Braiserede spoleben

Spoleben er udskåret af svineskanke, det er en billig udskæring og meget dejlig at langtidssimre, til kødet falder af benene. Husk at bestille spolebenene hos slagteren – det er måske ikke noget, han ligger inde med. Server retten med masser af friskhakket persille, kartoffelmos eller bagte rodfrugter.

Braiserede spoleben

Sådan gør du

Kom spolebenene i en stor sauterpande eller en stegegryde, og brun dem grundigt på alle sider i lidt rapsolie, og krydr med salt og peber.

Skær skalotteløgene i halve, æblerne i kvarte, og savojkålen i grove stykker. Når benene er brunet, tilsættes timian, hele fed hvidløg, skalotteløg, æbler og savojkål. Lad det brune med i yderligere 1 minut. Tilsæt herefter øl, eddike og vand/bouillon. Lad det koge op, og skum så af for urenheder.

Læg låg på gryden, og sæt gryden i en 150° varm ovn, og lad spolebenene braisere i ca. 1½-2 timer. Vend benene rundt nogle gange under braiseretiden, så de bliver flot glaserede på alle sider. Tag gryden ud af ovnen, og smag skyen til med salt, peber og evt. lidt eddike og sukker. Du behøver ikke at koge den yderligere ind – skyen er fin, som den er; ikke så tyk, men fyldt med kraft.

Server spolebenene med hakket persille på toppen. De er dejlige med kartoffelmos til, eller med bagte rodfrugter.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Aftensmad

Gustu i La Paz i Bolivia, der drives af Melting Pot Fonden, og som har Kamilla Seidler som køkkenchef, har bidraget med denne ret fra de bolivianske højder. Det bolivianske køkken er nok først og fremmest præget af spanske indtryk, men med lokale råvarer. Den elskede kartoffel får tit en fremtrædende rolle i denne bjergkøkken ret, som har rødder i Andesbjergene.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.