Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Æblerne hænger saftige og tunge på grenene, havtorn lyser op som små orange pletter i landskabet og græskar og rodfrugter bliver snart en hyppig gæst i køkkenet. Vi fylder syltekrukkerne med de sidste bær fra haven, henkoger pærer med vanilje og bager blommerne til krydret chutney.

Efterår
Oktober
Sæsonens
opskrifter
I oktober sætter rodfrugter, kål, svampe og modne æbler retningen.
Glutenfri
Laktosefri
Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
Når græskarret bages helt, holder det på al smagen og kraften. Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike. Server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat med syrlige æbler.

Frokost
Efterårsmad
Vintermad
Denne enkle efterårssalat med bagt og råmarineret hokkaidoggræskar i hovedrollen har været en favorit i Meyers delier. Du kan bruge appelsin i stedet for mandarin, men hold øje med syrligheden og juster evt. med lidt honning. Spis den til frokost eller som tilbehør til vildt eller lam.

Efterårsmad
Vegetarisk
Vegansk
Glutenfri
Denne græskarhummus er et lækkert alternativ til den klassiske hummus med sin orange farve, søde smag fra græskaret, bid fra chilien og sprødhed fra de ristede græskarkerner. Brug den som sundt pålæg eller dip til forskellige retter.

Dessert
Efterårsmad
Kagen her er lidt som en gulerodskage – men lavet med græskar. Brug fx det græskarkød, du skærer fra, hvis du udhuler græskar til halloween. Hvis du ikke har en blender, kan du bruge mandelmel eller hvedemel i stedet for de blendede græskarkerner.

Aftensmad
Vintermad
Efterårsmad
Prøv denne opskrift på en lækker og velsmagende græskarsuppe på hokkaido, løg og piskefløde. Tilsæt citronsaft og chipotle-chilipeber for ekstra spark.

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Vores bud på en rødbedesuppe med rod i russisk borsjtj. I stedet for røget bacon får suppen en dejlig let røgsmag, når grønkålsbladene bliver ristet hårdt og hurtigt på en glohed pande. De røde bønner giver suppen en ekstra fylde. Servér med fuldkornshvedebrød eller ristet rugbrød.

Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Retten her kræver noget køkkentid og omhu, men resultatet er en virkelig flot og festlig grøn servering. Den smager lige så godt, som den ser ud, med en dyb rødbede- og svampesmag og et sprødt, smørbagt ydre. Klassisk juletilbehør kan sagtens supplere eller evt. gøre det ud for glaskålen og gedeostcremen.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Farsen kombinerer et godt bid fra sprøde hasselnødder og faste jordskokker med en virkelig fyldig smag, som krydringen med muskat, kanel og allehånde og ikke mindst fetaen står for – et grønt farsbrød med fuldt tryk på smagen! Det har saucen også, efter en lang kogning til en næsten sirupsagtig konsistens

Sommerens spidskål er en stjerne på grillen. Med lidt brændte kanter, et strejf af røgsmag og en saftig, fast struktur. Hestebønner er desværre sjældne hos grønthandlerne, selv i sæsonen som er i august og starten af september. De skal pilles ad to gange, men det er al umagen værd! Alternativt kan du bruge frosne edamamebønner, som du blancherer kort og piller.

Vegetarisk
Forårsmad
Sommermad
Hvide asparges havner oftest i gryden, men de er også gode på grillen. Og hvis du virkelig vil nyde dem i sæsonen, så er der god grund til at prøve forskellige tilberedningsmåder af. Den cremede havesyredressing giver noget af den velafstemte fylde, der kendes fra den klassiske kombination af hvide asparges og mousselinesauce. Mousseline ville i øvrigt også fungere godt her.

Frokost
Aftensmad
Vegetarisk
Et let forårsmåltid, som også er skønt som tilbehør til stegt eller grillet fisk. Hvis du vil give salaten et røget touch, så skift hytteosten ud med rygeost, som du rører med et par skefulde sødmælk.

Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Sommermad
Yoghurt, sumak, mynte og spidskommen giver salaten sit arabiske touch, og brødet leverer på en gang sprødhed og fylde. Du kan lave denne salat med netop de forårsgrøntsager, du har ved hånden. Eller på andre årstider med f.eks. rodfrugter og kål. Server den som tilbehør til f.eks. grillet lam.

Aftensmad
Frokost
Forårsmad
Sommermad
Der er masser at elske denne klassiker for med dens overdådige kombination af paneret og dampet fisk, rejer, asparges og andet godt. Det er frokostmad, når det er allerdejligst, og der er ingen grund til ikke at kaste sig ud i det derhjemme.

Vegetarisk
Forårsmad
Sommermad
En sprød, sund og nem snack. Brug også denne spread i sandwiches, og brug chipsene som dypperedskab til hummus, rødbedepure eller som sprødt drys på salater. Chipsene tager et par timer, fordi de skal tørre i ovnen. Lav dem et par dage i forvejen, og opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Forårsmad
Sommermad
Rabarberens syrlighed og aroma klæder virkelig den smørbagte croissantbund, der er fyldt med en mild og rund kagecreme. Der er gode variationsmuligheder – f.eks. vanilje i stedet for tonkabønne, og alverdens frugt i stedet for rabarber. Sørg blot for, at frugten ikke er for våd i det.

