Karamelris

Her møder risengrød en vaskeægte mormorklassiker, nemlig karamelrand. Risengrøden giver lidt konsistens til den ellers fløjlsbløde konsistens. Karamelrisen bages med en bund af lysebrun, sød, bitter karamel og vanilje, alt i alt en glimrende, og lidt anderledes måde at bruge overskydende risengrød.

Karamelris

Sådan gør du

Smelt sukkeret i en gryde ved svag varme, til det bliver til gylden, lysebrun karamel, pas på med for høj varme – karamellen kan hurtigt komme til at branke.

Fordel karamellen i en stor slip let-randform eller en gammeldags emaljeret randform (eller i 6-8 små ovnfaste forme).

Rør risengrøden op med kondenseret mælk, kornene fra den flækkede, udskrabede vaniljestang, fintrevet citronskal og æggene, og sørg for, at massen er blandet grundigt.

Fordel rismassen i randformen, og sæt den i en bradepande, og hæld kogende vand i, så det står halvt op om formen. Sæt bradepanden med formen i ovnen ved 150°, og bag risene i 40-50 minutter (hvis det er små forme, skal du regne med en bagetid på ca. 30-35 minutter).

Tag formen ud af ovnen, og lad karamelrisen køle helt af, først på køkkenbordet og siden i køleskabet.

Læg et fad hen over randformen, og vend med et snuptag karamelrisranden ud på fadet. Server den f.eks. med en frisk æblemos eller julens evigtgode lune kirsebærsovs.

Almanak

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår.

Med udgangspunkt i årets gang og sæsonernes skiftende råvarer tilbyder bogen mere end 1.000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter, men også syltesager, pålæg, drikkelse, brød og kager. Det hele fordelt ud over samtlige af årets 365 dage.

I Meyers Almanak er de væsentligste retter fra de seneste 300 års danske madhistorie opdateret, og de præsenteres side om side med opskrifterne på familiens yndlingsretter fra de fremmede køkkener. Bogens tyngde er imidlertid den næsten endeløse række af ideer til, hvordan vi uge for uge kan omsætte de muligheder, naturen giver os, til skønne, enkle måltider, der er inden for rækkevidde for os alle.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dansk mad

Vintermad

Aftensmad

Her får du opskriften på mørt kød af oksetværreb. Det møre kød serveres sammen med en kartoffel-græskarpuré.

Aftensmad

Forårsmad

Sommermad

Dansk mad

Hvis du vil lave rigtig gode frikadeller, er det ikke kun hovedet, du skal holde koldt – også farsen! Hvis en fars bliver for varm under blandingen, så skiller den, og frikadellerne bliver tørre og grynede i stedet for spændstige og saftige. Grænsen er 15°, og den krydser man hurtigere, end man tror. Vi serverer de klassiske frikadeller med kål og en mild sennepsdressing

Dansk mad

Frokost

En hjemmelavet, klassisk grisesylte, er nem at lave og smager fantastisk sammen med rødbeder, salat samt godt rugbrød og grov sennep. Sylten passer perfekt til julefrokosten og vil med garanti sprede glæde hos dine gæster.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.