Juli er højsommer i Danmark.

Den italienske polenta kendes bedst som en cremet grød eller i grillet form i det salte køkken. Traditionelt laves polenta af majsmel, der koges længe, men de fleste bruger i dag den forkogte minutversion. Det er også den, der her bliver til en flot gul kage med en mild majsaroma toppet med en urtegrøn glasur.

I denne udgave af vores hindbærsnitte føjer vi smagen af havre til det lykkelige møde mellem mandelsmørdej, hindbæraroma og rørsukkerknas. Vi har vores opskrift på hindbærmarmelade med, men du kan også bruge et indkøbt glas af god kvalitet.

I mange moderne opskrifter på ostekage – eller cheese cake for de anglofile – støbes friskostcremen med husblas næsten som en fromage. Her læner vi os i stedet op ad den klassiske ’New York cheese cake’, hvor både bund og friskost bages. Det giver en lidt tættere kage og en, synes vi, bedre bagt smag

Den klassiske, franske kage, der er sprød udenpå og blød og svampet indei.

Vafler kræver et vaffeljern, som heldigvis fås billigt. Grunddejen her kan holde sig 2-3 dage i køleskabet, så hvis du laver en god portion, har du vafler på ingen tid – og på alle tider af døgnet. Dejen er ikke særlig sød, og kan derfor fungere som morgenmad med f.eks. yoghurt, lidt honning og måske nødder eller mysli som drys. Husk især at lave dem til international vaffeldag!

En heftig britisk dessert, der har det hele – frugt, karamel, salt, smør, fløde. En dessert, man skal gemme appetit til, og som måske ikke hører til i slutningen af et virkelig stort måltid.

Den yderst beskedne mængde mel i kagen sammmen med den rigelige mængde æg og brugen af Valrhonas meget intense Grand Cru-chokolade Guanaja giver dig en kage, som på en gang er intens og fnuglet. Kagen er skøn som den er. Med vaniljeparfumeret flødeskum til er den et lille vidunder.

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Se at få fundet det vaffeljern, du engang købte, men aldrig får brugt, frem. De her luftige vafler er skønne med syltetøj og flødeskum eller vaniljeis. Eller hjemmelavet rabarberkompot med vanilje. Kærnemælken giver dem en let syrlighed.

Skrøbelighed – det er kun den halve historie, for kaffesmørcremen, der lægges mellem fragilitéens sarte mandelmarengsbunde, den er alt andet end skrøbelig – og det er en af pointerne i denne kage. Legeringen af æg og sukkerlage giver smørcremen en udtalt lethed, selv om det kan lyde lidt selvmodsigende; luftighed og en ubesværet nedsmeltning.

De to ord ganache og emulsion hænger uløseligt sammen, når vi taler om chokolade. Ganache er betegnelsen for et cremet chokoladefyld til f.eks. tærter, kager eller fyldte chokolader, som kan have forskellige grader af blødhed/fasthed, alt efter hvad det skal bruges til. Men fælles for alle typer af ganache er, at de er skrøbelige og har et højt indhold af fugtighed.

Klassiske pandekager, der her bliver løftet til skyerne med en kraftig chokoladesovs. Skal det være alvorligt svinsk, er en kugle vaniljeis kronen på værket

En rigtig 'chocolate lovers' tærte, som man aldrig bliver træt af. Den sprøde mandelmættede mørdejsbund pensles med mørk chokolade og fyldes med silkeblød ganache, der bliver skærefast, når den får lov at sætte sig nogle timer på køl.

Kongen af chokoladesorbet. Mørk så det forslår, cremet, smeltende og iskold. Ligesom for både sorbeten med den hvide chokolade og mælkechokoladen gælder det, at du skal lade isblandingen trække smag i 1 døgn, før du kører den i en ismaskine.

Sød sherry klinger måske lidt tantet i nogle ører, men mælkechokolade og sød sherry er et inciterende makkerpar. Chokolademoussen her er en cremet, blød mousse med fine noter af sherry og citrus. Moussen hældes over en sprød og sej nøddemakronbund.

'Jeg bagte denne kage første gang som 18 årig, hvor jeg ledte efter chokoladekager uden mel. Den er meget hurtig at lave, den kan næsten ikke gå galt, og den smelter konfektagtigt på tungen, bare du ikke bager den for længe.'

Denne opskrift tager udgangspunkt i en honningkagedej, som er peppet op med knap et halvt kilo marcipan, appelsinmarmelade og godt med tørret frugt. Deraf tilnavnet bombe. Er du til honningkage vil du helt sikkert komme til at elske denne kages konfektagtige tekstur. Du kan droppe chokoladen, og i stedet flække bomberne og smøre dem med smør.

Duften og smagen af kardemomme, de saftige små korender, den ægte smørsmag og en overflade, der er så blank, at man kan spejle sig i den – så er der dømt julelys i øjnene på både store og små. Har du ikke fået lavet mirabellekompot i tide, kan du bruges Meyers Mirabellemarmelade eller fx en appelsinmarmelade rørt lind med lidt vand.

Fyldte, fanske svesker fyldt op med en skøn masse af daggamle chokoladebaserede tørkager, marcipan og paliné bundet sammen med armagnac-udblødte svesker. Sveskerne overtrækkes med en god mørk chokolade. Und dig selv at prøve dem, og begynd dagen før med at lade sveskerne til fyldet trække i armagnac.

Her møder risengrød en vaskeægte mormorklassiker, nemlig karamelrand. Risengrøden giver lidt konsistens til den ellers fløjlsbløde konsistens. Karamelrisen bages med en bund af lysebrun, sød, bitter karamel og vanilje, alt i alt en glimrende, og lidt anderledes måde at bruge overskydende risengrød.

I disse saftige og delikat klistrede kanelsnegle forener vi en meget våd bløddej med en kanelremonce med marcipan. Derfor fryser vi remoncen først, så den kan formes til en fast snegleform. Det er altså lidt den omvendte verden, hvor remoncen og ikke dejen giver sneglen sin form. Gider du ikke al konditorpusleriet, kan du blot komme den frosne remonce i sneglen i små stave.

Som et frisk pust til kagebordet kan du prøve denne citronmazarin. Den syrlige sødme gør sig glimrende i denne lækre dessertkage.