Juli er højsommer i Danmark.

Her er en opskrift fra vores eventkøkken, som har udviklet en røget æggeblommecreme, der både kan bruges som dip til tapas, under laks på en lille hapser eller til at dyppe grøntsagsstænger i.

Kyllingeskind giver en flæskesværsagtig sprødhed og kan erstattes med croutoner, ristede kerner eller nødder.

Havregrøden giver ekstra saftighed og en tydelig havrearoma til dette grove men samtidig luftige brød. Du kan sagtens bruge overskydende havregrød fra morgenmaden, bare den er ret tyk i konsistensen, så du ikke risikerer at få alt for meget vand med i dejen.

De tripletilberedte jordskokker på toppen af mosen er tæt på vanedannende. De er også gode som en snack med en cremefraichedip.

Det her overlegne alternativ til hvidløgsbrød fås som en snack på gaden i Sydkorea, og består af en luftig briochelignende bolle fyldt med friskostcreme, der pensles med hvidløgssmør. Den kondensere mælk giver bollerne en let sødme.

Friskbagte sesamboller har noget weekendagtigt over sig. De her indeholder to meltyper, der tilsammen giver en luftig og velsmagende krumme, der vil gå perfekt til ost, marmelade eller bare smør.

Det her er vores basissurdejsbrød, som i dine hænder bliver dit helt eget, fordi ingen surdeje er ens, og ingen bagere bager på helt samme måde. Der indgår her 20% fuldkornsmel. Cirka denne andel af fuldkorn er vi glade for. Det er tilstrækkeligt med fuldkornsmel til at give smag og karakter, og det gør brødet noget sundere. Ikke mindst yder fuldkornsmelet et velkomment modspil til det stærke mel, så brødet får en mere interessant krumme, der ikke er rendyrket glutenspændstighed.

Duften af hjemmebagt rugbrød er svær at slå. Her er et enkelt og solidt et med kerner og kærnemælk. Kærnemælk giver den syrlighed, du ellers ville få fra surdej, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge. Rugbrød skal planlægges, da kernerne skal udblødes natten over, og dejen hæves enten den efterfølgende nat eller 3-4 timer på køkkenbordet.

Denne grønne salat er fyldt med udelukkende gode råvarer. Artiskokkens nøddeagtige smag går fortrinligt med majsens sødme og den friske salat. Server som tilbehør til fisk, lyst kød, vildt eller et grønt alternativ.

Denne løgkompot er smagt til med kapers, peberod og persille for at balancere sødmen fra de bagte løg. Server lun til klassiske hakkebøffer eller som tilbehør til salater eller andet protein.

Omkring det østlige middelhav og langt ind i de arabiske lande, fra Grækenland til Irak, er der tradition for at farsere store grøntsager som løg, tomater, squash og auberginer. Ofte med en blanding af kød og krydrede ris eller bulgur. Kødet bruges som regel i små mængder, og her er det helt skiftet ud med kikærter.

En fyldig salat, der kan blive et måltid i sig selv med lidt brød på siden. Salaten er oplagt at lave, hvis du har rester af kogte linser.

Langtidsbagte tomater er små umamibomber. Server dem lune som tilbehør til fisk, fjerkræ eller bælgfrugter eller brug dem kolde i salater, sandwiches eller som grønt i madpakken.

Sidst på sommeren kan man få virkelig lækre danske squash. Pluk eller køb dem så små og faste som muligt, og grill dem kort, så de bevarer spændstigheden. Server salaten som del af et grillmåltid, f.eks. til grillet multe eller makrel.

Både squash og tomater får en mere intens smag ved en langsom bagning. Her med baharat, der er en krydderiblanding, som bruges vidt og bredt i det arabiske køkken, såvel som i Tyrkiet og Iran. Baharat er i familie med andre regioners standardkrydderiblandinger, som den indiske garam masala og den nordafrikanske ras el hanout.

Læg de tyndt skårne grøntsager lag på lag som en lasagne i denne grøntsagsret, som samles af en fyldig sellerisovs, der giver retten dét ekstra. De mange forskellige smage, sødlige selleri, bitre kål og friske squash, gør retten meget delikat. En rest er perfekt som tilbehør dagen efter til både kød og fisk.

Polenta smager fantastisk i en sprød, stegt udgave. Her kommes det i en smurt form, afkøles og skæres herefter ud i skiver og steges eller grilles sprøde i olivenolie.

Man kan efterhånden få spidskål det meste af året. Men den danske, som er tilgængelig fra slutningen af april, er værd at vente på. Her er det den flotte røde udgave, der bliver vendt med friske urter og forårsløg, der først grilles og derefter syltes; det giver en dejlig afrundet smag med både røg, syre og sødme. Server salaten som tilbehør til fjerkræ eller skindstegt fisk.

Rødkålen her er stadig genkendelig som en julerødkål med syre, let sødme og groftskåret, mør kål. Men den har et lidt mere rundt og markant udtryk med rødvinsdybde, rosmarinaroma og syrlige æbler. Den egner sig godt til flæskesteg i den magre ende eller stegt andebryst. Den er også et godt valg, hvis man vil undgå, at julemaden bliver for sød i det.

Når man alligevel har gang i det store kålsnitteri for at lave syltet og lun rødkål, er det oplagt at supplere med en frisk, knasende kålsalat. Den bidrager med noget af den lethed, man kan savne på julebordet. Brug de nødder, citrusfrugter og tørrede frugter, du har lyst til, og som måske er i juleforrådet i forvejen.

Brunede kartofler er for mange lidt af en stressfaktor før julemiddagen. Karamel er en lunefuld størrelse, der er sensitiv over for faktorer som temperatur og fugtighedsgrad, og som overreagerer kraftigt, hvis man rører i den på det forkerte tidspunkt. Her får du opskriften på vores opskrift på de skønne brunede kartofler.

Medisterpølse smager muligvis endnu bedre efter anden tilberedning, skåret igennem på langs, sprødstegt og serveret på godt, ristet brød. En natmad eller snack af dem, man kan glæde sig lige så meget til i julen som til hovedmåltiderne.

Inspirationen her er den japanske æggekage ”okonomiyaki”, som laves med grøntsager og grønsagsbouillon og toppes med forskellige saucer – og også er meget velegnet som opsamler af gode rester. Her lægger rester af stuvet grønlangkål en god smagsbund.

Spændstige hjemmesyltede drueagurker passer ind overalt, hvor der skal surt til. De er også gode at hakke og komme i remoulade eller tartarsauce. De her har et lille ekstra spark fra peberrod.