Juli er højsommer i Danmark.

En heftig britisk dessert, der har det hele – frugt, karamel, salt, smør, fløde. En dessert, man skal gemme appetit til, og som måske ikke hører til i slutningen af et virkelig stort måltid.

Den yderst beskedne mængde mel i kagen sammmen med den rigelige mængde æg og brugen af Valrhonas meget intense Grand Cru-chokolade Guanaja giver dig en kage, som på en gang er intens og fnuglet. Kagen er skøn som den er. Med vaniljeparfumeret flødeskum til er den et lille vidunder.

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Se at få fundet det vaffeljern, du engang købte, men aldrig får brugt, frem. De her luftige vafler er skønne med syltetøj og flødeskum eller vaniljeis. Eller hjemmelavet rabarberkompot med vanilje. Kærnemælken giver dem en let syrlighed.

Når du bager linser af fin mørdej med smør og flor- melis, og når du laver vaniljecreme fra bunden af, så hører denne kage til blandt de fineste, vi har. Du kan erstatte vaniljen med andre smagsgivere. Bager du linser i maj, så prøv at komme friske rønnebærskud ned i cremen, de har den mest bedårende mandelagtige aroma. Senere på sommeren kan du parfumere cremen med citronverbena, geranium eller mynte

Skrøbelighed – det er kun den halve historie, for kaffesmørcremen, der lægges mellem fragilitéens sarte mandelmarengsbunde, den er alt andet end skrøbelig – og det er en af pointerne i denne kage. Legeringen af æg og sukkerlage giver smørcremen en udtalt lethed, selv om det kan lyde lidt selvmodsigende; luftighed og en ubesværet nedsmeltning.

Klassiske pandekager, der her bliver løftet til skyerne med en kraftig chokoladesovs. Skal det være alvorligt svinsk, er en kugle vaniljeis kronen på værket

En rigtig 'chocolate lovers' tærte, som man aldrig bliver træt af. Den sprøde mandelmættede mørdejsbund pensles med mørk chokolade og fyldes med silkeblød ganache, der bliver skærefast, når den får lov at sætte sig nogle timer på køl.

Sød sherry klinger måske lidt tantet i nogle ører, men mælkechokolade og sød sherry er et inciterende makkerpar. Chokolademoussen her er en cremet, blød mousse med fine noter af sherry og citrus. Moussen hældes over en sprød og sej nøddemakronbund.

'Jeg bagte denne kage første gang som 18 årig, hvor jeg ledte efter chokoladekager uden mel. Den er meget hurtig at lave, den kan næsten ikke gå galt, og den smelter konfektagtigt på tungen, bare du ikke bager den for længe.'

Denne opskrift tager udgangspunkt i en honningkagedej, som er peppet op med knap et halvt kilo marcipan, appelsinmarmelade og godt med tørret frugt. Deraf tilnavnet bombe. Er du til honningkage vil du helt sikkert komme til at elske denne kages konfektagtige tekstur. Du kan droppe chokoladen, og i stedet flække bomberne og smøre dem med smør.

Pebernødder – eller peberkager, som man tidligere kaldte dem – er blandt de danske kager, der kan spores længst tilbage i tiden. De er blevet bagt siden middelalderen. Og først fra engang i 1700-tallet har de forvandlet sig til et særligt juletidsbagværk, ellers har man smidt dem i ovnen året rundt. Ordet ’peberkager’ dækker ikke bare over kager med peber i, men over kager med alskens krydderier i, fordi ’at pebre’ forstås som at krydre i det hele taget.

Hjemmelavet syltet appelsinskal overtrykket med god mørk chokolade. Med sin parfumerede orangesmag og intense sødme er det slik for voksne, som fx kan bruges som julekonfekt. Uden overtræk er de syltede skaller fabelagtige som fyld i kager eller desserter. Begynd en dag eller to i forvejen.

Denne krydrede, langtidsholdbare julekage er pakket med tørret og kandiseret frugt, som der er tradition for i f.eks. England og New Zealand. Kagen serveres i al sin fine enkelhed, men kan også pyntes med et pudder flormelis.

Duften og smagen af kardemomme, de saftige små korender, den ægte smørsmag og en overflade, der er så blank, at man kan spejle sig i den – så er der dømt julelys i øjnene på både store og små. Har du ikke fået lavet mirabellekompot i tide, kan du bruges Meyers Mirabellemarmelade eller fx en appelsinmarmelade rørt lind med lidt vand.

I disse saftige og delikat klistrede kanelsnegle forener vi en meget våd bløddej med en kanelremonce med marcipan. Derfor fryser vi remoncen først, så den kan formes til en fast snegleform. Det er altså lidt den omvendte verden, hvor remoncen og ikke dejen giver sneglen sin form. Gider du ikke al konditorpusleriet, kan du blot komme den frosne remonce i sneglen i små stave.

Som et frisk pust til kagebordet kan du prøve denne citronmazarin. Den syrlige sødme gør sig glimrende i denne lækre dessertkage.

En god romkugle får man gerne ved at mixe daggammelt winerbrød og kagerester med syltetøj og kakao. Karisma og skønhed kommer fra variationen i hovedingredienserne – ikke to gode romkugler er ens.

Nogle honningkageopskrifter, f.eks. den i vores bagebog Meyers Bageri , foreskriver, at man laver en fordej, der hviler i mindst en måned. Her har vi fundet en kortere vej. Den bagte honningkage skal dog hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.

Rosmarinen er nerven i denne ellers klassiske æbletærte. Her er det værd at gøre sig umage med at lave et flot mønster af lige store æblebåde. Du kan nyde tærten, som den er, da den har masser af blød cremethed i sig selv. Den er også god med cremefraiche, drænet tykmælk, skyr eller sødmælksyoghurt. Flødeskum nærmer sig overkill.

Ledetråden ligger i farven – havtorn og gulerod er et skønt match. Guleroden med dens sødme og milde smag og havtornen med kraftig syre og en næsten tropisk aromaprofil. Kagen er saftig uden at være bastant, og den er fyldt med alle de gode ting, vi kender fra en gulerodskage, inklusiv varme krydderier, tørret frugt og nødder. Du kan også lave cremen uden havtorn, hvis du ikke har dem ved hånden.

Her spejler kokossmagen fra toppen sig ned i sandkagebasen, som vi bager med kokosmælk, mandelmel og rismel. Drømmekagen har aner i den nordvestjyske by Brovst, hvorfra den i 1960’erne bredte sig og blev allemandseje. Denne version får en skøn luftig konsistens og et mørkt karamelliseret og sprødt kokostag.