Madlavningskursus
hos Meyers
Kom på madkursus med nogle af landets bedste kokke, eller lær at bage brød, som vi gør det i Meyers Bagerier. Kom alene eller i en lille flok. Eller send én, du holder af. Det giver madoplevelser for livet, uanset om du er nybegynder eller passioneret amatørkok. Har du et gavekort? Scroll ned til FAQ’en og se, hvordan du bruger det.
Vælg kursuskategori(er)
To generationer: Julegodter
Velkommen til vores hyggelige juleværksted, hvor børn og voksne sammen skaber de lækkerier, der gør julen så magisk. Vi skal forme, bage og pynte julesmåkager efter alle julens forskrifter og lave en juleudgave af den klassiske kanelsnurrer. Når bagværket er klar, smager vi på herlighederne sammen med varm æblegløgg.

Meyers Jul
Få viden, tricks og teknikker, så du kan lykkes med den store julemiddag - helt uden stress og jag.

Madlavningskursus hos Meyers
I Meyers Madhus, som er vores madskole midt i København, kan du som privatperson komme på madkursus med nogle af landets bedste kokke eller lære at bage brød, som vi gør det i Meyers Bagerier. Du kan udforske helt nye gastronomiske territorier eller få frisk inspiration til alt fra grønnere hverdagsmad til avancerede teknikker, som du kan imponere dine gæster med. Det giver madoplevelser for livet, uanset om du er nybegynder eller passioneret amatørkok.
Vi bobler om kap med vores surdej over at kunne byde dig velkommen i Madhuset!
Tag på madlavningskursus i København
I Meyers Madhus i København kan både private, firmaer og grupper komme på madlavningskursus med vores dygtige kokke og bagere. Vi tilbyder kurser for alle niveauer fra grønnere hverdagsmad og verdenskøkkener til surdej, croissanter og glutenfrit bagværk. En sanselig og lærerig oplevelse i hjertet af byen.
Hvilke madlavningkurser kan I deltage i?
Uanset om du vil bage saftige brød, forfine dit madhåndværk eller udforske nye køkkener fra hele verden, har vi et madkursus for dig. I Meyers Madhus kan du gå på opdagelse i sæsonaktuelle temaer som sommermad, lære klassiske teknikker og tage børnene med på madskole.
Madlavningskurser i København
Madlavningskurser, madkurser, kært barn har mange navne. Kom med på madlavningskursus i København og lær at lave mad. Vi har madkurser til alle, både øvede, nybegyndere, par, mænd og kvinder – alle er velkomne. Vi har også separate madlavningskurser for børn, både som fritidsaktivitet og som sommeraktivitet. Vi har mange forskellige kurser fra forskellige verdenskøkkener. Har du måske lyst til at lære mere om det italienske køkken? Så kom med på madlavningskurset om Italien, hvor vi kokkererer som var vi i Italien.
Bagekurser i Meyers
På vores bagekurser lærer du at bage, som vi gør det i Meyers Bagerier. Du lærer bl.a. om meltyper, ælteteknikker, dejtyper, hævetider, bagemetoder og ikke mindst surdej.
Tag på Bagekursus vol. 1 og få styr på de grundlæggende teknikker, som langtidshævning, betydningen af forholdet mellem vand og mel, brugen af surdej i bagning. Har du mod på at gå et niveau op, er Bagekursus vol. 2 oplagt. På Meyers Surdejsskole bager vi med 100% surdej, og du lærer bl.a. om folde- og ælteteknikker, hævning, formning samt afbagning af surdejsbrød.
Vi tilbyder også et kursus i glutenfri bagning, samt croissanter og wienerdeje, så du kan imponere familie og venner med hjemmebag i weekenden.
Verdenskøkkener
Er du til franske klassikere, thailandsk curry og autentiske street food klassikere eller har du bare altid drømt om at lave din egen friske pasta, så er vores madkurser om verdenskøkkener et godt sted af starte.
På vores madkurser i kategorien Verdenskøkkener tager vi dig med på en kulinarisk rejse ud i verden.
Vi arbejder med klassiske teknikker, råvarer og smagsprofiler fra flere verdenshjørner. Du lærer at forstå opbygningen af retterne, krydringens rolle og de grundprincipper, der gør, at du kan genskabe smagene hjemme i dit eget køkken.
Uanset om du er nysgerrig på franske saucer, italiensk pasta, mexicansk street food eller det grønne mellemøstlige køkken, får du konkrete redskaber og teknikker med hjem. Vores madkurser i verdenskøkkener afholdes i Meyers Madhus i København.
Madhåndværk
Kom på madkursus i Meyers Madhus. Lær om fermentering, legering af saucer, bælgfrugter og andre madhåndværk.
Styrk dit madhåndværk med vores brede udvalg af madkurser, og lær alt fra at lave flødeboller helt fra bunden, lave velsmagende retter med bælgfrugter, fermentering til at stoppe pølser, at filetere friske fisk og lave klassiske saucer.
Vores kurser i madhåndværk giver dig indsigt i råvarernes egenskaber, smagens udvikling og traditionelle metoder, som har formet madhåndværk gennem generationer.
Madkurser for børn
I Meyers Madhus holder vi af at invitere børnene ind i køkkenet!
Invitér junior med i køkkenet når vi dykker ned i alt fra bagning og bolsjekogeri til forskellige autentiske street food-klassikere. Vi har både korte en-dagskurser, Cook Camps som spænder over en uge i sommerferien og vores Kulinarisk fritidsordning, hvor børnene går til madlavning over 8 mandage i Meyers Madhus.
Vi ønsker at vække en nysgerrighed og madglæde hos børnene, så de tør kaste sig ud i at smage ting, de måske ikke ellers ville have smagt. Det handler om at opøve et madmod, der giver nye, spændende madoplevelser og gode madvaner på sigt.
Vores kurser for børn varierer fra kortere kurser over en enkelt dag til længere madlavningsforløb:
På vores to generationers kurser kan bedsteforældre/forældre/mostre eller onkler invitere deres børnebørn/børn/nevøer og niecer med i køkkenet, hvor I sammen får en hyggelig gastronomisk oplevelse.
Cook Camps er vores madskole, som strækker sig over en uge og afholdes, når skolerne har ferie. Her skal børnene igennem emner som bagning, syltning, pizza og pasta, grøn mad og verdenskøkkener, og det hele afsluttes med en tre retters middag, som børnene tager med hjem og forbereder til de gæster, som de selv vælger at invitere.
Kulinarisk fritidsordning er vores længste madlavningsforløb, som foregår over 8 mandage. Her lærer børnene at mestre basale grundteknikker i køkkenet og får kendskab til forskellige madkulturer og råvarer i sæson.



