Østerssuppe med persille og spinat

Den fine smag af østers kommer virkelig til sin ret i denne suppe, baseret på hønsebouillon og skalotteløg. For skarphed og syre er der tilføjet en smule cremefraiche og æbleeddike, udover spinat og persille.

Østerssuppe med persille og spinat

Sådan gør du

Suppe

Åbn østersene og kom dem i en skål. Husk at tjek efter for skalrester, samt duft og friskhed på hver enkelt østers, inden den kommes op i skålen.

Varm hønsebouillonen op i en gryde. Kom derefter bouillonen i en blender og tilsæt 4 østers inklusiv deres vand, cremefraiche, persille og spinat (gem lidt persille til senere).

Blend til en glat, flot grøn suppe. Sigt suppen og smag nu til med salt, peber og et par dråber eddike lige inden servering.

Østerstoast

Grill brødskiverne sprøde på en varm grillpande.

Hak skalotteløg og persille fint, vend med lidt rapsolie, æbleeddike, salt og peber.

Skær til sidst de 8 østers i mindre stykker og kom dem op i salaten. Anret den på det lune brød.

Varm suppen igennem uden at koge den og spis med de lune østerstoasts.

Relaterede opskrifter

Skøn som forret på en varm sommerdag – eller som en let og lækker aftensmad.

Aftensmad

En vidunderlig muslingesuppe, hvor de friske majs giver en sød og aromatisk smag, og hvidvinen giver dybde og nuancer. Drys med majskerner stegt på panden for at få en knasende sprød topping.

Aftensmad

Fransk mad

Vintermad

Bøf Stroganoff er egentlig en gryderet med rosastegte mørbradstrimler i paprika, tomat og syrnet fløde, men her bruges en billigere udskæring som simres til mørhed i den samme sovs – fordi den bare er så pokkers god.

Aftensmad

Fransk mad

En brioche er et fantastisk stykke bagværk med franske rødder, som lever en spændende tilværelse midt mellem det søde og det salte køkken. Her med vilde urter og røget laks. Spis briocherne med det samme som en del af en brunch eller som frokostsandwiches – eller pak dem i en skovturskurv, og tag dem med ud i det spirende grønne.

Aftensmad

Fransk mad

Onglet kalder vi oksenyretapper på dansk. Her i en klassisk fransk tilberedning med en fyldig sauce på en god hønsefond, og hvor de bitre salater får modspil fra de søde æbler og de knasende valnødder. Opskriften her er en favorit på vores franske madkursus.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.