Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
I juli er de danske sommerråvarer på sit højeste. Tomater, agurker, bønner, kål, kartofler og bær høstes, og måltiderne er enkle, friske og læskende.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Frokost
Morgenmad
Glutenfri
Vegetarisk
Sommermad
Efterårsmad
Vintermad
Denne ret egner sig godt til en god start på dagen. Server æggene, mens de er lune, som en rigtig god brunchret eller til en lidt anderledes frokostservering.

Vegetarisk
Her er vi i smagsuniverset fra en klassisk tatar – eller pariserbøf – men med syltede hvide bønner og faste, saltbagte gulerødder. Spis den på smørristet rugbrød, eller servér den som en salat. Tilberedningerne her er simple, men tager lidt tid. Lav retten en dag, hvor du har tid til at lade gulerødder køle langsomt af efter bagning, mens bønnerne ligger i syltelage.

Aftensmad
Vegetarisk
Vegansk
En flot grøn og let krydret falafel, der kan varieres, alt efter hvad du har lyst til og har i grøntsagsskuffen (se tip nederst). Servér falaflerne i lune fladbrød med snittede grøntsager og yoghurtdressing – eller som bowl med en hummus og salat.

Aftensmad
Vegetarisk
En simpel æggekage, hvor noget af fyldet integreres i æggemassen og andet bruges som topping. Et helt måltid i sig selv, som du evt. kan supplere med rugbrød og sennep eller en anden yndlingsdyppelse.

Vegetarisk
Vegansk
De oliesyltede svampe, som indgår i opskriften, er gode at lave i en større portion, når du er i gang. Og det er en rigtig god måde at konservere en svampehøst fra skoven, der både giver en velsmagende olie at bruge i dressinger og mayonnaise, og syltede svampe, som er gode i salater og gryderetter.

Aftensmad
Vegetarisk
Frikadellefarsen er nem at lave og får en let grøn farve og en dejlig mild smag fra de grønne ærter. Den skal virkelig virke tør i konsistensen, når du former den. Den klassiske varme kartoffelsalat har en dejlig frisk, syrlig smag. Server med friskbagt rugbrød og masser af grov sennep.

Vegetarisk
Aftensmad
En persisk inspireret æggekage, hvor æggene mere er en sammenbinder til alt fyldet end en hovedingrediens. I Iran laves den ofte med sukkerkogte sure berberisbær og safran. Her får den fylde fra to slags bønner og varme fra godt med sort peber.

Aftensmad
Vegetarisk
Forårsmad
Kødfulde svampe og masser af spinat i en simpel men intens karrysauce. Ramsløg giver et let hvidløgs- og urtepræg. Har du ikke dem ved hånden, vil lidt ekstra hvidløg og et drys koriander, persille, kørvel eller fintsnittede forårsløg også løfte retten. Spis kogte ris eller korn til, og evt. mangochutney og yoghurt rørt med en knivspids salt.

Vegetarisk
Vi har lavet en simpel men smagfuld opskrift på en ærtepuré, som du kan spise oven på et stykke grillet brød eller med lidt knækbrød som en snack eller som tilbehør til grillet kød.

Aftensmad
Vegetarisk
Friske sprøde forårsradiser, asparges og ramsløg (hvis du har dem) møder en fyldig svampebouillon og den marokkanske krydderiblanding ras el hanout. Det giver en meget aromatisk suppe, som får substans fra kikærter og ekstra fylde i hver bid fra karamelliserede løg. Servér sprøde brødchips, croutoner eller bare friskbagt hvedebrød til.

Aftensmad
Vegetarisk
Samspillet mellem to slags ærter – tørrede gule og friske grønne – giver en bouillon med en rund og afstemt smag og masser af grøn friskhed. Hvis du vil være på forkant, kan du koge flækærtebouillonen en eller flere dage i forvejen og så nøjes med legeringen og tilsætningen af de grønne ærter på dagen. Spis et godt hvedebrød til.

Aftensmad
Frokost
Vegetarisk
Efterårsmad
Sommermad
Frisk spinat i pandekagedejen giver en næsten smaragdgrøn farve og tilfører ekstra grøntsager til måltidet. Fyldet kan du variere, som du har lyst, men følger du forslaget her, så sørg for at give broccolien godt med stegeskorpe, så den får en skøn, grillet og dyb smag.

