Juli er højsommer i Danmark.

For mange er ris og linser lig med tilbehør. Men i dette skønne persiske måltid kan de ydmyge ris og linser fuldt ud bære hovedrollen takket være alle de aromatiske ingredienser fra safran til rosenvand, tørret frugt, granatæble og krydderiblandingen advieh – godt bakket op af salte pickles og mâste boorani, som er en spinat-yoghurtdressing med valnødder. Opskriften har vi fra Mehran Zandian, der er kogebogsforfatter og underviser i persisk mad i Meyers Madhus. I persisk madkultur tager man ris meget alvorligt, og det vil du kunne smage her!

Nålene fra kæmpegran giver en fin citrusagtig aroma til olien, som f.eks. kan bruges i dressinger eller til at dryppe på råmarineret fisk.

Peberrodsrelishen, der fungerer som marinade, er den store smagsgiver her. Og der er nok af den, til at du kan servere lidt ekstra ved siden af. Laksen skal marinere i to dage, før den er klar, og den syltede fennikel kan også med fordel laves en dag eller to i forvejen.

Asparges er en forårsråvare, men det er netop smagen af syltede asparges – købte eller hjemmesyltede – der giver den helt rigtige smag fra mormorkøkkenet. Tarteletter passer smukt ind i den lune del af en julefrokost eller påskefrokost, måske med frisk trøffel som overdådigt indslag. Trøffel kan selvfølgelig undværes.

Havre- og kastanjemelet giver en dyb nøddeagtig smag til de her vafler, der desuden er glutenfri. Hvis du serverer dem med æblekompot og luftigt, letpisket flødeskum, er oplevelsen ikke så langt fra en god trifli.

Pandekagerne her er inspireret af norske lefser,som er bløde, flade kartoffelbrød. Fyldet her scorer højt på umami takket være både den fermenterede black bean-sauce, rygeosten og de karamelliserede løg. Det er svært at angive den præcise mængde mel, der skal i pandekagedejen, da det afhænger af kartoflerne.Gå efter en fast og elastisk, men ikke klistret dej.

Der er noget ved stenbiderrogn og kartofler, der går godt sammen. Den salte havsmag og strukturen i rognen fungerer godt til voksagtige, milde kartofler. Stenbiderrogn hører til i overgangen mellem vinter og tidligt forår, og altså inden vi får nye kartofler. Men aspargeskartofler har en god fast struktur til en salat som denne. Kyllingeskind giver en flæskesværsagtig sprødhed og kan erstattes med croutoner eller undlades.

Grøden her hører til det salte køkken, og kan spises som et måltid i sig selv som alternativ til f.eks. risotto eller bygotto. Boghvedeflagerne giver grøden en skøn nøddeagtig smag, mens de hele, sprødstegte boghvedekerner næsten smager af popcorn.

Det er ikke noget problem at lave en velsmagende brun sovs uden at tilsætte fond fra flæskesteg eller and. I vores vegetariske brune sovs giver bl.a. miso den helt rigtige smag af brun sovs.

Opskriften her sikrer dig saftigt kød ved at anvende forsaltning. Svinet er desuden tilberedt med en generøs mængde hvidløg for masser af smag.

En skøn grov salat, med masser af smag, konsistens samt et tvist fra ingefær. Den er glimrende, til når du vil skifte rødkåls- eller grønkålssalaten ud.

Når selleri bages i en lage af salt, bliver den helt mør og saftig, og du vil opleve en sellerismag så sødmefuld, mild og intens, som du aldrig har smagt det før. Her tilføjer vi et 'juledrys' så den eksempelvis passer til julemiddagen.

Denne gule ærtesuppe er fyldt med persillerod og flækærter. En mættende suppe, der varmer helt ind i kroppen på en kold vinterdag. Server den varme suppe med æbletern og fintrevet peberrod på toppen.

To gode vinterkål er i spil her. Den sprøde og grove falafel laves med grønkål og perlebyg i farsen og en krydring, der på en gang er mellemøstlig og let julet. Ærtecremen er lidt lettere i udtrykket end hummus og en perfekt dip til falaflerne.

Florentinere, der ligger et sted mellem kage og konfekt, har et fantastisk, næsten sejt bid. Vi har givet dem lidt bergamotte, men du kan bruge alle citrusfrugter.

Kagen her er nordafrikansk inspireret og får en ekstra intens smag og en dejlig saftighed, når den suger en aromatisk citrusmarinade til sig efter bagning. Den vil være rigtig god med et glas hvid gløgg til.

Æblesurdejen bruges som hævemiddel og frugtgæren giver en mildere ”surdej” og en smule sødme til brødet. Den kan bruges til andre brød og rugbrød i stedet for almindelig surdej.

En frisk og let salat med flere af decembers dejligste råvarer. Den har samtidig nok substans til at udgøre et let måltid med et stykke brød på siden – som en pause fra julens tungere mad. Salaten vil også være god sammen med andre grønne serveringer eller sammen med lidt stegt kød eller fjerkræ.

En fyldig og sødlig julesnaps. Det her er ikke en ’ægte’ valnøddesnaps. Sådan en laves med grønne valnødder og tager mellem 9 og 18 måneder at få gjort drikkeklar alt efter temperament. Her giver de ristede valnødder en let aroma, der klæder de andre julede smage og kaffens bitterhed.

Retten her føjer sig til en stolt tradition for at bruge fjerne egnes krydderier i det danske julekøkken. Den nordafrikanske krydring og den syltede citron fra samme hjørne af verden går overraskende godt sammen med den røgede fisk og den bitre salat.

Her er udgangspunktet en bygotto, der bliver formet og stegt sprød. Det giver en skøn konsistens og en god stegt smag. Sammen med rosenkål i to tilberedninger, appelsinsødme og friskhed fra syltet ingefær bliver det til et smukt julemåltid – der også går godt sammen med klassisk juletilbehør som rødkål og kartofler.

Et enkelt, men smukt grønt – nærmere orange – vintermåltid. Bygottoen her er meget driftssikker, da kornene ikke er nær så følsomme som risottoris.

Om den skal laves med røget eller saltet flæsk, og om stegte løg hører til eller ej, er et spørgsmål om smag og familietraditioner. Men sikkert er det, at æbleflæsk er en del af det klassiske danske vinter- og julekøkken. Med udgaven her stemmer vi på saltet flæsk, løg sammen med cox orangeæbler, og så stegning på én pande, så æblerne suger stegesafterne til sig.

Omkring det østlige middelhav og langt ind i de arabiske lande, fra Grækenland til Irak, er der tradition for at farsere store grøntsager som løg, tomater, squash og auberginer. Ofte med en blanding af kød og krydrede ris eller bulgur. Kødet bruges som regel i små mængder, og her er det helt skiftet ud med kikærter.