Vafler

Surdejen giver ikke hævekraft her men en god syrlig smag, der klæder de let søde og salte vafler. Da surdejen ikke skal hæve dejen, kan du bruge den surdej, du ellers ville kassere ved opfriskning. Vaflerne kan spises med sødt eller salt fyld – f.eks. stenbiderrogn, rygeostcreme og urter.

Vafler

Sådan gør du

Dejen

Smelt smørret, og lad det køle lidt af, mens du vender hvedemel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål. Pisk æggene med et piskeris i en anden skål til en skummende, let cremet konsistens. Fortsæt med at piske, mens du gradvist tilsætter mælken til æggene.

Tilsæt dernæst gradvist melblandingen, mens du pisker. Pisk til sidst surdejen i, til du har en jævn dej. Rør det smeltede smør i dejen, og lad det blive helt inkorporeret. Kom gerne dejen på en kande eller i en bøtte, og sæt den i køleskabet, til du skal bruge den – eller bag vaflerne med det samme

Bagning

Tænd for et vaffeljern, og lad det blive godt varmt. Smør overfladen med en smule blødt smør på lidt køkkenrulle – det er som regel kun nødvendigt med den første vaffel. Hæld en passende mængde dej i, og bag, til vaflerne er gyldne og gennemtilberedte.

Server straks med det fyld, du har lyst til.

Meyers Surdejsskole

Med vores bagebog ’Meyers surdejsskole’ bygger vi ovenpå de erfaringer, vi har gjort os gennem de sidste 15 år i vores bagerier og på vores bagekurser. Denne gang handler det om den rendyrkede surdejsbagning!

Vi har altid været fortaler for det gode brød, og at alle kan lære at bage. Surdejen er på ingen måde ny i vores bageunivers, men med Meyers Surdejsskole er det første gang, at den rendyrkede surdejsbagning bliver foldet ud i alle sine nuancer med overskuelig og grundig indføring i de greb, der giver bagværk af allerhøjeste kaliber - henvendt til både bagenørder og begyndere.

Få et smugkik i bogen her

Køb bogen her

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.