Juli er højsommer i Danmark.

Selv om det ikke er den tanke, du umiddelbart får, så er risotto jo en mager ret, medmindre du øser voldsomme mængder reven ost og smør i. Du vil opleve, at rødbedesmagen i sig selv er så voluminøs, at det vil være overkill at tilføre parmesan. Kridhvid feta er til gengæld meget smuk på toppen og smagen larmer mindre. Har du ingen saftpresser, så køb rødbedejuice på flaske, eller riv rødbederne først, og kog så smag og farve ud i vand. Har du ikke krondild, så brug lidt dildfrø i stedet.

Her møder risengrød en vaskeægte mormorklassiker, nemlig karamelrand. Risengrøden giver lidt konsistens til den ellers fløjlsbløde konsistens. Karamelrisen bages med en bund af lysebrun, sød, bitter karamel og vanilje, alt i alt en glimrende, og lidt anderledes måde at bruge overskydende risengrød.

Grønkål og tang går særlig godt sammen. Det er som om, der er et vist smagsslægtskab mellem de grønne blade fra henholdsvis over og under vandet. Clementinerne giver sødme og lidt syrlighed, og den ristede sesam i dressingen giver salaten en god bund.

En skøn sprød snack eller forret, i den mere ekstravagante klasse. Forårsrullerne er fyldt med dansk velsmag, i form af spidskål og jomfruhummer.

I slutningen marts og starten af april kommer de første vilde urter til syne, mens der stadig kun er få interessante grøntsager fra vores breddegrader. Jordskokkerne er dog stadig saftige og gode og kulminerer i størrelsen. Netop de større eksemplarer passer perfekt til denne dobbelte tilberedning, der giver en optimal udvikling af smagen og en sprød-sej men stadig saftig konsistens. Bemærk, at den første bagning af jordskokkerne skal foretages nogle timer i forvejen.

En silkeblød, cremet vintersuppe med sprød, marineret selleri og vintersvampe på toppen. Den fungerer også godt med blomkål i stedet for selleri.

Suppen her er god både kold og varm. Server den kold til frokost på en varm sommerdag, eller varm som en forret. Hvis den skal serveres kold, skal den helst laves dagen i forvejen og trække i køleskabet natten over. I en snæver vending kan du køle den af med isterninger.

Her serveres smørstegte hakkebøffer med sommerens nye løg i en bagt version. En skøn ret til når det skal være lidt nemt, men du ikke vil gå på kompromis med smagen.

I disse saftige og delikat klistrede kanelsnegle forener vi en meget våd bløddej med en kanelremonce med marcipan. Derfor fryser vi remoncen først, så den kan formes til en fast snegleform. Det er altså lidt den omvendte verden, hvor remoncen og ikke dejen giver sneglen sin form. Gider du ikke al konditorpusleriet, kan du blot komme den frosne remonce i sneglen i små stave.

Gnocchi – eller knödel for de tysksindede – er tæt beslægtet med pasta rent kulinarisk, men laves med kartofler, som her er blevet til jordskokker. Traditionelt samles de med æg, men denne æggeløse opskrift fungerer fint. Jordskokkerne og ris- melet giver rigeligt med sammenhængskraft.

Prøv denne lækre opskrift, der giver den klassiske kartoffelmos kamp til stregen.

Stikkelsbær har en særegen, nærmest eksotisk aroma og masser af syrlighed, som gør dem velegnede i det salte køkken ikke mindst sammen med bitre grønsager som majroer. Vælg gerne de grønne bær, og lad dem sammen med æblecider og korianderfrø give smag til en stor, flot kylling. Server kyllingen med honningglaserede majroer og sprødt kyllingeskind.

Prøv denne opskrift på juleversionen af de klassiske teboller. Når du alligevel er i gang med appelsinmosen, kan du evt. lave nok til, at du også kan komme den på glas og bruge den som marmelade.

Et solidt måltid, der ikke kan undgå at sende tankerne i retning af spaghetti med kødboller, bare uden kød eller pasta. De små frikadeller af linser og byg vil selvfølgelig også gå godt til almindelig pasta, ligesom squashpastaen kan serveres med kødboller i tomatsauce.

En nem pesto lavet med dild og vesterhavsost. Dildpestoen er særligt god at servere til din røgede laks sammen rugbrød og citron.

Som et frisk pust til kagebordet kan du prøve denne citronmazarin. Den syrlige sødme gør sig glimrende i denne lækre dessertkage.

Ideen her er at smide nogle grøntsager i ovnen med en dåse kikærter og lidt krydderier, og lave en simpel yoghurtdressing. Hvilke grøntsager er ikke afgørende!

En god romkugle får man gerne ved at mixe daggammelt winerbrød og kagerester med syltetøj og kakao. Karisma og skønhed kommer fra variationen i hovedingredienserne – ikke to gode romkugler er ens.

En skøn salat med grillede svinekoteletter, vilde urter og en mild og syrlig kærmælksdressing. En skål med rabarberkompot eller rabarberchutney og evt. lidt sprødt rugbrød kan også fint ledsage salaten. Retten kan spises som en dejlig frokost eller en let aftensmad.

En enkel suppe med et lidt spicy drys af urter, krydderier og chili. Har du ikke tid eller ingredienser til at lave grøn harissa, så top med lidt grofthakket persille, olivenolie og sort peber.

Hvidkål står lidt i skyggen af andre gode kåltyper som spidskål og grønkål. Det er synd. Hvidkål får f.eks. en virkelig god smag og konsistens, når den bliver bagt ved høj varme som her. Brug et stykke groft hvedebrød til at søbe saften fra kål, citron og den bagte fisk op med.

Her finder du opskriften på en næsten-klassisk sauce til fjerkræene. Den er nem at følge og kræver ikke den halve dag. Afkog på kræets vingestykker, hals og kråse eller hvor du nu ellers får en bouillon fra.

Nogle honningkageopskrifter, f.eks. den i vores bagebog Meyers Bageri , foreskriver, at man laver en fordej, der hviler i mindst en måned. Her har vi fundet en kortere vej. Den bagte honningkage skal dog hvile i køleskabet 3-4 dage, før du kan lægge den sammen med kompot, smørcreme og chokolade.

Rosmarinen er nerven i denne ellers klassiske æbletærte. Her er det værd at gøre sig umage med at lave et flot mønster af lige store æblebåde. Du kan nyde tærten, som den er, da den har masser af blød cremethed i sig selv. Den er også god med cremefraiche, drænet tykmælk, skyr eller sødmælksyoghurt. Flødeskum nærmer sig overkill.