Pandekager med urtesukker og citron

Hvidtøl, som i den mørke variant sælges i julen som nisseøl, giver pandekagerne her en ganske let bitterhed og humlearoma. Hvis du vil have mere af den karakter, kan du udskifte noget af mælken med mere hvidtøl. Urtesukker og citron giver pandekagerne en skøn friskhed, måske som alternativ til æbleskiver.

Pandekager med urtesukker og citron

Sådan gør du

Slå æggene ud i en skål og pisk dem godt sammen med både mælk og hvidtøl. Bland sukker, salt, kardemomme, citronskal og hvedemel i en skål, så du har det klar. Smelt smørret i en kasserolle. Pisk melblandingen i mælke-æggeblandingen, indtil den er helt klumpfri, og rør til sidst det smeltede smør i.

Bag tynde pandekager på en varm pande med lidt brusende smør.

Urtesukker

Bland sukker og citronmelisse i en morter eller en lille blender, og arbejd det sammen til et grønt sukker. Justér med lidt mere sukker, hvis urtesukkeret virker for fugtigt.

Spis de lune pandekager med urtesukker og citronsaft.

Meyers jul

Bogen 'Meyers Jul' tager over 568 sider og gennem mere end 270 opskrifter denne elskede højtids traditioner, smage og madhåndværk under kærlig behandling. Alt det klassiske fra and, gås og flæskesteg til rødkålen og de brunede kartofler formidles med stor præcision og indlevelse.

I bogen præsenterer vi lokale klenodier som vendsysselsk grønlangkål og sønderjysk surrib side om side med julemad fra andre lande og vores fælles livretter i december. Også den grønne julemad, der fylder mere og mere på danske juleborde, bliver undersøgt med stor appetit.

Få et smugkig i bogen her

Køb bogen her


Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.