Morgenmad
Vegetarisk
Vegansk
Asiatisk mad
Sommermad
I Danmark er forestillingen om, hvad der kan spises til morgenmad, relativt begrænset. Det her er traditionel morgenmad fra den pakistanske del af Punjab-regionen – fyldt med krydderier men stadig med en mild og rund smag. Hvis du ikke vil spise den til morgenmad, er den heldigvis skøn på alle tider af døgnet.

Aftensmad
Vegetarisk
Hvis du kan finde store, flotte østershatte, og steger dem, til de har en flot stegeskorpe og en let sej konsistens, får de næsten steak-karakter. Verbena-vinaigrette giver en frisk og lys overbygning til den fyldige og cremede polenta og de mørke svampe. Brug godt med friskkværnet sort peber.

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Gulerødder sous vide er den perfekte måde at tilberede gulerødder på. De beholder både smag og næringsindhold, og samtidig bliver de møre uden at koge ud. Kombinationen af disse fantastiske sous vide gulerødder, den cremede hummus og friske grønkål er velegnet som forret, grøntret eller som tilbehør til f.eks. stegt fjerkræ eller fisk.

Aftensmad
Vegetarisk
Mexicansk mad
Efterårsmad
Vintermad
En variation over chili sin carne med en alternativ bønnetype og sprøde grønne bønner. Den koges med tørrede bønner, så kog-ningen tager noget tid – men kan ske uden opsyn, mens du laver noget andet. Den bliver også kun bedre af genopvarmning, så lav gerne en stor portion, når du er i gang. Spis ris eller fladbrød til og også gerne cremefraiche og frisk koriander.

Vegetarisk
Den flotte røde farve matches af en mild og dyb smag. Perfekt som dip til godt brød eller som sandwich-spread.

Aftensmad
Vegetarisk
Vegansk
Tofu og sprøde bønner, der trækker masser af smag til sig fra krydderier, eddike, fermenteret bønnepasta og peanutbutter, inspireret af køkkenet fra Sichuan-provinsen i Kina. Der bruger man ofte den såkaldte tofu gan, nogle gange skrevet dougan, som er en særlig fast og mere tør variant af tofu, der er god at stege i wok. Men du kan bruge al tofu, så længe det ikke er den bløde suppevariant.

Aftensmad
Vegetarisk
Sommermad
Rugmel i tærtedejen giver ekstra smag og har den fordel, at du kan rulle den ud med det samme – den skal ikke køles og hvile først som en tærtedej lavet med hvedemel. Fyldet her har substans men er samtidig friskt og sommerligt

Vegetarisk
Vegansk
Vintermad
Bagningen får en nøddeagtig aroma og en delikat sødme frem i jordskokkerne. Det er vigtigt, at æblerne i salaten er syrlige og sprøde – hvis du ikke kan få pigeon, så er coxorange og ingridmarie gode alternativer. Server salaten som tilbehør til f.eks. vildt, eller giv den et drys ristede hasselnødder og lidt cremet gedeost eller anden friskost, og server den for sig med et godt stykke brød.

Vegetarisk
Sommermad
Farverige falafler med rødbede fanger øjet med det samme og de smager fantastisk sammen med hjemmelavet hummus og hvidløgsdressing i kombination med et lunt hjemmebagt fladbrød. De sprøde grøntsager tilføjer den sidste friskhed, hvilket fuldender den sunde og lækre hverdagsret, som også sagtens kan serveres til festlige anledninger.

Vegetarisk
Dansk mad
Forårsmad
En sprød, sund og nem snack. Brug også denne spread i sandwiches, og brug chipsene som dypperedskab til hummus, rødbedepure eller som sprødt drys på salater. Chipsene tager et par timer, fordi de skal tørre i ovnen. Lav dem et par dage i forvejen, og opbevar dem i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Pakker af dej med et simpelt fyld af grøntsager eller kød ses i store dele af verden – om det så er empanadas i Argentina, samosaer i Indien og Mellemøstem – eller endda calzonepizzaen. Her laver vi små samosaer med filodej og et fyld af nordiske tørrede bælgfrugter, kartofler og friske ærter.

Vegetarisk
Aftensmad
Efterårsmad
Risotto er en italiensk klassiker, der både fungerer perfekt som tilbehør til laks eller kylling, men også kan nydes alene. Den varme risotto vendes med friskrevet parmesan, østershatte og spinat. HVis du elsker svampe, er denne opskrift lige noget for dig.

359 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.