Rød spidskålssalat med grillede, syltede forårsløg, tykmælk og boghvedeknas

Man kan efterhånden få spidskål det meste af året. Men den danske, som er tilgængelig fra slutningen af april, er værd at vente på. Her er det den flotte røde udgave, der bliver vendt med friske urter og forårsløg, der først grilles og derefter syltes; det giver en dejlig afrundet smag med både røg, syre og sødme. Server salaten som tilbehør til fjerkræ eller skindstegt fisk.

Rød spidskålssalat med grillede, syltede forårsløg, tykmælk og boghvedeknas

Sådan gør du

Dagen før

Tykmælken skal først drænes: Læg et hårdt opvredet viskestykke i en trådsigte, og sæt en dyb skål under. Hæld tykmælken i viskestykket, træk husholdningsfilm over sigten og skålen, og sæt den i køleskabet natten over. Hvis du bruger skyr eller græsk yoghurt, så skal den ikke drænes

Grillede, syltede forårsløg

Skyl forårsløgene grundigt – lad dem gerne beholde bund og top. Vend forårsløgene i lidt olie og salt, og grill dem ved høj varme på en grill eller grillpande, til de har taget godt med farve – 2-3 minutter på hver side. Hak hvidløget fint. Rør eddike, olie, honning og hvidløg sammen, og smag til med salt og peber. Kom løgene i marinaden, og lad dem trække i mindst 1 time.

Kål

Skyl kørvelen, og pluk den i mindre kviste. Fjern de groveste blade på kålen, og skyl den grundigt. Snit kålen i 4-5 mm tykke bånd. Kom kål og kørvel i koldt vand, til de er sprøde – det tager 20-25 minutter. Slyng begge dele tørre i en salatslynge eller et viskestykke.

Knas

Varm olien op til 150°. Brug et termometer, eller stik enden af en tændstik uden svovl i olien; det skal boble omkring den. Steg boghvedekernerne helt sprøde og let gyldne, kom dem i en skål, og ryst dem med lidt fint salt. Læg dem på køkkenrulle.

Ved servering

Rør den drænede tykmælk med salt, peber, sukker og citronsaft. Vend kål og kørvel med de syltede løg – inklusiv marinaden. Krydr med salt og peber. Smør tykmælksdressingen ud på et fad, og anret salaten oven på. Drys til sidst med de sprøde kerner.

Meyers salater året rundt

Salatskålen er et sted, hvor du kan tillade dig lidt af hvert, og den er samtidig en oplagt mulighed for at bringe grøntsagerne ind som omdrejningspunkt for dit måltid. Slå op og find inspiration, når du skal finde måden at bruge sæsonens aktuelle grøntsager på.

'Meyers salater året rundt' er propfuld af grønne opskrifter på sprøde, saftige og friske salater, der med garanti vil overbevise dig om at spise flere – og flere forskellige – grøntsager. Opskrifterne er nemme at gå til, og giver dig også tips og tricks til de simple teknikker, der løfter dine salater til nye højder.

Få et smugkig her

Politiken anmeldte 'Meyers salater året rundt' to gange. Se anmeldelse af Annette Nyvang her og anmeldelse af Henrik Palle her.


Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.