Hindbærsnitter

Hjemmelavede hindbærsnitter smager himmelsk, og hvis de laves på en hjemmelavet marmelade, smager de endnu bedre. Vores opskrift på hindbærsnitter er lavet med mandelmel og toppes med demerara-rørsukker med store, knasende krystaller.

Hindbærsnitter

Sådan gør du

Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen, og bland kornene med lidt sukker, så kornene ikke klumper sammen. Kom hvedemel, sukker, mandelmel og vaniljekorn i en stor skål. Bland det sammen. Skær smørret i mindre stykker, og gnid det ind i melblandingen med fingrene, til der kommer en masse 'krummer'. Tilsæt ægget, og saml dejen hurtigt, men sørg for, at den er ensartet. Del dejen i to lige store portioner. Rul den ene halvdel ud til en firkantet plade mellem to stykker bagepapir. Dejpladen skal være ca. 3 mm tynd. Gør det samme med den anden portion dej. Sørg for, at de har samme størrelse. Læg de to dejplader på et fladt fad eller et fladt sted i køleskabet, og lad dejen hvile i 1 time. Forvarm ovnen til 190º ved varmluft. Tag en dejplade ud af køleskabet, og fjern det øverste lag bagepapir. Før pladen over på en bageplade. Pensl lidt sammenpisket æg i kanten af dejpladen. Fordel nu hindbærmarmeladen på dejen i et jævnt lag med bagsiden af en spiseske eller en paletkniv. Tag den anden dejplade ud af køleskabet, og fjern det ene stykke bagepapir. Læg pladen over marmeladen, og fjern nu det andet stykke bagepapir. Tryk først let i midten, så der ikke er noget luft imellem lagene, og dernæst rundt langs kanten, så snitterne er helt tætte. Pensl overfladen med æg, og prik derefter det øverste lag mange gange med en gaffel. Drys med demerarasukker. Sæt kagen i ovnen, og lad den bage i ca. 25 minutter, eller indtil overfladen er gylden. Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle helt af på en rist. Skær kagen i passende stykker. De færdige snitter skal du opbevare i en tætsluttende beholder ved stuetemperatur. De holder længere på køl, men så skal de varmes igen før de nydes.

Meyers Kager

I bogen bliver du med fagligt overskud og stor indlevelse taget ved hånden og får fortalt alt, hvad der er værd at vide, denne gang om kagebagningens råvarer, redskaber og grundprincipper.

Glæd dig til at læse kagernes dragende historie, inden du kaster dig over bogens overvældende opbud af knasende sprøde, lokkende søde, behageligt bløde og ikke mindst fuldfede og smørgode opskrifter fra Meyers eget kageværksted.

Bogens opskrifter er udviklet i samarbejde med kagekammeraten og chokoladeelskeren Morten Borup. Morten er til daglig tilknyttet Meyers Madhus som underviser, han er medstifter af Chokoladeselskabet og i det hele taget et ikon inden for kage- og dessertfremstilling.



Relaterede opskrifter

Frokost

Disse supersaftige snegle baseret på vores ølandshvededej er uhyre lækre, ungerne elsker dem og hvis jeg ikke har tid til en ordentlig frokost, snupper jeg en ølandssnegl og jeg gør det med glæde. Her er sneglene rullet med rå tomatsauce og comté, men du kan selvfølgelig variere fyldet.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.