Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
Æblerne hænger saftige og tunge på grenene, havtorn lyser op som små orange pletter i landskabet og græskar og rodfrugter bliver snart en hyppig gæst i køkkenet. Vi fylder syltekrukkerne med de sidste bær fra haven, henkoger pærer med vanilje og bager blommerne til krydret chutney.

Efterår
Oktober
Sæsonens
opskrifter
I oktober sætter rodfrugter, kål, svampe og modne æbler retningen.
Glutenfri
Laktosefri
Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
Når græskarret bages helt, holder det på al smagen og kraften. Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike. Server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat med syrlige æbler.

Frokost
Efterårsmad
Vintermad
Denne enkle efterårssalat med bagt og råmarineret hokkaidoggræskar i hovedrollen har været en favorit i Meyers delier. Du kan bruge appelsin i stedet for mandarin, men hold øje med syrligheden og juster evt. med lidt honning. Spis den til frokost eller som tilbehør til vildt eller lam.

Efterårsmad
Vegetarisk
Vegansk
Glutenfri
Denne græskarhummus er et lækkert alternativ til den klassiske hummus med sin orange farve, søde smag fra græskaret, bid fra chilien og sprødhed fra de ristede græskarkerner. Brug den som sundt pålæg eller dip til forskellige retter.

Dessert
Efterårsmad
Kagen her er lidt som en gulerodskage – men lavet med græskar. Brug fx det græskarkød, du skærer fra, hvis du udhuler græskar til halloween. Hvis du ikke har en blender, kan du bruge mandelmel eller hvedemel i stedet for de blendede græskarkerner.

Aftensmad
Vintermad
Efterårsmad
Prøv denne opskrift på en lækker og velsmagende græskarsuppe på hokkaido, løg og piskefløde. Tilsæt citronsaft og chipotle-chilipeber for ekstra spark.

Aftensmad
Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Vores bud på en rødbedesuppe med rod i russisk borsjtj. I stedet for røget bacon får suppen en dejlig let røgsmag, når grønkålsbladene bliver ristet hårdt og hurtigt på en glohed pande. De røde bønner giver suppen en ekstra fylde. Servér med fuldkornshvedebrød eller ristet rugbrød.

Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Retten her kræver noget køkkentid og omhu, men resultatet er en virkelig flot og festlig grøn servering. Den smager lige så godt, som den ser ud, med en dyb rødbede- og svampesmag og et sprødt, smørbagt ydre. Klassisk juletilbehør kan sagtens supplere eller evt. gøre det ud for glaskålen og gedeostcremen.

Aftensmad
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Farsen kombinerer et godt bid fra sprøde hasselnødder og faste jordskokker med en virkelig fyldig smag, som krydringen med muskat, kanel og allehånde og ikke mindst fetaen står for – et grønt farsbrød med fuldt tryk på smagen! Det har saucen også, efter en lang kogning til en næsten sirupsagtig konsistens

Sommermad
Koldskål og kammerjunkere er et tegn på sommeren, og med de her hjemmelavede slags bliver det ikke bedre! Her har kammerjunkerene fået et strejf af vanilje og citron, som smager skønt ovenpå koldskål.

Frokost
Denne opskrift holder vi helt enkelt, hvor vi sætter liden til en god hjemmelavet karryblanding. Det er vigtigt, at cremen er godt karrystærk, og at sildene ikke svømmer i mayo. Denne karrysild salat vil med garanti sprede madglæde ved påskebordet eller til julefrokosten.

Italiensk mad
Den klassiske basilikum pesto har oprindelse fra Italien. Denne her grønne pesto er en nordisk variant lavet på persille, valnødder og en god Vesterhavsost. Den kan forvandle pasta, salater eller en kedelig sandwich til et luksus måltid. Lav en god portion og opbevar den på køl.

Sommermad
Dessert
Dansk mad
Jordbærkage er en sommerklassiker, der har en særlig plads i de fleste danskeres hjerter. Med denne opskrift kan du prøve kræfter med bagningen derhjemme, og glæde familie og venner med hjemmebag. Til jordbærtærten skal du bruge en tærteform på ca. 22 cm i diameter.

Aftensmad
Dansk mad
Forårsmad
Sommermad
En rigtig god hotdog består af hjemmelavede hotdogbrød, pølser af en ordentlig kvalitet, hjemmelavet tomatketchup, rørt sennep, skalotteløg og purløg. Sådan en hotdog de luxe kan du godt være bekendt at servere som hovedret, til frokost eller som fyrstelig natmad.

Dansk mad
Dessert
Vintermad
En florlet honningkagedej med en intens smag af honning. Det tykke lag chokolade og de duftende krydderier i selskab med en syrlig, grov æblekompot og en blød smørcreme går op i en højere enhed. Husk, at fordejen skal stå mindst 1 måned i køkkenskabet for at udvikle smag og danne grobund for, at snitterne får den rette saftighed og blødhed.

Frokost
Aftensmad
Gravad laks er en klassiker på frokostbordet, men den er også dejlig som forret i en større middag. Når du giver laksen lov til at trække i 24 timer sammen med dild, fennikelfrø, allehånde og enebær, får den en helt vidunderlig smag. Server den med godt brød og rævesovs.

Dessert
De fleste kender til den klassiske citronmåne, som er en blød og saftig kage, smurt med en citronglasur af flødeost og masser af citron. Vi kan forsikre dig om, at citronmånen her kan få selv de mest forhærdede købekageentusiaster til at droppe købevarianten og gå i krig med mel og citroner!

