Juli er højsommer i Danmark.

Stikkelsbær har en særegen, nærmest eksotisk aroma og masser af syrlighed, som gør dem velegnede i det salte køkken ikke mindst sammen med bitre grønsager som majroer. Vælg gerne de grønne bær, og lad dem sammen med æblecider og korianderfrø give smag til en stor, flot kylling. Server kyllingen med honningglaserede majroer og sprødt kyllingeskind.

Prøv denne opskrift på juleversionen af de klassiske teboller. Når du alligevel er i gang med appelsinmosen, kan du evt. lave nok til, at du også kan komme den på glas og bruge den som marmelade.

Som et frisk pust til kagebordet kan du prøve denne citronmazarin. Den syrlige sødme gør sig glimrende i denne lækre dessertkage.

En skøn salat med grillede svinekoteletter, vilde urter og en mild og syrlig kærmælksdressing. En skål med rabarberkompot eller rabarberchutney og evt. lidt sprødt rugbrød kan også fint ledsage salaten. Retten kan spises som en dejlig frokost eller en let aftensmad.

Hvidkål står lidt i skyggen af andre gode kåltyper som spidskål og grønkål. Det er synd. Hvidkål får f.eks. en virkelig god smag og konsistens, når den bliver bagt ved høj varme som her. Brug et stykke groft hvedebrød til at søbe saften fra kål, citron og den bagte fisk op med.

Nogle honningkageopskrifter, f.eks. den i vores bagebog Meyers Bageri , foreskriver, at man laver en fordej, der hviler i mindst en måned. Her har vi fundet en kortere vej. Den bagte honningkage skal dog hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.

Rosmarinen er nerven i denne ellers klassiske æbletærte. Her er det værd at gøre sig umage med at lave et flot mønster af lige store æblebåde. Du kan nyde tærten, som den er, da den har masser af blød cremethed i sig selv. Den er også god med cremefraiche, drænet tykmælk, skyr eller sødmælksyoghurt. Flødeskum nærmer sig overkill.

Prøv disse sprøde brød, toppet med svampe, basilikum, hvidløg og gedeost. Fungerer glimrende både som tilbehør eller som forret.

Kålrabien er en skøn nordisk grøntsag, som er i sæson i de kolde efterårs- og vintermåneder. Brug den i en lækker mos med æbler og fintsnittet grønkål.

Her spejler kokossmagen fra toppen sig ned i sandkagebasen, som vi bager med kokosmælk, mandelmel og rismel. Drømmekagen har aner i den nordvestjyske by Brovst, hvorfra den i 1960’erne bredte sig og blev allemandseje. Denne version får en skøn luftig konsistens og et mørkt karamelliseret og sprødt kokostag.

En bistroklassiker, her med modne pærer og let bitre salater. Det er fristende at grille osten hårdt, så den får en flot gylden overflade. Men prøv også med en lettere gratinering, som gør osten mere cremet, og lader dens gode smag stå klart frem. Du kan erstatte gedeosten med andre bløde oste som brie eller rødkitoste.

En efterårsfortolkning af cæsarsalat med vildt, æbler og sprød grønkål. Vesterhavsost er en af de allerbedste danske oste, og dens koncentrerede smag og faste konsistens gør den velegnet i de fleste sammenhænge, hvor man ellers ville bruge parmesan. Server salaten her som en frokost eller en let aftensmad.

Efterårssalaten er en tidskræver med en mangfoldighed af skønne ingredienser. Den er fornem på en fest-buffet, hvor den blandt andet vil klæde en dyresteg eller såmænd en svinemørbrad barderet med bacon.

Emmer er måske den af de gamle hvedearter, vi holder mest af. Ligesom spelt og de andre gamle hvedearter danner emmer ikke så stærkt glutennet, og derfor blander vi hvedemel i dejen for at få en dej, der hæver flot op. Emmerbrødet bliver ret mørkt og meget saftigt, og det har en fantastisk og meget karakteristisk aroma. Bag brødet/brødene i 1,5 liter forme.

En skøn ret til jule- eller påskefrokosten, som et alternativ til leverpostejen. Denne paté kan laves på en blanding af alverdens svampe, ristede hasselnødder og godt med friskkværnet peber.

Et fint grønt tilbehør til gæstemenuen. Det røgede græskar giver kant og karakter til den eller klassiske smags kombination af peberrod, æble og hasselnødder.

Denne friske æblefyldte dessert fungerer som en fin afslutning på efterårets middage. Dessertgrise ville nok gerne køre noget fløde, creme anglaise, iscreme eller andet ud over – det fungerer i den grad også. Men en gang imellem er det også fint at bevare renheden, friskheden og det saftigt læskende i en frugtdessert, der er sat op som denne her. Du gør det selvfølgelig, som du bedst kan lide det.

Syltning er en glimrende måde at forædle og forlænge holdbarheden på dine grøntsager. I denne opskrift får syltede gulerødder herligt selskab af havtorn og chili, for ekstra kraft og smag.

Med rimning fremhæver salt, sukker og krydderier den gode smag i fisken og giver en lækker, fast konsistens. Det er en uhyre delikat måde at spise god fisk på. Men husk, at du skal forberede det mindst et døgn i forvejen, og helst to.

En rigtig god måde at bruge slåede eller brune æbler på er til en mos, kompot eller grød. Her har du en opskrift på æblemos, du kan bruge i en gammeldags æblekage, som topping på vafler eller på din morgengrød eller yoghurt.

Mostarda er et sødt, krydret tilbehør med sennep, oprindeligt fra Norditalien, men vi har også syltet med sennep i Norden i middelalderen. Æblemostardaen er en version af en middelalder­æblemos. Og ud over at bruge den til grillmad og til retter med lyst kød er den dejlig til ost og røgvarer, som smørelse i en sandwich eller i stedet for smør på rugbrødet i en rullepølsemad.

Fra februar til april, kan du købe stenbiderogn hos fiskehandleren. Denne suppe er et glimrende "tilbehør" til denne eftertragtede spise. Den fløjlsbløde supper går skønt i spænd med stenbiderrognen, der fungerer som små salte smagseksplosioner. Servér den som forret med godt stykke brød til forårets fester og selskaber.

Selvom det er sommer, kan det godt være rart med en lunende gryderet en gang imellem. Hvis du som her bruger sæsonens sprøde urter og friske bær, kan det sagtens blive et måltid til de lyse aftener.