Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
I juli er de danske sommerråvarer på sit højeste. Tomater, agurker, bønner, kål, kartofler og bær høstes, og måltiderne er enkle, friske og læskende.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Morgenmad
Havregrøden giver ekstra saftighed og en tydelig havrearoma til dette grove men samtidig luftige brød. Du kan sagtens bruge overskydende havregrød fra morgenmaden, bare den er ret tyk i konsistensen, så du ikke risikerer at få alt for meget vand med i dejen.

Klejner efter norsk forbillede, hvor man bager dem med gær og får nogle lidt mere luftige og typisk større klejner end de danske. I Norge pynter man dem ofte med citronglasur, men her er de helt simpelt vendt i sukker.

Vintermad
Dessert
Florentinere, der ligger et sted mellem kage og konfekt, har et fantastisk, næsten sejt bid. Vi har givet dem lidt bergamotte, men du kan bruge alle citrusfrugter.

Vintermad
Kagen her er nordafrikansk inspireret og får en ekstra intens smag og en dejlig saftighed, når den suger en aromatisk citrusmarinade til sig efter bagning. Den vil være rigtig god med et glas hvid gløgg til.

Asiatisk mad
Det her overlegne alternativ til hvidløgsbrød fås som en snack på gaden i Sydkorea, og består af en luftig briochelignende bolle fyldt med friskostcreme, der pensles med hvidløgssmør. Den kondensere mælk giver bollerne en let sødme.

Specier er en meget enkel småkagetype, med et både sprødt og lidt porøst bid. De knasende hasselnødder og appelsinskallen er blot én måde at smagsætte specier på – chokolade er heller ikke nogen dårlig idé. Navnet kommer efter sigende fra ’speciedaleren’, en sølvmønt fra 1600-tallet, som småkagen har haft størrelse som.

Morgenmad
Ristet sesam giver en ekstra dyb smag til disse trekantede boller, der følger det traditionsrige format med birkes på toppen og solsikkekerner i bunden. Tilsammen giver det masser af knas og karakter til bollerne.

Frokost
Morgenmad
Dansk mad
Cideren giver en rigtig fin frugtig smag til rugbrødet. Hvis du bager det i en træform med tilhørende låg, så det næsten dampes, får det en ekstra saftig krumme. Du kan selvfølgelig også bage det i en metalform.

Morgenmad
Friskbagte sesamboller har noget weekendagtigt over sig. De her indeholder to meltyper, der tilsammen giver en luftig og velsmagende krumme, der vil gå perfekt til ost, marmelade eller bare smør.

Morgenmad
Det her er vores basissurdejsbrød, som i dine hænder bliver dit helt eget, fordi ingen surdeje er ens, og ingen bagere bager på helt samme måde. Der indgår her 20% fuldkornsmel. Cirka denne andel af fuldkorn er vi glade for. Det er tilstrækkeligt med fuldkornsmel til at give smag og karakter, og det gør brødet noget sundere. Ikke mindst yder fuldkornsmelet et velkomment modspil til det stærke mel, så brødet får en mere interessant krumme, der ikke er rendyrket glutenspændstighed.

En fynsk specialitet, som bare smelter på tungen. Denne version stammer fra Nicolais læretid i Folkebos Conditori i Odense. Vi har efterfølgende tilsat lidt marcipan og kanel i remoncen for at give den ekstra karakter.

Morgenmad
Vi bruger rugsurdej i vores rugbrød til at gøre dejen syrlig, så rugbrødet får en fin konsistens og en god smag, og til at få brødet til at hæve. For at få en surdej, du kan bruge til at bage rugbrød uden gær, har du brug for flere aktive vilde gærceller, end når du bager hvedebrød. Det får du ved at have surdejen stående lunt og friske den op en gang om dagen, indtil der er godt med aktivitet - det kan tage 4-5 dage.

Aftensmad
Dansk mad
Duften af hjemmebagt rugbrød er svær at slå. Her er et enkelt og solidt et med kerner og kærnemælk. Kærnemælk giver den syrlighed, du ellers ville få fra surdej, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge. Rugbrød skal planlægges, da kernerne skal udblødes natten over, og dejen hæves enten den efterfølgende nat eller 3-4 timer på køkkenbordet.

Dessert
Efterårsmad
Pærer og solbær kan noget sammen. Mens pærer er ret milde og meget søde, smager solbær kraftigt og har som regel en god syrlighed. Sammen skaber det en god balance, som her er udnyttet i en havregrynscrumble. En crumble eller en smuldrekage serveres ofte med is eller flødeskum, men her er tilbehøret en helt enkel tykmælkscreme, som også er fin i mange andre dessert- og kagesammenhænge.

Dessert
Dansk mad
Det er vandindholdet i vandbakkelserne, der damper op, og får de små kager til at hvælve sig til dobbelt størrelse. Bakkelserne kan bruges til alt fra klassiske éclairs, til profiteroles eller til disse vidunderlige små størrelser med et fyld af citronparfumeretgeraniumcreme og hindbærsyltetøj.

Dessert
Medaljen er endnu en af de klassiske flødekager og efter vores mening et evigt skønt møde mellem sprød mørdej, marmeladens frugtsødme, den tætte vaniljecreme og det luftige flødeskum. Og så er det en kage, man kan bygge selv ved bordet …

Dessert
Glutenfri
Citronmånen ville vi nødigt undvære. Her er vi milevidt fra den plastikindpakkede og skriggule tankstationsudgave. Vi har tilføjet birkes inspireret af den britiske citron-birkeskage. Det giver en ekstra smagsnuance og et flot snit.

Dessert
Skal der en velsmagende kage på bordet i weekenden, så vil denne rabarberlagkage være et hit! Her bruges rabarberne som kompot lagt sammen med en skum af hvid chokolade og mandler – en anderledes lagkage, der med garanti giver solskin på tallerkenen.

Dessert
Sidste år rakte sangeren Isam B ud til Claus Meyer for at høre, om de sammen i anledningen af muslimernes fastemåned kunne skabe en kage, der smagte af "Ramadan i København". Resultatet i år blev den såkaldte ramadanroulade bagt med mandler, kanel, dadler og appelsin.

Der er noget dramatisk og nærmest eventyrligt over det her krogede stykke bagværk, der menes at stamme fra de jødiske samfund i Østeuropa. Udgaven med chokolade, der er blevet den mest gængse form, blev gjort populær af jødiske bagere i New York.

Dansk mad
Vintermad
De her ingefærsmåkager er knasende sprøde og smeltende. Det er nok det tætteste, jeg har været på en småkage, jeg kunne blive afhængig af.

Dessert
Vintermad
Brød og kager med tørret og kandiseret frugt hører julen til i flere europæiske lande. De engelske udgaver, Christmas pudding og plum cake, er temmeligt tunge i udtrykket, mens det her tysk-inspirerede brød er noget lettere i det. I Tyskland ville man kalde det ”Weinachtsstollen”. Det skal forberedes en måned før og vil være perfekt om eftermiddagen med et glas portvin.

Vintermad
Dessert
Svesker fortjener langt større respekt end kun at blive fyldt i en and en gang om året. Her kommer de til deres ret sammen med brændevin, valnødder og julekrydderier i en kage for voksne. Hvis du ikke har valnøddesnaps, kan du bruge f.eks. cognac, pærebrændevin eller æblebrændevin.

Laktosefri
Dansk mad
Brødet her er bagt med naturligt glutenfri ingredienser – men er bestemt værd at bage, uanset om du kan tåle gluten eller ej. Tranebær og valnødder giver bund og sødme til brødet, der både fungerer under pålæg, men også som tilbehør til salater.

168 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.