Ovnbagte gulerødder med kikærter og saltet citron
Lad gulerødderne passe sig selv i ovnen sammen med kikærter, der får lov at blive sprøde, og smagsgivere, der sender tankerne mod Nordafrika. Med lidt yoghurt som finish – og måske lune fladbrød til – har du et let måltid eller et skønt tilbehør.

Ovnbagte gulerødder med kikærter og saltet citron
Sådan gør du
Fordel kogte kikærter og hele, skrubbede gulerødder på en bageplade med bagepapir. Dryp gavmildt med olivenolie, og krydr med sesamfrø, let knuste korianderfrø, salt og peber. Vend det godt rundt, og saml det midt på bage- pladen, så kikærterne ikke triller væk. Bag i ovnen ved 250° i 20-25 minutter, indtil gulerødderne er møre og har fået farve, og kikærterne er tilberedte og nogle af dem også sprøde.
Dressing
Skrab citronkødet ud af de saltede citroner, og hak skrællen fint. Kom begge dele i en skål, og tilsæt citronsaft, olivenolie og fintsnittet mynte.
Fordel yoghurt på toppen, dryp dressingen over, og krydr med friskkværnet peber





