Sovs
Lær at mestre intense og velbalancerede sovser til enhver servering på dette klassiske kursus.
God sovs er omgærdet af en vis ærefrygt. Den helt rigtige sovs – eller 'sauce' alt efter temperament – kan med sin smagsintensitet løfte et måltid til det sublime. Men sovs kan også køre i grøften. Netop derfor er evnen til at piske en perfekt bearnaise et klart billede på at kunne sit kram i et køkken – mens en skilt bearnaise er indbegrebet af skræk og rædsel.
Vi arbejder både med fondbaserede, opbagte, emulgerede, kolde og varme sovser – og selvfølgelig med den fuldfede og uundgåelige bearnaise.
Undervejs får du tips til, hvad du kan gøre, hvis noget går galt – fx hvordan du kan samle en skilt sovs igen. Når du har lært det, er der ingen undskyldning for ikke at kaste sig ud i de klassiske franske saucer som hollandaise, mousseline og sabayonne.
Vi fokuserer på den grundige tilsmagning med surt, sødt, salt og bittert, og opbygningen af smagsfylde med aromatiske ingredienser som friske krydderurter, skallen fra citrusfugter mv. En essentiel del af at lave god sovs!
Kokken har tilberedt kød og grøntsager og bagt friskt brød til middagen, så du kan koncentrere dig om sovsene. Bemærk, sovse-pensum varierer med sæsonen og kokkens luner på dagen.
På kurset vil I blive inddelt i mindre hold, hvor I sammen skal prøve kræfter med opskrifterne. Hvis I kommer sammen med andre, vil vi så vidt muligt sørge for at I får oplevelsen sammen. Kurset undervises på dansk.

En overdådig middag, hvor de gode saucer mødes med andre gode sager, som kokken har forberedt, så du kan koncentrere dig om sovserne.

Vin, øl, most, te og kaffe er inkluderet gennem hele kurset.

Opbakning fra vært og opvasker, så du kan koncentrere dig om madlavningen og nyde oplevelsen fuldt ud.

Dit eget bagværk og et Meyers forklæde med hjem.

Hæfte med opskrifter og teknikker med hjem, så du kan fortsætte i dit eget køkken.


Dette kursus handler i al sin enkelhed om smag – om at løfte smagsoplevelsen i al den mad, du laver, ved at bruge principper for velsmag i praksis.

Simremad er robust, mør, saftig og intens mad, tilberedt langsomt, mens du kan lave alt mulig andet –slow food af den bedste slags, uanset om du bekender dig til støbejernsgryde, sous vide, trykkoger eller tagine.

Vi jagter den ultimative burger med en blød og luftig, friskbagt bolle, en saftig og velstegt bøf og perfekt afstemt, hjemmelavet tilbehør.

Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.