Juli er højsommer i Danmark.

Skal der en velsmagende kage på bordet i weekenden, så vil denne rabarberlagkage være et hit! Her bruges rabarberne som kompot lagt sammen med en skum af hvid chokolade og mandler – en anderledes lagkage, der med garanti giver solskin på tallerkenen.

Sidste år rakte sangeren Isam B ud til Claus Meyer for at høre, om de sammen i anledningen af muslimernes fastemåned kunne skabe en kage, der smagte af "Ramadan i København". Resultatet i år blev den såkaldte ramadanroulade bagt med mandler, kanel, dadler og appelsin.

Man kan efterhånden få spidskål det meste af året. Men den danske, som er tilgængelig fra slutningen af april, er værd at vente på. Her er det den flotte røde udgave, der bliver vendt med friske urter og forårsløg, der først grilles og derefter syltes; det giver en dejlig afrundet smag med både røg, syre og sødme. Server salaten som tilbehør til fjerkræ eller skindstegt fisk.

Fjordrejer er al den tid værd, det tager at pille dem. Men de kan også friteres og spises med skal og det hele. Det er decideret vanedannende som snack, og her giver det crunch til de bløde, pillede rejer og den dampede spidskål. Dildolien skal laves i en vis mængde, for at du kan få urterne til at afgive al deres grønne klorofyl i blenderen. Men den holder sig godt i køleskabet og kan bruges i andre salater og fiske- og skaldyrsretter. Server salaten som en forret eller en let frokost.

Der er noget dramatisk og nærmest eventyrligt over det her krogede stykke bagværk, der menes at stamme fra de jødiske samfund i Østeuropa. Udgaven med chokolade, der er blevet den mest gængse form, blev gjort populær af jødiske bagere i New York.

Sprængt tunge og hvid sovs er god dansk kost. Dog er tunge desværre røget af menuen i de fleste hjem, og den opbagte hvide sovs har fået mange konkurrenter. Her slår jeg et slag for begge dele – og sprængt, mør tunge er og bliver et formidabelt stykke kød.

Brislen, som er en kirtel, der findes hos kalve og andre pattedyr, er noget af det møreste og mest delikate, du kan sætte tænderne i. Har du stadig oplevelsen til gode, synes jeg, du skal smutte forbi din lokale slagter og bestille nogle med det samme! Og så skal du gøre sådan her!

Indmad kan virkelig skille vandene – enten elsker man lever, hjerter, brisler og nyrer – eller også er det det værste, man overhovedet kan komme i tanke om. I tilfældet med nyrer eksisterer der diverse urinale fordomme, og måske derfor er det ellers så gode stykke indmad ringeagtet, i hvert fald i Danmark (i Frankrig er det en helt anden sag, her sætter man ofte nyrer på de hjemlige spiseborde). Vi opfordrer bestemt til at følge skik - for nyrer smager altså fremragende.

Hjerter i flødesovs fortjener at blive sat på bordet noget mere. Her laves den med et pift af rønnebær – som nærmest findes vildt overalt i naturen, og som giver en rigtig fin letbitter og syrlig aroma fra sig ved tilberedning.

Stegepanden kan få daggammelt brød til både at smage ekstra godt og virke friskt og saftigt på ny. Når du har stegt brødet, bruger du panden til at stege fyldet, og to minutter senere har du et enkelt og mættende måltid.

Rødkålen her er stadig genkendelig som en julerødkål med syre, let sødme og groftskåret, mør kål. Men den har et lidt mere rundt og markant udtryk med rødvinsdybde, rosmarinaroma og syrlige æbler. Den egner sig godt til flæskesteg i den magre ende eller stegt andebryst. Den er også et godt valg, hvis man vil undgå, at julemaden bliver for sød i det.

Når man alligevel har gang i det store kålsnitteri for at lave syltet og lun rødkål, er det oplagt at supplere med en frisk, knasende kålsalat. Den bidrager med noget af den lethed, man kan savne på julebordet. Brug de nødder, citrusfrugter og tørrede frugter, du har lyst til, og som måske er i juleforrådet i forvejen.

Her er julesaucen fra mormorkøkkenet. Der bliver ikke sparet på smagsgiverne, hverken de syrlige, de søde eller de fede. Der er samtidig rige muligheder for variation. Du kan lade friske timiankviste koge med i starten eller smage til med portvin. Eller du kan undlade fløden, hvis du vil have et lidt mere rent udtryk.

Saucen her bliver jævnet med svesker og æbler fra den stegte and, og serveret med små svesketern. Den kræver derfor, at du steger anden i god tid, så den kan køle lidt af, og du kan fiske indmaden ud.

Den her risengrød er doseret til at blive brugt til risalamande, så risengrøden er mere lind og ikke så tung. Det betyder, at du ikke behøver at røre så meget fløde i den - og derfor er den lettere og smager bedre.

Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

En grøn fortolkning af æbleflæsk, hvor jordskokker agerer sprødt flæsk, og gremolata giver karakter og friskhed – masser af smag uden julegris. Tilberedningen af jordskokker i tre stadier giver en både saftig, sprød og behageligt sej konsistens.

Der går muligvis en dag eller to efter julemiddagen, før appetitten er til solide måltider som det her – men så vil rester fra andesteg og flæskesteg kunne gøre lykke i en lasagne, hvor de næsten fungerer endnu bedre end det klassiske hakkede kød. Har du ikke den mængde kød, opskriften foreskriver, så supplér med kogte, grofthakkede røde bønner.

Rester af kamsteg, som er den magreste af flæskestegsudskæringerne, gør sig bedst kolde – og bliver her løftet af sprøde grøntsager og en både fyldig og frisk peberrodsdressing med limesaft, ingefær og fiskesauce. Princippet er det samme som i thailandsk oksekødssalat.

Medisterpølse smager muligvis endnu bedre efter anden tilberedning, skåret igennem på langs, sprødstegt og serveret på godt, ristet brød. En natmad eller snack af dem, man kan glæde sig lige så meget til i julen som til hovedmåltiderne.

Gratin parmentier er fransk husmandskost, hvor et gratineret lag af kartoffelmos gemmer på en fyldig ragout. Her lavet med rester fra andestegen. Det er en solid sag til, når appetitten er fuldt tilbage efter julemiddagen. Servér en sprød og frisk salat med en god syrlig dressing til og gerne et godt hvedebrød.

Inspirationen her er den japanske æggekage ”okonomiyaki”, som laves med grøntsager og grønsagsbouillon og toppes med forskellige saucer – og også er meget velegnet som opsamler af gode rester. Her lægger rester af stuvet grønlangkål en god smagsbund.

Bløde pandekager med sprøde grøntsager, krydderurter og asiatiske saucer er en virkelig god måde at bruge rester fra andestegen på. Serveringen er kinesisk inspireret og vil med stor sandsynlighed blive en ny juletradition, hvis du først kaster dig ud i det. Fyld pandekagerne ved bordet.

En sandwich, der trækker på et amerikansk barbecueunivers med lidt asiatiske smage – lidt henad af en pulled pork-sandwich – bare baseret på de gode rester fra andestegen. Hvis du har skind fra anden, så skal det steges sprødt og give knas til sandwichen.