Koreanske hvidløgsboller

Det her overlegne alternativ til hvidløgsbrød fås som en snack på gaden i Sydkorea, og består af en luftig briochelignende bolle fyldt med friskostcreme, der pensles med hvidløgssmør. Den kondensere mælk giver bollerne en let sødme.

Koreanske hvidløgsboller

Sådan gør du

Lys surdej

Til sødt bagværk og lyst bagværk som f.eks. japansk mælkebrød og bagels går vi uden om fuldkornsmelet i surdejen. Derfor bruger vi også lidt mere surdej i blandingen, da den ellers ville være længere om at blive bageklar. Rør ingredienserne sammen, og lad dem stå, til surdejen topper og er bageklar. Når du er klar til at bruge din surdej til bagning, tager du først 20 g fra og laver en fodring i en anden beholder – det er din nye surdej til næste gang.

Æltning

Skær smørret i tern, og lad det temperere på køkkenbordet i en halv times tid.

Bland mælk og fløde i en kasserolle, varm det op til 30°, og hæld det i en røreskål. Rør surdej og æg i mælkeblandingen. Tilsæt sukker, salt og hvedemel, og ælt i 6 minutter ved lav hastighed – eller en smule længere, hvis du ælter i hånden.

Tilsæt smørtern lidt ad gangen, imens du ælter videre, indtil alt smørret er indarbejdet, og dejen slipper skålens sider.

Hævning

Smør en bøtte med lidt olie, og lad dejen hæve overdækket til ca. dobbelt størrelse på køkkenbordet – det tager ca. 5-6 timer. Sæt dejen i køleskabet, og lad den hæve overdækket natten over.

Formning

Lad dejen temperere i beholderen i 1 time på køkkenbordet. Drys lidt mel ud på bordet, og hak dejen ud i 10 stykker à ca. 120 g. Form dem til boller og placér dem på to bageplader med bagepapir med god plads imellem.

Lad dem hæve overdækket et lunt sted, f.eks. i ovnen med ovnlyset tændt, til tredobbelt størrelse – det tager ca. 3-4 timer.

Fyld

Rør friskost og fløde sammen i en skål og smag til med et nip salt. Fyld cremen på en sprøjtepose, og opbevar den i køleskabet, til den skal bruges.

Hvidløgssmør

Lav først hvidløgssmørret, mens bollerne er i ovnen første gang: Smelt smørret over vandbad ved lav varme. Pisk den kondenserede mælk i og dernæst ægget. Tag blandingen af varmen, og rør så hakket hvidløg og persille i.

Bagning

Bag bollerne ved 180° varmluft i 18-20 minutter. Lad dem køle lidt af. Skær 3 snit i toppen af alle bollerne, så du laver en stjerne – skær så dybt, at du er ca. 1 cm fra bunden.

Fordel friskostcremen i alle bollerne. Når alle boller er klargjort, så dyp dem enkeltvis på hovedet i hvidløgssmørret, sæt bollerne tilbage på bagepladerne, og bag dem ved 160° i 10 minutter, til de er flot gyldne. Server dem med det samme.

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.