Marengslagkage med stikkelsbærfløde

Bunde, der hver for sig indeholder både et lag sandkagelignende dej og et lag marengs, lagt sammen om iskold flødeskum med stikkelsbærkompot … Behøver vi at sige mere? Det skulle da lige være, at du kan erstatte stikkelsbærkompot med næsten enhver anden slags frugtkompot, bare den ikke er for sød.

Marengslagkage med stikkelsbærfløde

Sådan gør du

Stikkelsbærkompot

Skyl stikkelsbærrene, og nip dem, hvis du gider. Kom dem i en gryde sammen med vandet, og bring dem i kog. Når bærrene er ved at briste, tilsætter du sukkeret. Jævn med majsstivelse rørt ud i lidt vand. Kompotten må gerne være lidt fast. Afkøl kompotten, og kom den i en tætsluttende beholder, og opbevar den i køleskabet, til du skal bruge den.

Bunde

Forvarm ovnen til 180º ved varmluft. Løsn ringene på springformene, og dæk hver af bundene med et stykke bagepapir. Sæt ringene ned over igen, og luk begge forme til. Klip det overskydende bagepapir fra. Smør formens sider med smør, og stil så formene til side.

Pisk smør og sukker sammen i en røremaskine. Tilsæt æggeblommerne, en ad gangen, så de bliver godt indarbejdet i smørret. Sigt hvedemel og bagepulver sammen i en skål, og vend melet i dejen skiftevis med mælken. Fordel dejen i de klargjorte springforme, og glat dejen ud med bagsiden af en spiseske

Marengstop

Lav nu marengstoppen. Pisk æggehviderne stive med 80 g af sukkeret – start med at piske hviderne lidt, inden du hælder sukkeret i. Vend de resterende 80 g sukker i marengsmassen med en gummidejskraber. Fordel marengsmassen oven på de to bunde, og drys med mandelflager på overfladen.

Bag bundene i ca. 25 minutter, eller indtil de er gennembagte og marengsen let gylden. Tag bundene ud, og lad dem stå lidt i formene, før ringene løsnes, og kagerne forsigtigt løsnes og lempes over på en rist, hvor de får lov at køle helt af.

Fyld

Pisk fløde, flormelis og vaniljekorn til blødt skum. Vend løseligt stikkelsbærkompot i, så blandingen ikke er for ensartet – du står nu med det, man på engelsk kalder en fool, som i sig selv er en dejlig og klassisk dessert.

Læg en bund på et fad, og fordel stikkelsbærfløden udover. Læg den anden bund ovenpå, og slut af med et drys flormelis. Server kagen, lige efter at den er samlet. Lagkagen er bedst på dagen, men kan godt nydes senere efter en tur i køleskabet.

Meyers Kager

I bogen bliver du med fagligt overskud og stor indlevelse taget ved hånden og får fortalt alt, hvad der er værd at vide, denne gang om kagebagningens råvarer, redskaber og grundprincipper.

Glæd dig til at læse kagernes dragende historie, inden du kaster dig over bogens overvældende opbud af knasende sprøde, lokkende søde, behageligt bløde og ikke mindst fuldfede og smørgode opskrifter fra Meyers eget kageværksted.

Bogens opskrifter er udviklet i samarbejde med kagekammeraten og chokoladeelskeren Morten Borup. Morten er til daglig tilknyttet Meyers Madhus som underviser, han er medstifter af Chokoladeselskabet og i det hele taget et ikon inden for kage- og dessertfremstilling.



Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.