Juli er højsommer i Danmark.

Læg de tyndt skårne grøntsager lag på lag som en lasagne i denne grøntsagsret, som samles af en fyldig sellerisovs, der giver retten dét ekstra. De mange forskellige smage, sødlige selleri, bitre kål og friske squash, gør retten meget delikat. En rest er perfekt som tilbehør dagen efter til både kød og fisk.

Trifli er en skøn hverdagsdessert, som smager så dejligt og samtidig er nem at lave og variere. Her er triflien lagt sammenmed stikkelsbærgrød, men det kunne også være blommegrød lidt senere på sommeren, æblegrød i efteråret og rabarberkompot ved forårstid. Du kan sådan set lave trifli af en hvilken som helst type frugt eller bær – bare de kan koges til kompot eller grød. Det sprøde knas i triflien er en blanding af rugbrød og hasselnødder, der har fået en let karamellisering.

Her er den hjemmelavede vej til en dessert, der ofte kommer fra en karton og en pose. Hvis du vil nedjustere ambitionsniveauet, kan du lave din egen koldskål og spise den med købte kammerjunkere – eller omvendt. Undlader du jordbærrene, har du en klassisk tykmælkskoldskål.

En grøn nyfortolkning af den traditionelle hotdog - som dog ikke er vegetarisk. Pølsen er stadig kødbaseret, men vi har tilsat hummus og en række friske, sprøde, bagte og syltede grøntsager, som giver din hotdog lige dét ekstra.

Hornfisk er en dejlig spisefisk, som kan fiskes bæredygtigt. Og det er desuden en af de fisk, man nemmest kan fange selv, når den trækker ind langs kysterne fra midten af april til midten af juni. Fiskehandlerne har dem i sæsonen.

Polenta smager fantastisk i en sprød, stegt udgave. Her kommes det i en smurt form, afkøles og skæres herefter ud i skiver og steges eller grilles sprøde i olivenolie.

Det er vandindholdet i vandbakkelserne, der damper op, og får de små kager til at hvælve sig til dobbelt størrelse. Bakkelserne kan bruges til alt fra klassiske éclairs, til profiteroles eller til disse vidunderlige små størrelser med et fyld af citronparfumeretgeraniumcreme og hindbærsyltetøj.

Kartoffelkagen har floreret på de københavnske konditorier fra starten af 1900-tallet og er et stykke vaskeægte københavnerkultur. Kagen består af vandbakkelse (nogle bruger sukkerbrødsbunde), crème – i vores version tilsmagt med appelsin – og marcipanovertræk. Og så det karakteristiske kartoffel-støvede kakaodrys på toppen.

Den berømte kogebogsforfatter Madam Mangor introducerede i 1842 denne oprindeligt franske dessert til det køben­havnske borgerskab og gav den navnet fromage. Fromagen, som består af en gela­tinestivnet frugtsaft eller creme, der elegant er gjort luftig med flødeskum erstattede de mere bastante dessert­buddinger. Alle kan lave citronfromage, og vi kender ingen, der ikke elsker denne dessert.

Når lystfiskerne om foråret drager ud til vores kyster for at fange hornfisk, er der få der ved, at de følger en årtusind gammel tradition i det her land. Siden stenalderen har vi kastet os over denne fisk, når den om foråret svømmer ind fra Atlanten gennem de danske sunde for at gyde på lavt vand i maj og juni. Da fiskens kød er uhyre velsmagende og sundt, burde vi spise meget mere af den end vi gør. Denne opskrift kombinerer hornfisken med en anden sæsonær yngling, rabarberen.

Når man alligevel har gang i det store kålsnitteri for at lave syltet og lun rødkål, er det oplagt at supplere med en frisk, knasende kålsalat. Den bidrager med noget af den lethed, man kan savne på julebordet. Brug de nødder, citrusfrugter og tørrede frugter, du har lyst til, og som måske er i juleforrådet i forvejen.

Her er julesaucen fra mormorkøkkenet. Der bliver ikke sparet på smagsgiverne, hverken de syrlige, de søde eller de fede. Der er samtidig rige muligheder for variation. Du kan lade friske timiankviste koge med i starten eller smage til med portvin. Eller du kan undlade fløden, hvis du vil have et lidt mere rent udtryk.

Saucen her bliver jævnet med svesker og æbler fra den stegte and, og serveret med små svesketern. Den kræver derfor, at du steger anden i god tid, så den kan køle lidt af, og du kan fiske indmaden ud.

Den her risengrød er doseret til at blive brugt til risalamande, så risengrøden er mere lind og ikke så tung. Det betyder, at du ikke behøver at røre så meget fløde i den - og derfor er den lettere og smager bedre.

Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

Rester af kamsteg, som er den magreste af flæskestegsudskæringerne, gør sig bedst kolde – og bliver her løftet af sprøde grøntsager og en både fyldig og frisk peberrodsdressing med limesaft, ingefær og fiskesauce. Princippet er det samme som i thailandsk oksekødssalat.

Medisterpølse smager muligvis endnu bedre efter anden tilberedning, skåret igennem på langs, sprødstegt og serveret på godt, ristet brød. En natmad eller snack af dem, man kan glæde sig lige så meget til i julen som til hovedmåltiderne.

Gratin parmentier er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout. Her lavet med rester fra andestegen. Det er en solid sag til, når appetitten er fuldt tilbage efter julemiddagen. Servér en sprød og frisk salat med en god syrlig dressing til og gerne et godt hvedebrød.

Med sit bløde indre og mørke smag af chokolade er trøflen en af de mest intense bidder på konfektfadet. Her med aromatisk citrontimian og cognac. Processen strækker sig over 2 dage.

Spændstige hjemmesyltede drueagurker passer ind overalt, hvor der skal surt til. De er også gode at hakke og komme i remoulade eller tartarsauce. De her har et lille ekstra spark fra peberrod.

Kan du temperere mørk chokolade, kan du også temperere lys – temperaturerne er blot lidt lavere. Den lyse chokolade smelter i munden omkring den let saltede og virkelig smagsfyldte citronpraliné.

Havregrynskugler stammer fra besættelsestidens mangelsamfund, hvor havre var en af de ting, der var til at få. Den er værd at holde i hævd, særligt i en udgave som den her med portvin og vanilje.

De her ingefærsmåkager er knasende sprøde og smeltende. Det er nok det tætteste, jeg har været på en småkage, jeg kunne blive afhængig af.

Her har vi byttet noget af grisen ud med hvide bønner, og resultatet er en let og stadig umamifyldt frikadelle - blot med mindre kød. En fin måde at bruge flere bælgfrugter på.