Kikærter

Kikærter har en mild, let nøddeagtig smag og en fast, cremet konsistens, der gør dem alsidige i både varme og kolde retter. De egner sig godt i gryderetter, salater, hummus, falafler og som sprøde snacks fra ovnen. Gå på opdagelse i vores opskrifter med kikærter og lad dig inspirere til grøn mad med mellemøstlige rødder og nordisk vinkel.

Forår

Marts

Sæsonens
opskrifter

Kikærter33

Vegetarisk

Jonas Astrup giver her sit bud på en nytænkende vegetarisk cæser-salat. Bælgfrugter er fyldt vitaminer, mineraler og kostfibre og så har de et højt proteinindhold. Jonas er vild med bælgfrugter og i denne opskrift bruger han gulärt. Hvis du ikke kan finde gulärt i supermarkedet kan andre bælgfrugter bruges, f.eks. kikærter, røde linser og kidneybønner.

Aftensmad

Mellemøstlig mad

En tagine er egentlig en særlig type nordafrikansk lerfad, som bruges til at lave de krydrede simreretter, der er karakteristiske for især det marokkanske køkken. Ofte med kanel, smør, kikærter og tørrede frugter, som nogle af de markante elementer. 'Tagine' kan dog også henvise til selve retten, som sagtens kan laves uden en autoriseret ler-tagine.

Aftensmad

Vegetarisk

Italiensk mad

Cacio e pepe er en klassisk romersk pasta, der i sin traditionelle form både er ekstremt enkel, ret svær at lykkes med og uhyre velsmagende på den lidt syndige måde. Pasta, ost og masser af sort peber er ingredienserne – men ikke her, hvor vi inspireret af David Chang’s berømte bud på retten bruger miso til at give umami i stedet for ost, og bygger pastaen på kikærter.

Morgenmad

Vegetarisk

Vegansk

Asiatisk mad

Sommermad

I Danmark er forestillingen om, hvad der kan spises til morgenmad, relativt begrænset. Det her er traditionel morgenmad fra den pakistanske del af Punjab-regionen – fyldt med krydderier men stadig med en mild og rund smag. Hvis du ikke vil spise den til morgenmad, er den heldigvis skøn på alle tider af døgnet.

Efterårsmad

Vegetarisk

Vegansk

Glutenfri mad

Denne græskarhummus er et lækkert alternativ til den klassiske hummus med sin orange farve, søde smag fra græskaret, bid fra chilien og sprødhed fra de ristede græskarkerner. Brug den som sundt pålæg eller dip til forskellige retter.

Efterårsmad

Vintermad

Aftensmad

Mellemøstlig mad

Vegetarisk

Man spiser mange bælgfrugter i Iran. For eksempel i denne skønne nudelsuppe med masser af urter og en dyb smag fra karamelliserede løg og gurkemeje. Hvis det skal være rigtig autentisk, skal du have fat i persiske nudler kaldet reshteh og kashk, som er creme fremstillet af ostevalle. Begge dele kan skaffes, men der er gode nudelalternativer, og vallecremen er ikke obligatorisk.

Vegetarisk

Vegansk

Et lille stykke spansk grundkøkken, nærmere bestemt fra Sevilla. Den meget enkle ”garbancos con espinacas” her finder man på tapasbarer. Og så spiser man den til påske i Sevilla. Spis den som en let frokost eller som en del af et måltid med flere løsdele.

Vegetarisk

Vegansk

Foccacia er en dejlig alsidig brødtype, hvor både melet og fyldet kan varieres. Og et brød, der indgår meget naturligt i et varmt måltid. Her knækker vi hvededejen med kikærtemel, der giver den en let ærtesmag, og fyldet udgøres af sorte kikærter, der bliver bagt let sprøde sammen med soltørrede tomater og den aromatiske urte- og krydderiblanding za’atar. Du kan også bruge almindelige kikærter, ligesom du i det hele taget kan variere fyldet.

