Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
I juli er de danske sommerråvarer på sit højeste. Tomater, agurker, bønner, kål, kartofler og bær høstes, og måltiderne er enkle, friske og læskende.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Frokost
Morgenmad
Glutenfri
Vegetarisk
Sommermad
Efterårsmad
Vintermad
Denne ret egner sig godt til en god start på dagen. Server æggene, mens de er lune, som en rigtig god brunchret eller til en lidt anderledes frokostservering.

Aftensmad
Frokost
Vegetarisk
Efterårsmad
Sommermad
Frisk spinat i pandekagedejen giver en næsten smaragdgrøn farve og tilfører ekstra grøntsager til måltidet. Fyldet kan du variere, som du har lyst, men følger du forslaget her, så sørg for at give broccolien godt med stegeskorpe, så den får en skøn, grillet og dyb smag.

Aftensmad
Vegetarisk
Mexicansk mad
Efterårsmad
Vintermad
En variation over chili sin carne med en alternativ bønnetype og sprøde grønne bønner. Den koges med tørrede bønner, så kog-ningen tager noget tid – men kan ske uden opsyn, mens du laver noget andet. Den bliver også kun bedre af genopvarmning, så lav gerne en stor portion, når du er i gang. Spis ris eller fladbrød til og også gerne cremefraiche og frisk koriander.

Dessert
Efterårsmad
Smuldrekagen her er nem at variere efter sæsonen, og så er den dejlig både til eftermiddagskaffe og på dessertbordet. I blommesæsonen anbefaler vi dig at gå efter de mørkviolette kirkesblommer, de er rigtig gode til bagning og syltesager. Og så søder vi med farin, der er skøn til den dybe blommesmag og de mørke krydderier.

Efterårsmad
Når du skærer dej ud til croissanter, uanset hvilken slags, bliver der altid lidt til overs. Det ville være synd og skam at smide det ud. I stedet kan du gemme det i fryseren og samle til bunke, og så bruge det til pærebrudene her – der er mindst lige så lækre som det bagværk, der kastede resterne af sig.

Vegetarisk
Aftensmad
Efterårsmad
Risotto er en italiensk klassiker, der både fungerer perfekt som tilbehør til laks eller kylling, men også kan nydes alene. Den varme risotto vendes med friskrevet parmesan, østershatte og spinat. HVis du elsker svampe, er denne opskrift lige noget for dig.

Vintermad
Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Smagsuniverset her er inspireret af den norditalienske klassiker ossobuco men med kødfulde svampe og miso som alternativ til kødet – og så tager den ca. en ottendedel af tiden at lave. Spis ris eller brød til. Og evt. et drys koriander og yoghurt rørt med et nip salt.

Aftensmad
Sommermad
Efterårsmad
Makrel er en ægte sommerfisk, som virkelig fortjener en tur på grillen eller i panden sammen med andre dejlige råvarer fra den varme tid. Tomat er en velkendt makker til makrellen, da begge er umamibomber, der supplerer hinanden godt. Med friske urter som topnote er det her sommermad med højt til loftet.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Her er tricket at lade auberginerne blive let forkullede på ydersiden, så der trænger en mild røgsmag ind i dem. Man kommer let til at stoppe for hurtigt, især da auberginer i forvejen er mørke i farven. Sammen med modne tomater, en god pesto og kødfulde kidneybønner bliver det til et skønt måltid med smage fra det østlige middelhavsområde.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Sous vide knoldselleri er en super lækker form for "køderstatning", da den nemt giver en umamismag og konsistens a' la' kød. Derudover gør sous vide metoden det, at knoldsellerien beholder smagen af selve grøntsagen, da den ikke skylles ud med kogevandet. Retten kan serveres som en enkeltstående grøntret eller som tilbehør til f.eks. grillet gris eller svampe bygotto.

Aftensmad
Frokost
Vegetarisk
Efterårsmad
Forårsmad
Cremede svampe på sprødtstegt ølandsbrød er en klassisk lille anretning, som aldrig fejler. Den er perfekt som en lækker velkomstsnack, som forret eller til frokost. Du kan bruge dine yndlings svampe alt efter sæson og tilgængelighed. Uanset valget af svampe er du sikret massere velsmag og umami.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Denne ret emmer af comfort og kvalitet. Det tager lidt tid at rense alle svampene, men resultatet bliver du med garanti glad for. Kantareller og fløde i en skøn forening som egner sig godt som en lille forret eller som en frokostret med en god salat til.

