Fastelavnsboller med vaniljecreme

Fastelavnsboller af den gammeldags slags baseret på en blød gærdej, der omslutter en skøn vaniljecreme. Opskriftens lange æltetider er virkelig afgørende for et godt og luftigt resultat. De er bedst på dagen, og bør derfor serveres friskbagte og lune.

Fastelavnsboller med vaniljecreme

Sådan gør du

Vaniljecreme

Flæk vaniljestængerne på langs, og skrab kornene ud og bland det sammen med lidt af sukkeret, så kornene ikke klumper sammen. Kom sødmælk, halvdelen af sukkeret og vaniljekorn og -stang op i en gryde, og kog det op. Pas på det ikke koger over!

Kom imens resten af sukkeret i en skål sammen med æggeblommer og maizena, og rør det sammen. Hæld halvdelen af den kogende mælk over æggeblandingen i skålen, mens du pisker. Kog resten af mælken op igen, og hæld ægge-mælkeblandingen fra skålen ned i gryden, mens du pisker kraftigt. Skru ned for varmen, så cremen kun lige koger, og fortsat med at piske i 1-3 minutter.

Hæld den varme creme op i et fad eller skål, og læg et stykke køkkenfilm direkte på cremens overflade. Stil cremen i køleskabet, og lad den køle helt af inden brug.

Du kan tage vaniljestangen op af cremen når den er kølet af. Du kan med fordel lave cremen 1-2 dage inden du skal bruge den. Opbevar den koldt i en lukket beholder indtil du skal bruge den.

Fastelavnsbolledej

Hæld mælk i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, hvedemel, kardemomme, sukker og salt og ælt dejen, til den er samlet og slipper skålen. Det tager ca. 6-8 minutter. Brug gerne en røremaskine, og lad dejen ælte ved lav hastighed (se tip for æltning i hånden).

Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen, som nu skal æltes, til den er blank og glat – det tager ca. 6-8 minutter. Lad herefter dejen hvile lunt i 1 time med et klæde over, så den hæver lidt op. Slå dejen ned til en fast klump, pak den ind i husholdningsfilm og lad den køle af i køleskabet i mindst 1 time.

Når dejen har hvilet, rulles den ud til et rektangel på 60x24 cm. Skær dejen ud i 10 lige store kvadrater på 12x12 cm med en skarp kniv. Fordel cremen (ca. 30-35 g) i en klat i midten på alle 10 stykker dej. Hak 2/3 af chokoladen groft, og fordel den oven på cremen. Gem resten af chokoladen til at pynte med.

Luk bollerne ved at tage fat i de fire hjørner af dejen, løft dem op og saml dem oven over bollen. Pas på ikke at trykke samlingerne ned i bollen. Vend bollen om, så samlingen vender ned mod bagepladen, og læg dem på to bageplader med bagepapir.

Lad bollerne hæve et lunt sted til næsten dobbelt størrelse - det tager ca. 2-3 timer. Pensel dem bagefter med et sammenpisket æg inden du bager dem til de er gyldne ved 190-200° varmluft i 10-12 minutter. Flyt bollerne over på en rist og lad dem køle af.

Smelt chokoladen og en lille spiseske på toppen af hver bolle.

Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.