Vafler med flødeskum og bær

Vafler kræver et vaffeljern, som heldigvis fås billigt. Grunddejen her kan holde sig 2-3 dage i køleskabet, så hvis du laver en god portion, har du vafler på ingen tid – og på alle tider af døgnet. Dejen er ikke særlig sød, og kan derfor fungere som morgenmad med f.eks. yoghurt, lidt honning og måske nødder eller mysli som drys. Husk især at lave dem til international vaffeldag!

Vafler med flødeskum og bær

Sådan gør du

Vaffeldejen

Smelt smørret, og lad det køle lidt af, mens du vender mel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål.

I en anden skål, pisk æggene sammen med et piskeris, til de har en skummende, let cremet konsistens. Fortsæt med at piske, mens du gradvist tilsætter mælken til æggene.

Fortsæt nu med at tilsætte melblandingen gradvist til æggene, mens du pisker, indtil det er blandet til en jævn dej.

Rør til sidst det smeltede smør i dejen, til det er blandet helt i.

Opbevar dejen i en kande eller en bøtte i køleskabet, lukket med husholdningsfilm eller et låg.

Bagning og servering

Tænd for dit vaffeljern, og lad det blive godt varmt.

Smør overfladen med en smule blødt smør på lidt køkkenrulle – det er som regel kun nødvendigt med den første vaffel.

Hæld en passende mængde dej i, og bag, til vaflerne er gyldne og gennemtilberedte. Tid vil stå på pakningen til dit vaffeljern, og du vil også få en fornemmelse for det.

Servering

Pisk iskold fløde til en let flødeskum – det er vigtigt, at den ikke bliver for tæt og kompakt. Server til vaflerne sammen med bær – eller andet godt tilbehør.

Relaterede opskrifter

Dessert

Dansk mad

Sommermad

De rødlige bær er en sand sommerklassiker. De har en frisk og syrlig smag, som når de koges op med sukker, udgør et dejligt tilbehør til søde sager. De kan serveres både til is, en kage eller bare med letpisket flødeskum eller skyr rørt lind med lidt mælk.

Dessert

Glutenfri mad

Hindbær- og jordbærtærten er indbegrebet af sommer i Danmark. At byde på en hjemmelavet udgave frem for den fra konditoren er temmelig overskudsagtigt og et dejligt lille projekt til en sommerdag. Lav den, når du kan få danske jordbær eller hindbær med masser af smag.

Dessert

Dansk mad

En simpel æblekage, der også kan bages med pærer, rabarber eller ferskener.

Dessert

Dansk mad

Sommermad

Inspiration til denne kage kommer fra engelske The River Cafés legendariske citronpolentakage. Du får en lige så interessant konsistens, når du erstatter polenta med flager af byg, havre eller rug – og oven i hatten det enkelte korns særegne smag. I stedet for citronsirup har jeg kogt en ribssirup, der møges over den varme, friskbagte kage og giver den et smukt, syrligt og saftigt svup.

Dessert

Dansk mad

Forårsmad

Sommermad

Giv de klassiske jordbær med mælk et twist med estragonsukker.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.