgenmad som til en hurtig frokost eller aftensmad.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.