Kreativ æbletrifli

Hjemmelavet æbletrifli er både en nem og utrolig lækker dessert, der smager himmelsk. Her kan du tage børnene med i køkkenet og give dem lov til at lege med både smag og konsistens, samt give dem lov til at være kreative med madlavningen og anretning. Det bedste ved det hele er, at nyde det fantastiske resultat sammen bagefter.

Kreativ æbletrifli

Sådan gør du

Æblegrød

Der er fri leg med æblegrøden, men det er vigtigt at smage den til undervejs.

Sørg for at balancere det syrlige med det søde og brug de krydderier du allerbedst kan lide. Du kan for eksempel bruge kanel, der normalt passer rigtig godt til æble, eller du kan eksperimentere og bruge ingefær eller rosmarin. Det handler blot om at være kreativ.

Start med at skære æblerne i tern (du kan evt. skrælle dem, hvis du ikke vil have skræl i grøden).

Kom de forskellige ingredienser i en gryde med æblerne og lad det simre under låg indtil æblerne er møre (det tager omkring 20 min). Du vælger selv om du vil have en helt glat æblegrød, eller om der skal være lidt bid i den.

Sprøde makroner

Pisk hviderne stive, og tilsæt alt sukkeret, mens du pisker.

Herefter tilføjes alt mandelmelet forsigtigt i hviderne, imens der piskes.

Kom dejen i en sprøjtepose, og sprøjt små runde makroner ud på en bageplade med bagepapir med god afstand, da de flyder noget ud. Lav dem så runde og flotte som du overhovedet kan

Bag makronerne ved 160° i ca. 15 min. Indtil de er sprøde udenpå og stadig lidt bløde i midten. Afkøl makronerne på en bagerist.

Letpisket fløde

Kom fløden op i en skål og pisk den luftig.

Pas på at du ikke pisker den for meget da den så vil skille og blive klumpet og grynet.

Servering

Nu skal du anrette din trifli, hvilket både kan gøres på glas, i små skåle eller endda genanvendelige syltetøjsglas - kun fantasien sætter grænser.

Fordel æblekompot, makroner og fløde lag for lag (du vælger selv hvor mange lag du vil have) - her er det især smukt, hvis du har valgt et gennemsigtigt glas eller skål, så du kan se alle lagene.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

Inspiration til denne kage kommer fra engelske The River Cafés legendariske citronpolentakage. Du får en lige så interessant konsistens, når du erstatter polenta med flager af byg, havre eller rug – og oven i hatten det enkelte korns særegne smag. I stedet for citronsirup har jeg kogt en ribssirup, der møges over den varme, friskbagte kage og giver den et smukt, syrligt og saftigt svup.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.