Juli er højsommer i Danmark

Duften og smagen af kardemomme, de saftige små korender, den ægte smørsmag og en overflade, der er så blank, at man kan spejle sig i den – så er der dømt julelys i øjnene på både store og små. Har du ikke fået lavet mirabellekompot i tide, kan du bruges Meyers Mirabellemarmelade eller fx en appelsinmarmelade rørt lind med lidt vand.

De bløde, safrankrydrede brød med de fine, svungne former stammer fra Sverige og spises ved juletid, nærmere bestemt på Lucia-dag d. 13. december. De sødlige gule brød smager barnligt godt, som de er, og er syndigt gode med smør på.

I disse saftige og delikat klistrede kanelsnegle forener vi en meget våd bløddej med en kanelremonce med marcipan. Derfor fryser vi remoncen først, så den kan formes til en fast snegleform. Det er altså lidt den omvendte verden, hvor remoncen og ikke dejen giver sneglen sin form. Gider du ikke al konditorpusleriet, kan du blot komme den frosne remonce i sneglen i små stave.

Prøv denne opskrift på juleversionen af de klassiske teboller. Når du alligevel er i gang med appelsinmosen, kan du evt. lave nok til, at du også kan komme den på glas og bruge den som marmelade.

Nogle honningkageopskrifter, f.eks. den i vores bagebog Meyers Bageri , foreskriver, at man laver en fordej, der hviler i mindst en måned. Her har vi fundet en kortere vej. Den bagte honningkage skal dog hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.

Rosmarinen er nerven i denne ellers klassiske æbletærte. Her er det værd at gøre sig umage med at lave et flot mønster af lige store æblebåde. Du kan nyde tærten, som den er, da den har masser af blød cremethed i sig selv. Den er også god med cremefraiche, drænet tykmælk, skyr eller sødmælksyoghurt. Flødeskum nærmer sig overkill.

Ledetråden ligger i farven – havtorn og gulerod er et skønt match. Guleroden med dens sødme og milde smag og havtornen med kraftig syre og en næsten tropisk aromaprofil. Kagen er saftig uden at være bastant, og den er fyldt med alle de gode ting, vi kender fra en gulerodskage, inklusiv varme krydderier, tørret frugt og nødder. Du kan også lave cremen uden havtorn, hvis du ikke har dem ved hånden.

Prøv disse sprøde brød, toppet med svampe, basilikum, hvidløg og gedeost. Fungerer glimrende både som tilbehør eller som forret.

Her spejler kokossmagen fra toppen sig ned i sandkagebasen, som vi bager med kokosmælk, mandelmel og rismel. Drømmekagen har aner i den nordvestjyske by Brovst, hvorfra den i 1960’erne bredte sig og blev allemandseje. Denne version får en skøn luftig konsistens og et mørkt karamelliseret og sprødt kokostag.

Skønne saftige pærekager, der også kan bages som en stor kage. Birkesfrøene giver et dejligt knasende bid. Pærekagerne kan holde sig 3–4 dage på køl. Du kan med fordel bagefter varme dem op, til de er gyldne og sprøde udenpå, og servere dem med cremefraiche eller vaniljeis.

Emmer er måske den af de gamle hvedearter, vi holder mest af. Ligesom spelt og de andre gamle hvedearter danner emmer ikke så stærkt glutennet, og derfor blander vi hvedemel i dejen for at få en dej, der hæver flot op. Emmerbrødet bliver ret mørkt og meget saftigt, og det har en fantastisk og meget karakteristisk aroma. Bag brødet/brødene i 1,5 liter forme.

En skøn tærte med skalotteløg, timian og gedeost. En perfekt bud på en frokosttærte med masser af smag og kraft. Server den evt. med en frisk grøn salat.

Spelt har en mere fremtrædende og fyldig hvedesmag end almindelig hvede. Det er den mest kendte af de gamle hvedearter. Spelt danner ikke et lige så stærkt glutennet som hvede, og derfor skal du ælte en speltdej lidt mere forsigtigt end en hvededej for at få et brød med en luftig krumme

Vores Gissleberga brød er opkaldt efter den mølle i Sverige, hvor vi formaler vores korn. Brødet er populært i vores bagerier, men her kan du selv kaste dig ud i opskriften, og ende op med et fantastisk brød med sprød skorpe og saftig krumme. Find surdejsguiden til brødet i vores nyhedsunivers under "Surdejsplan for Gisslebergabrødet".

Denne opskrift på æblegalette, er en nemmere og hurtigere version af en klassisk æblekage, hvis du bruger færdigkøbt butterdej. Du kan selvfølgelig også gå hele vejen og bage din egen butterdej. Server æblegaletten med det samme, med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til.

En juleklassiker i Meyers Bageri, hvor den gode croissant har fået selskab af en dejlig mandelmasse og smag af appelsin.

Her finder du, brøddronning Melissa Wellers version af, den af mange højt elskede, kartoffelpizza. Melissa Weller er partner og chefbager på spisestedet "High Street on Hudson" i New York. I 2013 besøgte hun Meyers Madhus, til en masterclass, og der fik vi fat i netop denne opskrift, som du også kan finde video til herunder. God fornøjelse

Den særlige kanelsnurre er gået i julestemning. Her er den søde bløddej snoet om en dejlig remonce af marcipan og karamelliseret appelsin. På toppen er der drysset let med kridhvid flormelis.

Disse forrygende brunkager smages til med appelsinskal og er uden sukat. Du kan dog tilsætte 25 g hakket sukat, hvis du ønsker det. Det er essentielt, at du ikke overbager dem; knashårde brunkager er der ikke meget ved.

Her får du opskriften på de islandske vaniljesnegle, som vores bagermester Bjarki har taget med fra sit hjemland og sat på hylden i bageriet på Jægersborgggade.

I gamle dage måtte bagerne ikke arbejde fra solnedgang dagen før store bededag og på selve dagen, og derfor bagte de hveder, som folk kunne tage med hjem og varme dagen efter. Men som regel blev bollerne fortæret, mens de var lune og sprøde, og derfor fik vi i Danmark tradition for at spise hveder storebededagsaften. Prøv selv disse saftige boller, som bestemt også godt kan tåle at blive spist på andre tider af året.

Lav din egen hjemmelavede ravioli fyldt med bacon, savojkål, ricotta og friskhøvlet parmesanost. Raviolien kan serveres som en forret men fungerer også rigtig som en selvstændig ret.