Aftensmad

Vegetarisk

Glutenfri mad

Kikærtemelet giver de her meget enkle pandekager en virkelig god smag. De kan fungere som madpandekager i alle sammenhænge – her som tilbehør til en enkel indisk inspireret curry med kartofler og kokos.

Vegetarisk

Vegansk

Vintermad

En dejlig mættende salat med sprøde rosenkålsblade, æbler og kikærter. Salaten kan spises som den er, eller bruges som tilbehør til alt fra tærte, fisk eller et dejligt stykke kød.

Aftensmad

Vegetarisk

Vegansk

En flot grøn og let krydret falafel, der kan varieres, alt efter hvad du har lyst til og har i grøntsagsskuffen (se tip nederst). Servér falaflerne i lune fladbrød med snittede grøntsager og yoghurtdressing – eller som bowl med en hummus og salat.

En krydret og syrlig puré baseret på kogte bælgfrugter, olie, citron og hvidløg er både alsidig og kærkommen som det sovsede element i et varmt måltid, som dip til et mellemmåltid eller som spread i en sandwich eller en wrap. Opskriften her er på en klassisk hummus, men du kan nemt udskifte kikærterne med f.eks. hvide bønner eller flækærter.

Aftensmad

Vegetarisk

Denne lidt alternative udgave af røsti minder også lidt om indisk pokora. De har en dejlig stegt og let sødlig smag. Sammen med den sprøde salat med mere majs og hytteost – og evt. et godt hvedebrød – er det et helt måltid. Hvis du ikke har tid til at koge flækærter til røstidejen, kan du bruge 150 g kikærter eller linser fra dåse.

Asiatisk mad

Aftensmad

Vegetarisk

Vegansk

En mild og aromatisk curry fra det vestlige Indien, hvor saucen baseres på en pasta af kokos, jordnødder og sesam. I Indien hører den sammen med en hinduistisk højtid i januar, men på vores breddegrader hører grøntsagerne her bedst hjemme i sommersæsonen.

Laktosefri mad

Glutenfri mad

Vegetarisk

Vegansk

Mellemøstlig mad

Med en god grundopskrift på falafel kan du eksperimentere med smag og udseende. Prøv f.eks. at tilføje lidt fintrevet rødbede og få flotte røde falafler. Eller lav en urteudgave med finthakket mynte og koriander. Eller en spicy version med finthakket grøn chili. Tilbehøret er variationer over klassisk tilbehør fra Mellemøsten. Den fermenterede rødkål får en delikat konsistens og smag, men frisksnittet frisk rødkål med lidt citronsaft er også fint i en håndevending.

Vegetarisk

Denne lette gratin har to lag – en fast bund af saftig, krydret kikærtefars og en luftig top med spinat og oliven. Det er virkelig en smagsmættet sag, der kalder på en frisk grøn salat på siden.

Aftensmad

Frokost

Vegetarisk

Ideen her er at smide nogle grøntsager i ovnen med en dåse kikærter og lidt krydderier, og lave en simpel yoghurtdressing. Hvilke grøntsager er ikke afgørende!

Mellemøstlig mad

Aftensmad

Vegetarisk

Vegansk

Denne ret indeholder blandingskrydderiet ras el Hanout, som bruges i Marokko og nabolande, og som ofte indeholder mindst ti forskellige krydderier. Retten her er ikke en suppe, men dampet couscous med kogte grøntsager. Suppen er beregnet til at give smag til grøntsagerne og kornene, men smager dejligt og er fin at spise sammen med det grønne. Du kan lave retten helt vegetarisk, men det giver en bedre fylde, hvis du bruger fjerkræbouillon.

Vegetarisk

Mellemøstlig mad

Pakker af dej med et simpelt fyld af grøntsager eller kød ses i store dele af verden – om det så er empanadas i Argentina, samosaer i Indien og Mellemøstem – eller endda calzonepizzaen. Her laver vi små samosaer med filodej og et fyld af nordiske tørrede bælgfrugter, kartofler og friske ærter.