Frokost
Forårsmad
Sommermad
Vores opskrift på en lækker vegetarisk tatar af råmarinerede gulerødder. Gulerødderne serveres oven på en rygeostecreme og toppes med radiseskud. En perfekt vegetarisk og grøn ret til påskefrokostbordet.

Salaten er Claus Meyers bud på at presse Grækenland gennem en kværn og ud på en tallerken, der kan deles som forret til fire personer.

Vegetarisk
Nem og cremet æggesalat med bladselleri. Æggesalaten passer perfekt til pinse- eller påskebordet. Æggesalaten er smagt til med en hjemmelavet karrybase, hvilket tilfører den en mild smag. Prøv den for sig selv eller med en godt stykke rugbrød.

Vegetarisk
Sommermad
En klassisk brandade er lavet på torsk og kogte kartofler. Her har vi givet retten en vegetarisk twist og erstattet torsk med saltbagt knoldselleri. En skøn og creme ret, der egner sig som forret eller som tilbehør til en dejlig middag. Den vil også egne sig godt som en del af påskebordet, hvor den med garanti vil være et hit.

Mellemøstlig mad
Tænk på jordbær med fløde. Det fungerer perfekt, når de to ingredienser mødes i munden. Her har Claus Meyer lavet sin Baba ganoush efter samme princip: aubergine for sig – og saucen ovenpå.

Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Salaten er det perfekte tilbehør, når du har fanget Petersfisk i Genesaret Sø (eller hvis du fanger en anden hvid fisk hos din fiskehandler).

Vintermad
Forårsmad
Peberrodsrelishen, der fungerer som marinade, er den store smagsgiver her. Og der er nok af den, til at du kan servere lidt ekstra ved siden af. Laksen skal marinere i to dage, før den er klar, og den syltede fennikel kan også med fordel laves en dag eller to i forvejen.

Aftensmad
Frokost
Dansk mad
Vintermad
Asparges er en forårsråvare, men det er netop smagen af syltede asparges – købte eller hjemmesyltede – der giver den helt rigtige smag fra mormorkøkkenet. Tarteletter passer smukt ind i den lune del af en julefrokost eller påskefrokost, måske med frisk trøffel som overdådigt indslag. Trøffel kan selvfølgelig undværes.

Dansk mad
Denne servering med røræg og grønkål passer til alle slags røget fisk. Fra koldrøget laks eller hellefisk til – hvis du kan få det – røget helt fra de vestjyske fjorde. Det er selvfølgelig også klassisk tilbehør til ål, som dog desværre er stærkt truet. Nøglen til gode røræg er at stoppe i tide, mens æggene er cremede og virker, som om de har fået for lidt. Røræggene og den let bitre kål med en smule muskat passer virkelig godt sammen.

Frokost
Aftensmad
Dansk mad
Fiskefilet i sin rene form med en karakterfuld remoulade rørt med hjemmelavede sennepspickles og godt med urter. Skrubben er en dejlig fladfisk, der noget uretmæssigt står i skyggen af rødspætten. Du kan selvfølgelig bruge alle fladfisk her, også gerne ising.

Vi spiser for få af de, i øvrigt bæredygtige, små bløddyr, når man tænker på, hvor gode de bliver på vores breddegrader. De kan også fås til en rimelig pris, hvis man holder lidt øje, og her skal du ikke bruge ret mange. Bag rødbederne dagen i forvejen.

Dessert
Glutenfri
Det er Nina Aastrup, konditor i Meyers Bageri, der har udviklet årets udgave af rouladen i tæt samarbejde med Isam og Claus. Den tredje af sin slags. Resultatet er en kage, der smager af her og nu, men som med sine varme krydderier, granatæble og daddelpuré refererer til fremmede himmelstrøg. Rouladen er rullet af en sprød fragilité-bund af marcipan og sesam og fyldt med mælkechokoladesmørcreme.

Dessert
Surdejen giver ikke hævekraft her men en god syrlig smag, der klæder de let søde og salte vafler. Da surdejen ikke skal hæve dejen, kan du bruge den surdej, du ellers ville kassere ved opfriskning. Vaflerne kan spises med sødt eller salt fyld – f.eks. stenbiderrogn, rygeostcreme og urter.

Dessert
Vintermad
Havre- og kastanjemelet giver en dyb nøddeagtig smag til de her vafler, der desuden er glutenfri. Hvis du serverer dem med æblekompot og luftigt, letpisket flødeskum, er oplevelsen ikke så langt fra en god trifli.

Aftensmad
Vegetarisk
Sommermad
Pandekager finder man i madkulturer verden over i varianter bagt med alverdens meltyper som hvede, ris, majs, boghvede og mel fra mindre kendte afgrøder som for eksempel teff eller sorghum. Her er nogle helt enkle madpandekager med ølandshvedemel fyldt med en grov mos af mungbønner. Bønnemosen er krydret med hvidløg og lime og stegt igennem, så den får ekstra smag. Variér fyldet, som du har lyst.

Frokost
Sommermad
En nem lille opskrift på en let, frisk og skøn sommersild.

Aftensmad
Frokost
Vegetarisk
Sommermad
Sorghum, også kaldet durra, er en afgrøde fra græsfamilien, der dyrkes i meget stor stil i Afrika og Sydvestasien. Her bruger man den især til grød og fladbrød. Sorghum har vundet bredere indpas i de senere år, fordi den er naturligt glutenfri og god i brødbagning. Den er også rig på protein. Her bruger vi melet i bløde, tynde pandekager med grøntsager i dejen.

1133 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.