Kylling med stikkelsbær

Stikkelsbær har en særegen, nærmest eksotisk aroma og masser af syrlighed, som gør dem velegnede i det salte køkken ikke mindst sammen med bitre grønsager som majroer. Vælg gerne de grønne bær, og lad dem sammen med æblecider og korianderfrø give smag til en stor, flot kylling. Server kyllingen med honningglaserede majroer og sprødt kyllingeskind.

Kylling med stikkelsbær

Sådan gør du

Kylling - Dagen før

Drys kyllingen indvendigt og udvændigt med salt, dæk den til, og sæt den i køleskabet til dagen efter.

Kylling På dagen

Flå skindet af fuglen med hænderne – det gør ikke noget, at det går lidt i stykker. Skær de nøgne lår over i 2 stykker og prøv at ramme leddet mellem overlår og underlår. Del brystet i 2-3 stykker. Gem vinger og ryg til bouillon.

Tænd for ovnen på 140°. Bred kyllingeskindet ud på bagepapir på en bageplade, og drys med lidt fint salt. Læg evt. et stykke bagepapir oven på skindet, og læg en anden bageplade oven på, så du bager "i pres". Bag i 25- 30 minutter, til skindet er gyldent og sprødt.

Varm en tykbundet bred gryde op med en god sjat olie. Brun kødet på alle sider i gryden. Pil løg og hvidløg, og hak dem groft. Kom løg og hvidløg i gryden med kødet, og sauter dem let sammen med korianderfrøene. Tilsæt stikkelsbærrene, æblecider og bouillon, og lad det braisere under låg. Tag bryststykkerne op af gryden efter ca. 20-25 minutter. Lårene skal have ca. 50-60 minutter mere, før de er klar, og tag så også dem op af gryden.

Kog bouillonen ind, til ca. 4-5 dl. Juster sovsens konsistens med meljæv- ning, og kog sovsen igennem. Smag til med salt og peber, og juster evt. smagen med lidt æbleeddike og honning.

Majroer

Vask og skyl majroerne, og skær dem i grove stykker. Sauter dem på en pande med lidt god, koldpresset olie og lidt honning, så honningen trænger ind i majroerne. Krydr med salt. Halver stikkelsbærrene, og lad dem få varmen på panden sammen med majroerne.

Servering

Kom kyllingestykkerne i sovsen, og varm retten op. Snit strandtrehagen eller korianderen, og vend det i retten. Læg majroerne på toppen, og fordel det knuste, knasende kyllingeskind oven på retten. Server med f.eks. nye kartofler eller perlekorn.

Meyers Simremad

En særlig måde at lave mad på, der knytter sig til en særlig måde at være sammen på. Det er de dage, hvor man går til og fra køkkenet, mens duftene intensiveres. Hvor man laver alt muligt andet, og hygger med familie og venner, mens tiden langsomt, men sikkert tikker frem mod et fælles aftensmåltid.

Meyers Simremad er en grundbog, der lærer dig alt om, hvordan du får det bedste ud af en simreret. Du får masser af opskrifter og de basale teknikker, der er nøglen til succes i simregryden. De 90 opskrifter er bearbejdninger af klassiske simreretter og helt nye fortolkninger af simremåltidet. Bogen er således også en indgang til de klassiske opskrifter, der hører til simremaden som kategori, herunder frikassé, ragout, labskovs, daube, confit, surkål, gullasch og tagine.


Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.