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Saltbagt selleri får en dyb, nøddeagtig sødme, der spiller smukt sammen med sprøde æbler, stegte østershatte og frisk estragon.

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Vores bud på en rødbedesuppe med rod i russisk borsjtj. I stedet for røget bacon får suppen en dejlig let røgsmag, når grønkålsbladene bliver ristet hårdt og hurtigt på en glohed pande. De røde bønner giver suppen en ekstra fylde. Servér med fuldkornshvedebrød eller ristet rugbrød.

Dessert
Vegetarisk
Sommermad
Efterårsmad
Frugtgrød er en af de nemmeste desserter, der findes, lav gerne ekstra, den holder fint 5-6 dage i køleskabet og kan selvfølgelig nydes blot med lidt mælk og strøsukker. Du kan koge grød af både friske og frosne bær.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
En god lasagne har så meget fylde og smag fra den lange tilberedning af tomater og en god bechamel- eller mornaysauce, at kødet næsten virker overflødigt. Her tager hvide bønner og mørkristede rodfrugter den rolle i saucen, som normalt spilles af det hakkede kød. En skøn og enkel grøn hverdagslasagne, der også er god at fryse i mindre portioner.

Aftensmad
Vintermad
Efterårsmad
Der er tryk på smagen i denne enkle pastaret, hvor du med fordel kan bruge stavblenderen til at findele løg, mandler og pølse – så tager retten ikke meget længere end pastaens kogetid. Italienske salsicciapølser fås i mange supermarkeder, men andre typer som chorizo vil også fungere godt.

Efterårsmad
Mirabeller er fællesbetegnelsen for små, tidligt modnede røde og gule blommer, der meget ofte findes forvildet eller plantet i krat, hegn og gamle bondehaver. Mirabeller vokser op som kraftige buske eller som op til 10 meter høje træer med tydelige grentorne. De enkelte træer krydser indbyrdes og danner et væld af smagstyper. Visse mirabeller er syrefattige, og derfor skal du justere alle mirabelletilberedninger med cidereddike eller citronsaft uanset, hvad opskriften foreskriver. Mirabeller kan i de fleste sammenhænge erstatte blommer.

Dessert
Efterårsmad
Kagen her er lidt som en gulerodskage – men lavet med græskar. Brug fx det græskarkød, du skærer fra, hvis du udhuler græskar til halloween. Hvis du ikke har en blender, kan du bruge mandelmel eller hvedemel i stedet for de blendede græskarkerner.

Asiatisk mad
Forårsmad
Efterårsmad
En lynversion af nudelsuppe med kødboller, hvor kødet bare steges uden at blive lavet til en egentlig fars og formet til kødboller. Det smager skønt, og du skyder genvej forbi en tidskrævende proces.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Inspirationen her er den indiske butter chicken, her selvfølgelig uden kyllingen – som heller ikke er det vigtigste ved en god cremet curry. I stedet er der bagt knoldselleri og kidneybønner i den cremede sauce med masser af nødder og indiske krydderier. Spis retten med ris eller perlekorn, og evt. en simpel yoghurtdressing.

Vegetarisk
Efterårsmad
Bagning ved lav temperatur i lang tid får en delikat sødme frem i de fleste rodfrugter og giver en på en gang blød og sej konsistens. Her er det pastinakker, men det fungerer lige så godt med knoldselleri, jordskokker eller persillerødder. Den søde smag bliver fremhævet af sveskeblommerne og balanceret af blommeeddike og chilivarme. Server salaten lun som tilbehør til stegt oksekød, lam eller gris, eller en dejlig puré og godt brød.

Vegetarisk
Efterårsmad
Denne salat forener vinterens bedste smage – bitre salater, sødmen fra klementiner og den nøddeagtige dybde fra ristede kastanjer. De bløde hvedekerner giver fylde og tekstur, mens de friske ingredienser bringer balance til de tunge juleretter. En elegant og farverig salat, der klæder enhver julemenu.

Efterårsmad
En cremet og smagfuld spread, perfekt som tilbehør til både frokost, aftensmad eller som dip.

98 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.