Sådan gør du
Brug en kartoffelskræller til at få den gule yderskal af halvdelen af citronerne – undgå det inderste hvide lag, som er bittert. Pres saften af alle citronerne i en gryde, og kom også citronskallen, sukkeret, vand og citronmelisse i (gem et par kviste til servering).
Sæt gryden på blusset på høj varme, og når det lige koger, så tag den af blusset. Lad limonaden trække i 30 minutter, og hæld den så gennem en sigte. Hæld limonaden på en kande, og smag på den. Er den for sur, så rør lidt mere sukker i; for sød, pres mere citron i.
Sæt limonaden i køleskabet, til du skal bruge den, og server i glas med isterninger og citronmelisse.
Ingredienser
10 usprøjtede citroner
150 g sukker
1 l vand
1 håndfuld citronmelisse