Oktober er syltetid

Asparges er en forårsråvare, men det er netop smagen af syltede asparges – købte eller hjemmesyltede – der giver den helt rigtige smag fra mormorkøkkenet. Tarteletter passer smukt ind i den lune del af en julefrokost eller påskefrokost, måske med frisk trøffel som overdådigt indslag. Trøffel kan selvfølgelig undværes.

Denne servering med røræg og grønkål passer til alle slags røget fisk. Fra koldrøget laks eller hellefisk til – hvis du kan få det – røget helt fra de vestjyske fjorde. Det er selvfølgelig også klassisk tilbehør til ål, som dog desværre er stærkt truet. Nøglen til gode røræg er at stoppe i tide, mens æggene er cremede og virker, som om de har fået for lidt. Røræggene og den let bitre kål med en smule muskat passer virkelig godt sammen.

Fiskefilet i sin rene form med en karakterfuld remoulade rørt med hjemmelavede sennepspickles og godt med urter. Skrubben er en dejlig fladfisk, der noget uretmæssigt står i skyggen af rødspætten. Du kan selvfølgelig bruge alle fladfisk her, også gerne ising.

Vi spiser for få af de, i øvrigt bæredygtige, små bløddyr, når man tænker på, hvor gode de bliver på vores breddegrader. De kan også fås til en rimelig pris, hvis man holder lidt øje, og her skal du ikke bruge ret mange. Bag rødbederne dagen i forvejen.

Det er Nina Aastrup, konditor i Meyers Bageri, der har udviklet årets udgave af rouladen i tæt samarbejde med Isam og Claus. Den tredje af sin slags. Resultatet er en kage, der smager af her og nu, men som med sine varme krydderier, granatæble og daddelpuré refererer til fremmede himmelstrøg. Rouladen er rullet af en sprød fragilité-bund af marcipan og sesam og fyldt med mælkechokoladesmørcreme.

Surdejen giver ikke hævekraft her men en god syrlig smag, der klæder de let søde og salte vafler. Da surdejen ikke skal hæve dejen, kan du bruge den surdej, du ellers ville kassere ved opfriskning. Vaflerne kan spises med sødt eller salt fyld – f.eks. stenbiderrogn, rygeostcreme og urter.

Havre- og kastanjemelet giver en dyb nøddeagtig smag til de her vafler, der desuden er glutenfri. Hvis du serverer dem med æblekompot og luftigt, letpisket flødeskum, er oplevelsen ikke så langt fra en god trifli.

Pandekager finder man i madkulturer verden over i varianter bagt med alverdens meltyper som hvede, ris, majs, boghvede og mel fra mindre kendte afgrøder som for eksempel teff eller sorghum. Her er nogle helt enkle madpandekager med ølandshvedemel fyldt med en grov mos af mungbønner. Bønnemosen er krydret med hvidløg og lime og stegt igennem, så den får ekstra smag. Variér fyldet, som du har lyst.

En nem lille opskrift på en let, frisk og skøn sommersild.

Sorghum, også kaldet durra, er en afgrøde fra græsfamilien, der dyrkes i meget stor stil i Afrika og Sydvestasien. Her bruger man den især til grød og fladbrød. Sorghum har vundet bredere indpas i de senere år, fordi den er naturligt glutenfri og god i brødbagning. Den er også rig på protein. Her bruger vi melet i bløde, tynde pandekager med grøntsager i dejen.

Pandekagerne her er inspireret af norske lefser,som er bløde, flade kartoffelbrød. Fyldet her scorer højt på umami takket være både den fermenterede black bean-sauce, rygeosten og de karamelliserede løg. Det er svært at angive den præcise mængde mel, der skal i pandekagedejen, da det afhænger af kartoflerne.Gå efter en fast og elastisk, men ikke klistret dej.

Hvidtøl, som i den mørke variant sælges i julen som nisseøl, giver pandekagerne her en ganske let bitterhed og humlearoma. Hvis du vil have mere af den karakter, kan du udskifte noget af mælken med mere hvidtøl. Urtesukker og citron giver pandekagerne en skøn friskhed, måske som alternativ til æbleskiver.

Her er en opskrift fra vores eventkøkken, som har udviklet en røget æggeblommecreme, der både kan bruges som dip til tapas, under laks på en lille hapser eller til at dyppe grøntsagsstænger i.

Kyllingeskind giver en flæskesværsagtig sprødhed og kan erstattes med croutoner, ristede kerner eller nødder.

Denne udgave af en saftig mazarinkage består af frisk citrus og ærtemel. En anderledes, men oplagt måde at anvende bælgfrugter. Ærtemelet tilfører lidt ekstra protein til kagerne samt saftighed.

Flækærtehummus er en meyersk klassiker, og de små halve guleærter er virkelig gode i hummus. Her får de lidt fylde, fedme og røgfra rygeost og aroma fra krondild – eller, hvis du ikke kan skaffedet, bare dild- eller fennikelfrø fra krydderihylden.

Der er noget ved stenbiderrogn og kartofler, der går godt sammen. Den salte havsmag og strukturen i rognen fungerer godt til voksagtige, milde kartofler. Stenbiderrogn hører til i overgangen mellem vinter og tidligt forår, og altså inden vi får nye kartofler. Men aspargeskartofler har en god fast struktur til en salat som denne. Kyllingeskind giver en flæskesværsagtig sprødhed og kan erstattes med croutoner eller undlades.

Anna Guy er souschef i vores Frokostkøkken. Her deler hun sin opskrift på en grøn servering med fuld tryk på smagen og en intens umami fra både tempeh, trøffel og svampe. Tempeh er et produkt lavet af naturligt gærede sojabønner og stammer oprindeligt fra Indonesien. Tempeh er oplagt at bruge i det plantebaserede køkken, da det er en god proteinkilde og bidrager med fylde og en god konsistens.

Prøv opskriften på Meyers Bageris wienerdejsfastelavnsbolle med sveskekompot. Konditorens bud på flødefastelavnsbollen lavet på wienerdej og fyldt med vaniljecreme og sveskekompot.

Havrekiks minder en del om digestive, men kiksen her har mere personlighed, en meget delikat måde at knase på og en fin, frugtig smag af rørsukkeret. Spis den med solbærmarmelade på, med koldt smør eller sammen med god ost og rødvin – eller bare som den er.

Havregrøden giver ekstra saftighed og en tydelig havrearoma til dette grove men samtidig luftige brød. Du kan sagtens bruge overskydende havregrød fra morgenmaden, bare den er ret tyk i konsistensen, så du ikke risikerer at få alt for meget vand med i dejen.

Grøden her hører til det salte køkken, og kan spises som et måltid i sig selv som alternativ til f.eks. risotto eller bygotto. Boghvedeflagerne giver grøden en skøn nøddeagtig smag, mens de hele, sprødstegte boghvedekerner næsten smager af popcorn.

Det er ikke noget problem at lave en velsmagende brun sovs uden at tilsætte fond fra flæskesteg eller and. I vores vegetariske brune sovs giver bl.a. miso den helt rigtige smag af brun sovs.

Opskriften her sikrer dig saftigt kød ved at anvende forsaltning. Svinet er desuden tilberedt med en generøs mængde hvidløg for masser af smag.