Dansk mad
Aftensmad
Spoleben er udskåret af svineskanke, det er en billig udskæring og meget dejlig at langtidssimre, til kødet falder af benene. Husk at bestille spolebenene hos slagteren – det er måske ikke noget, han ligger inde med. Server retten med masser af friskhakket persille, kartoffelmos eller bagte rodfrugter.

Aftensmad
Mellemøstlig mad
En tagine er egentlig en særlig type nordafrikansk lerfad, som bruges til at lave de krydrede simreretter, der er karakteristiske for især det marokkanske køkken. Ofte med kanel, smør, kikærter og tørrede frugter, som nogle af de markante elementer. 'Tagine' kan dog også henvise til selve retten, som sagtens kan laves uden en autoriseret ler-tagine.

Aftensmad
Svinekæbernes milde fedme får følge af kraft og bitterhed fra øllet og den mørke bouillon. Og for at braiserebilledet ikke bliver for tungt, får retten en aromatisk indsprøjtning fra frisk salvie, kapers, citron og serveres med stegte persillerødder. Det gør en stor forskel, at det grønne drys først tilsættes til allersidst i stedet for at blive kogt med fra starten. Hvis det er længe siden, du har spist svinekæber, skal du prøve dem her.

Aftensmad
Mør T-bone steak med kartoffelfondant og bordelaise-sovs. Navnet T-bone kommer af dens karakteristiske t-formede ben, og er en helt særlig udskæring, fordi du på den ene side har oksetyndsteg og på den anden side det møreste oksemørbrad. De forskellige typer kød på T-bonen gør, at den kan være svær at tilberede, da kødet ikke skal have lige lang tid. Men denne opskrift, er du sikret en saftig steak - lige som den skal være!

Dessert
Praliné er et vidundermiddel i desserter og kager. Hvis du ikke har smagt praliné før, så er der tale om en grov masse af brændte mandler eller nødder bundet sammen af en smule chokolade – en slags grov, tyk nougat. Praliné er en storslået smagsgiver i is og alle slags cremer, i fyldt chokolade og endda i skærekager.

Dansk mad
Forårsmad
Sommermad
Efterårsmad
Hornfisken er en dejlig forårsdelikatesse, der er i sæson fra april til juni. Her komplimenteres hornfiskens lyse kød med en grov sennep og masser af bredbladet persille. Sammen med bagte rodfrugter med timian og sennep, får du et fortrinligt måltid.

Frokost
Dansk mad
Der findes næsten ikke noget mere dansk, end en god skive rugbrød med pålæg. Det her rugbrød er nemt at bage, da opskriften er uden surdej, men bages på gær, øl og kærnemælk. Brødet indeholder masser af kerner, som sagtens kan skiftes ud med andre typer eller nødder. Da rugbrødsdejen er flydende, skal du bruge 2 rugbrødsforme for at bage brødene.

Aftensmad
Dansk mad
En smagsfuld dyrebov som du kan servere for gæster. Dyreboven braiseres i øl, æbleeddike og æblemost sammen med timiankviste, som giver den en skøn samg.

Aftensmad
Vegetarisk
Italiensk mad
En god pizzadej er vigtig for at opnå det bedste resultat for en hjemmelavet pizza. Men ikke kun bunden er af stor betydning, for tomatsovsen spiller også en stor rolle. Her får du opskriften på en hjemmelavet pizza med en frisk tomatsovs lavet på solmodne cocktailtomater.

Aftensmad
Dansk mad
Vintermad
Glutenfri
Laktosefri
Den hele, langtidsstegte and med det gyldenbrune skind er et af de mest klare billeder på dansk julemad. Her er grundopskriften på en god, mør og saftig and til juleaften. Brug skyen til at lave saucen og servér fuglen med klassisk tilbehør som hvide og brune kartofler, rødkål og ribsgelé.

Mayonnaise er selvfølgelig oplagt på en reje-, kartoffel- eller æggemad, men prøv den også i din sandwich, på en hot dog, som basis for en kyllinge- eller kartoffelsalat eller i en dressing.

Morgenmad
En hjemmelavet hindbærmarmelade der med garanti smager bedre, end den du kan købe dig til. Smør den på nybagt brød, top den på din yoghurten eller brug den som fyld i vores gammeldags fastelavnsboller.

Aftensmad
Traditionelt helsteger man gåsen til jul, men kulinarisk er der store fordele ved at skære den ferske fugl ud i bryster, lår og vinger, og så stege og servere dem hver for sig. Det giver brystkød, der er saftigt og rosa og lår og vinger, der er helt møre – og en god sovs, du kan koge på skroget!

Aftensmad
Dansk mad
Medister lavet helt fra bunden - så bliver det ikke bedre. Hvis du endnu ikke har prøvet at lave din egen medister, bliver du overrasket over, hvor godt det kan smage. Denne opskrift på medister har masser af smag fra nelliker, muskatnød og allehånde. Perfekt at servere til jul eller andre højtider.

Dansk mad
Dessert
Hjemmelavede hindbærsnitter smager himmelsk, og hvis de laves på en hjemmelavet marmelade, smager de endnu bedre. Vores opskrift på hindbærsnitter er lavet med mandelmel og toppes med demerara-rørsukker med store, knasende krystaller.

Forårsmad
Dessert
Fastelavnsboller af den gammeldags slags baseret på en blød gærdej, der omslutter en skøn vaniljecreme. Opskriftens lange æltetider er virkelig afgørende for et godt og luftigt resultat. De er bedst på dagen, og bør derfor serveres friskbagte og lune.

1146 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.