Oktober er syltetid

Brødet her er bagt med naturligt glutenfri ingredienser – men er bestemt værd at bage, uanset om du kan tåle gluten eller ej. Tranebær og valnødder giver bund og sødme til brødet, der både fungerer under pålæg, men også som tilbehør til salater.

Tatar er et friskt indslag på frokostbordet. Ud over kød eller fisk skal der gerne være noget cremet til at binde tataren sammen, noget syltet, der giver friskhed og bid, og noget sprødt. Alt det finder du her i en mild kullertatar med citrus, let røgsmag og knasende boghvede.

De her flormelisdækkede snekugler med mandler og tørret frugt har noget dekadent og næsten middelalderligt over sig. De har ikke den knasende skal fra købeversionen, men er saftige og fulde af smag. Kvaliteten af marcipanen spiller en stor rolle i et så enkelt stykke konfekt.

Stegning af svampe ved lav varme under pres er en virkelig god teknik, der både får den maksimale smag frem og giver svampene et fast og let sprødt bid. Du kan bruge metoden med alle kødfulde svampe, små som store. Her får svampene selskab af faste syrlige æbler, sprød kål og en intens svampecreme. Et let og friskt grønt vintermåltid.

Der er fuldt tryk på smagen i den her hønsesalat, hvor vi bruger både syltede asparges og syltede svampe. Det giver en frisk syrlig kant og samtidig masser af umami og dybde.

Marcipan er ikke svært at lave, hvis du har en foodprocessor. Og den får en helt ren mandelsmag. Du kan også eksperimentere med at parfumere med rosenvand eller citrusskal.

Honningsnitter i hjerteform. Hvor dejen selvfølgelig også kan bruges til at lave almindelige honninghjerter. Denne hjørnesten i den søde jul skal påbegyndes mindst fem uger

En af julens trofaste følgesvende – der ikke kun behøver købes fra store, dampende tromler på julemarkeder, men også kan laves derhjemme med et meget velsmagende og knasende resultat.

Hvidkål bør ikke stå i skyggen af sine grønne eller røde slægtninge. Her får den en intens og fyldig smag ved langsom tilberedning, som misoen lægger en ekstra bund under. Rosinerne giver lidt julesødme, og klementinerne gør retten let og frisk. Spis friskbagt brød til, så har du et let måltid, eller lad det her være én ud af et par grønne serveringer.

Det kan nemt gå galt, men med øvelse og ved at følge denne fremgangsmåde på en skudsikker hjemmelavet bearnaise, så er vi sikre på, at du får taget på den. Bearnaisesaucen er lavet på smør, æggeblommer og frisk estragon og passer til både grønne retter og kød.

En dekadent måde at begynde din morgen på, men denne ret kan også gå til frokost eller aften. Har du rester af bearnaise fra aftenen før, kan du bruge den her. Ellers lav en halv portion.

Efterårets rodfrugter og bitre salater er den perfekte ledsager til en fuldfed sauce bearnaise, hvor du stadig kan gå let, men mæt fra bordet.

En perfekt lille snack, hvor bearnaisen bliver brugt som den lækreste dip.

I julen er den tilberedte kål fast gæst i f.eks. syltet rødkål og stuvet grønlangkål. Men der er god grund til også at sætte kål på bordet i rå, sprød og saftig tilstand som i denne salat.

Det her er virkelig frækt. Denne burger ligner umiddelbart en klassisk burger, men er helt grøn og fyldt med smag fra både bearnaisen og de semitørrede tomater.

Saftige, faste og sprøde persillerødder i en servering, der iscenesætter persilleroden som et grønt alternativt til fiskefileten. Den er bestemt værd at prøve, uanset om man også spiser fisk.

Denne alternative karrysild har lige så meget smag som sin cremede slægtning, men er noget lettere i det. Marinaden giver selve silden en flot gul farve, og marinaden er aromatisk, let syrlig og frisk. Bemærk, at sildene skal marinere i tre døgn for at få den flotte gule farve.

Sprængt oksebryst er en fornem dansk klassiker, bestående af kogt, mørt kød i fyldig, sursød sovs med varme og skarphed fra peberrod. Jeg har blot tilføjet nogle aromatiske grønsager af den suppeurtede slags – urter, man traditionelt ville nøjes med at koge sammen med brystet, men som jeg synes, klæder den lyse sovs som grønt bid.

Man spiser mange bælgfrugter i Iran. For eksempel i denne skønne nudelsuppe med masser af urter og en dyb smag fra karamelliserede løg og gurkemeje. Hvis det skal være rigtig autentisk, skal du have fat i persiske nudler kaldet reshteh og kashk, som er creme fremstillet af ostevalle. Begge dele kan skaffes, men der er gode nudelalternativer, og vallecremen er ikke obligatorisk.

Persisk husmandskost, hvor de hjemlige gule ærter møder helt nye ingredienser og sammensætninger. Der er mange aromatiske ingredienser her, der sammen giver en virkelig særlig smagsoplevelse. Hvis du kan finde de hele gule ærter, så brug dem, ellers er flækærter fine.

Et ægte vintermåltid, hvor alt er i én gryde med møre bønner, milde anistoner, pæresødme og stærk sort peber. Den ristede tempeh giver en god stegt og let bitter smag og ekstra fylde til retten. Du har ikke brug for mere her, men en skefuld cremefraiche eller yoghurt og en skive groft brød er ikke af vejen.

At ”confitere” betyder ”at tilberede i eget fedt”, og det lyder måske makabert, men forsaltede andelår, simret sagte i andefedt er en udødelig kødklassiker – for mage til mørhed og smag skal man lede længe efter. Den kræver persille, hvidløg og masser af sprødstegte kartofler!

Her får du vores bud på tre velsmagende toppings til din suppe – i denne udgave serveret ovenpå en tomatsuppe, men de passer lige så godt til næsten enhver anden suppe.

Gule ærter eller flækærter forbinder man især med dansk mad af ældre dato. Men i Iran bruger man også mange af de tørrede ærter. Her indgår de sammen med ris i et meget aromatisk fyld, der langsomt bages inde i auberginer. Der er virkelig tryk på den persiske smagspalet her. Server gerne brød til her, som man kan søbe saucen op med.