Oktober er syltetid

Tæt på en grøn udgave af bøf bearnaise – smagene er der i hvert fald. Fra den sprøde umamifyldte bøf til en mild estragon-krydret puré og sprøde, bløde hasselback persillerødder.

Bløde dampede dumplings i en mild og rund bouillon, som får en flot farve fra wakametang og spirulina – en japansk inspireret suppe med et nordisk indslag i de ristede brødcroutoner. De her dumplings er meget nemme at lave, hvis du køber færdig wontondej i et asiatisk supermarked. Den gode hjemmelavede bouillon er der, hvor du skal lægge kræfterne.

Der er lidt arbejde i linse-svampebollerne, som får en virkelig god konsistens, når man blender perlebyggen mindre end linserne, og en skøn smag fra svampepulver og oregano. Hvis du laver en stor omgang og fryser dem i mindre portioner, så kan dette blive en skøn hverdagspasta. Linsebollerne klarer turen i fryseren fint.

En nepalesisk version af den nordindiske ret - Aloo chaat. Retten består hovedsageligt af møre kartofler, vendt i en paste af sesam og krydderier. Herefter toppes retten med sprøde grøntsager og en mild mynte-yoghurt dressing. En skøn og nem vegetarret, der både kan serveres som tilbehør, frokost og som hovedmåltid.

Her i det tidligere forår dukker der spæde blade ramsløg op, som du kan finde mange forskellige steder i det danske landskab, da urten vokser vildt. Ramsløg giver enhver ret en lækker krydret smag af hvidløg. I denne opskrift giver ramsløget smag til den luftige og sprøde foccacia, der er perfekt som tilbehør til aftensmåltidet.

En klassisk thai-curryret, hvor asparges og tempeh udgør fyldet. Tempeh, der traditionelt fremstilles af fermenterede soyabønner – og i Norden af lupin og flækærter – har en dejlig fast konsistens, er god at riste, og gør sig særlig godt i en fyldig, aromatisk sauce som her. Pas på ikke at overdrive den røde karry.

Cacio e pepe er en klassisk romersk pasta, der i sin traditionelle form både er ekstremt enkel, ret svær at lykkes med og uhyre velsmagende på den lidt syndige måde. Pasta, ost og masser af sort peber er ingredienserne – men ikke her, hvor vi inspireret af David Chang’s berømte bud på retten bruger miso til at give umami i stedet for ost, og bygger pastaen på kikærter.

Gyldne saftige rodfrugter og en fyldig mos, toppet med en frisk grøn pesto. Grønkål gør sig virkelig godt i pesto og du kan også bruge den i pasta, i en sandwich eller som salatdressing.

Retten er sammen med grønkålssuppen de eneste tilberedninger, vi har tilbage af den engang så almindelige grønkål. Det lidt sjove navn skyldes ikke, som det siges så mange steder, de hele (lange) kålblade, men at retten er jævnet, dvs. i gammel tale ”lang”. Grønlangkål betragtes som en egnsret, og adskillige egne af landet hævder, at deres udgave er den rigtige. Sandheden er nok, at retten er opstået og har eksisteret parallelt i mange dele af landet i varierende udgaver. I dag serveres grønlangkål traditionelt til jul med glaseret skinke eller hamburgerryg, men jeg synes også, frikadeller og grønlangkål er en skøn kombination.

Linsernes svar på risotto med en flot mørkegrøn farve, en dejlig cremet konsistens og efterårssmage fra svampe, syltet græskar og cider. Brug de krydderurter, du har ved hånden og lyst til – bare det er nogle af de bløde. Har du ikke lige tid til at sylte græskar, kan du bage det i stedet og smage det godt til med eddike.

Der er tryk på de krydrede, søde og syrlige nuancer i denne ret, der har mindelser af maden fra de amerikanske sydstater og passer perfekt til en sommeraften med gang i grillen (den kan også tilberedes færdig i ovnen). Barbecuesaucen, som er krydret med fennikelfrø og kun lige skal røres sammen, giver en masse smag til spidskålen.

Sprødstegte rodfrugter med en god misosmagende sauce og masser af urter. Det er frisk og samtidig solid efterårsmad. Sellerisaltet er med til at binde hele smagsoplevelsen sammen.

Kikærtepandekagerne her er inspireret af de sydfranske fladbrød kaldet socca. Tager man over grænsen til Ligurien i Italien kendes de som farinata, og er simple fladbrød lavet af kikærtemel, vand og olivenolie og stegt i mere olivenolie. Brødene er ret store, og det har vi benyttet os af ved at toppe dem som en pizza.

Et måltid med mange velsmagende elementer. Du kan sagtens vælge og vrage – lav falaflerne, og spis dem i pitabrød. Eller lav svampecremen som dip til stegte eller rå grøntsager. Går du linen ud og laver hele pakken, får du et virkelig helstøbt og mættende måltid.

Bagningen med citronskal og citronsaft komplimenterer virkelig de søde og milde gulerødder. Du kan gøre det samme med alle andre rodfrugter – også kartofler. Her indgår de i en servering med en del andre ting, men du kan også bruge citronbagning, hvis du bare vil tilberede rodfrugter som tilbehør, helt uden dikkedarer. Spis groft hvedebrød eller fladbrød til, og evt. en frisk salat – så er måltidet komplet.

Forlægget her er vores klassiske opskrift på boller i karry, hvor karrysaucen laves med æbler og fløde og så friskes lidt op med friskrevet ingefær og æbleedikke. Hvis du gør dig umage med konsistensen på bollerne, som er baseret på perlebyg og brune linser, vil selv inkarnerede kødspisere nikke anerkendende.

Her kan du se, hvordan du nemt kan lave dine egne hjemmelavede ravioli.

Hvis du har rester fra en saltbagt selleri eller kålrabi er smørrebrødet her en god endestation. Du kan også lave sellerien til formålet alene eller gøre det enklere og blot bage sellerien i mindre stykker på en bageplade.

En god tyk gulerodscreme smagt til med miso indtager smørrets rolle på dette stykke forårssmørrebrød. Blancherede nye gulerødder og frisk merian udgør overetagen. Du kan også grille eller stege gulerødderne

En creme af avocado, solsikkekerner, græskarkerner og kokosolie lægger bunden for sprøde asparges og brændt spidskål. Et virkelig friskt stykke smørrebrød.

Nøglen til gode røræg er at stoppe i tide, mens røræggene er cremede og virker som om, de har fået lidt for lidt. Man kan blive afhængig af røræg – i tacos, i sandwiches, til morgenmad, frokost og aftensmad. Her bliver de bakket op af en salsa, der steges i panden, inden æggene kommer i.

En frittata er det italienske bud på en æggekage her med en – ikke særlig italiensk – spicy tomatsalsa og med fyld af spinat og brød. Frittataen er også fin i sig selv uden salsaen, og den er også god kold.