Kartoffelsuppe med stenbiderrogn

Fra februar til april, kan du købe stenbiderogn hos fiskehandleren. Denne suppe er et glimrende "tilbehør" til denne eftertragtede spise. Den fløjlsbløde supper går skønt i spænd med stenbiderrognen, der fungerer som små salte smagseksplosioner. Servér den som forret med godt stykke brød til forårets fester og selskaber.

Kartoffelsuppe med stenbiderrogn

Sådan gør du

Suppe

Skræl og skær kartoflerne ud i tynde skiver, kom dem i en skål med koldt vand, og lad kartoffelskiverne udvande i 10 minutter. Skær porren ud i tynde ringe, og skyl dem godt igennem i koldt vand, så al jorden kommer ud.

Afdryp kartoffel og porre grundigt, og kom dem i en gryde med smeltet smør. Sauter grønsagerne i 3­-4 minutter, indtil de falder lidt sammen. Krydr med plukket timian, hakket hvidløg, salt og peber, og sauter i yderligere 1 minut.

Tilsæt vand, og lad suppe koge i 15­-20 minutter på lavt blus, indtil kartoffelskiverne er helt møre. Tilsæt piskefløde og kog i yderligere 5 min.

Tag gryden af varmen, og hæld suppen i en blender. Blend suppen, til den er glat, men ikke for længe, da den så kan blive ”lang” og klistret i konsistensen.

Kom suppen tilbage i gryden, varm den igennem, og smag til med salt og peber.

Servering

Server suppen i dybe tallerkner med en god skefuld stenbiderrogn og plukket dild på toppen. Spis groft brød til.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.