Mirabelblommesyltetøj

Mirabeller er fællesbetegnelsen for små, tidligt modnede røde og gule blommer, der meget ofte findes forvildet eller plantet i krat, hegn og gamle bondehaver. Mirabeller vokser op som kraftige buske eller som op til 10 meter høje træer med tydelige grentorne. De enkelte træer krydser indbyrdes og danner et væld af smagstyper. Visse mirabeller er syrefattige, og derfor skal du justere alle mirabelletilberedninger med cidereddike eller citronsaft uanset, hvad opskriften foreskriver. Mirabeller kan i de fleste sammenhænge erstatte blommer.

Mirabelblommesyltetøj

Sådan gør du

Sådan gør du

Vask mirabellerne og fjern stilkene. Sæt frugt, vand og sukker over i en gryde, og bring det i kog med låg på. Når det koger, tag låget af og lad simre i 20-25 min. ved lav varme. Rør let i gryden en gang imellem. Når du har en tæt kompot, skal du tilsætte eddike og lade syltetøjet koge i yderligere 10-15 min. Efterhånden som mirabellerne bliver møre og koger sammen, kommer stenene op til overfladen, og lægger sig på toppen, så du stille og roligt kan skumme dem af. På den måde er du fri for at udstene de små mirabeller, samtidig med at stenene både giver smag (bitterhed) og pektin til syltetøjet.

Hæld syltetøjet på skoldede glas - det kan holde sig i køleskab 4-6 uger. Hvis du har lyst til at variere syltetøjet kan du tilsætte forskellige slags ”parfumer” i form at krydderurter som rosmarin, timian, mynte og estragon, som hakkes fint og koges med syltetøjet de sidste 2 min. Brug dem varsomt – de kan være særdeles potente!

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.