Aftensmad

Vegetarisk

Kikærtepandekagerne her er inspireret af de sydfranske fladbrød kaldet socca. Tager man over grænsen til Ligurien i Italien kendes de som farinata, og er simple fladbrød lavet af kikærtemel, vand og olivenolie og stegt i mere olivenolie. Brødene er ret store, og det har vi benyttet os af ved at toppe dem som en pizza.

Vegetarisk

Vegansk

Mellemøstlig mad

Claus Meyers datter Augustas favorit-opskrift på falafler.

Mellemøstlig mad

Aftensmad

Vegetarisk

De sorte kikærter har en dejlig nøddeagtig smag og bliver perfekt akkompagneret af en afdæmpet krydring.

Dessert

Vegetarisk

Chana dal payasam er en ekstrem populær dessert fra det sydlige Indien. Desserten er en form for grød, som blandt andet er lavet på flækkede kikærter, kokoscreme, indisk rørsukker og kardemomme. Desserten er kendt for sin cremede konsistens og raffinerede sødme. Den bliver ofte serveret i forbindelse med festlige anledninger.

Vegetarisk

Sprødstegte rodfrugter med en god misosmagende sauce og masser af urter. Det er frisk og samtidig solid efterårsmad. Sellerisaltet er med til at binde hele smagsoplevelsen sammen.

Aftensmad

Vegetarisk

Forårsmad

Asiatisk mad

En mildt krydret karryret, hvor karamelliserede løg er base for saucen. Det er vores bud på den indiske ret choley dingri dopiaza. Den friske spidskålssalat giver et dejligt modspil til den runde, letrøgede smag i curryen.

Glutenfri mad

Vegetarisk

Mellemøstlig mad

En snack lige ud af en nordafrikansk basar – som også er en god restesalat, hvis du har ris til overs. Den er skøn som et let måltid sammen med fladbrød og en yoghurtdressing med mynte. Den tager også godt imod lynstegt spinat eller en rest kylling, hvis du vil gøre salaten endnu mere fyldig.

Vegetarisk

Mellemøstlig mad

Hummus er blendede kikærter, som sammen med hvidløg, olie og græsk yoghurt bliver til en dejlig dip, som kan bruges som dyppelse til grøntsagsstænger eller spread i en sandwich.

Vegetarisk

Vegansk

Vintermad

Et velsmagende tilbehør til din vintermenu. De tørrede kikærter bliver fulde af liv, når de braiseres med masser af smag og vendes med friskhakket estragon.

Dessert

Chokolade, dadler, vanilje og rabarber giver smagen til denne skønne dessert, mens kikærtevand er den magiske ingrediens, der giver tekstur til både mousse og marengs.

Vegansk

Vegetarisk

Et måltid med mange velsmagende elementer. Du kan sagtens vælge og vrage – lav falaflerne, og spis dem i pitabrød. Eller lav svampecremen som dip til stegte eller rå grøntsager. Går du linen ud og laver hele pakken, får du et virkelig helstøbt og mættende måltid.

Aftensmad

Vegetarisk

Friske sprøde forårsradiser, asparges og ramsløg (hvis du har dem) møder en fyldig svampebouillon og den marokkanske krydderiblanding ras el hanout. Det giver en meget aromatisk suppe, som får substans fra kikærter og ekstra fylde i hver bid fra karamelliserede løg. Servér sprøde brødchips, croutoner eller bare friskbagt hvedebrød til.

Glutenfri mad

Vegetarisk

Mellemøstlig mad

Der er ingen grund til kun at spise falafel ude! Hjemmelavet falafel smager skønt og giver andre muligheder for at præge smag, form og farve. Det kræver, at du sætter tørrede kikærter i blød aftenen før – dåsekikærter duer ikke her, da du skal bruge dem rå. Vi serverer falaflerne med en masse forskelligt tilbehør, som du selvfølgelig kan skrue op eller ned for.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.