Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.
I juli er de danske sommerråvarer på sit højeste. Tomater, agurker, bønner, kål, kartofler og bær høstes, og måltiderne er enkle, friske og læskende.

Sommer
Juli
Sæsonens
opskrifter
Aftensmad
Vintermad

Aftensmad
Vegansk
Vegetarisk
Mellemøstlig mad
Tabouleh er en klassisk libanesisk salat med couscous, masser af friske urter og grøntsager. Til denne opskrift har vi brugt squash, rød peber og tomater. Lige inden servering tilføjes små smagseksplosioner i form af granatæble og sumak, et syrligt, aromatisk mellemøstligt krydderi. Salaten er et oplagt tilbehør til tagine eller andre simreretter med mellemøstlige noter, eller du kan spise salaten som et måltid i sig selv.

Dansk mad
En skøn grov salat, med masser af smag, konsistens og tyngde. Den er glimrende til når du har brug for et lille afbræk fra den traditionelle julemad.

Vegansk
Vegetarisk
En enkel salat, der vil gøre sig godt som en blandt flere små retter. Den escabeche-inspirerede tilberedning af løgene har en god smagsbalance i sig selv, og er velegnet til alskens rå, dampede og stegte grøntsager.

Dansk mad
Sommermad
Forårsmad
Med denne salat er der god mulighed for at gå på jagt i vejkanter, haver og hegn efter sommerens vilde urter. Strandurter er rigtig gode til muslingerne men salaten er også virkelig dejlig, hvis du bruger vilde urter som f.eks. ramsløg, skvalderkål eller skovsyre, eller for den sags skyld letbitre dyrkede krydderurter som persille eller brøndkarse. Smag på de vilde urter, før du tilsætter dem dine salater. Er de meget karakterfulde, så hak eller del dem fint eller dosér dem behersket.

Glutenfri
Laktosefri
Vegansk
Vegetarisk
Nye kartofler kræver ikke de store krumspring for at smage fantastisk. Men lidt mild røgsmag giver dem en ekstra dimension. Ud over kantarellerne er vårmusseroner og morkler nogle af de bedste forårs- og sommersvampe. De kommer i maj og topper i juni. De er dog ikke så nemme at komme i nærheden af, medmindre du kender et godt sted.

Frokost
Glutenfri
Vintermad
Begrebet fermentering dækker over et sæt ældgamle konserveringsteknikker, der har fået den helt store renæssance i de senere år – med god grund, da det er vejen til en masse spændende smagsoplevelser. Her møder syrligheden fra den fermenterede hvidkål – eller surkål – den bløde delikate smag fra hjemmekogt torskerogn. Og salaten får knas og varme fra dukkah; et blandingskrydderi, som er udbredt i det meste af Mellemøsten. Salaten er skøn til frokost med ristet rugbrød.

Laktosefri
Vegetarisk
Vegansk
Vintermad
Grønkål og tang går særlig godt sammen. Det er som om, der er et vist smagsslægtskab mellem de grønne blade fra henholdsvis over og under vandet. Clementinerne giver sødme og lidt syrlighed, og den ristede sesam i dressingen giver salaten en god bund.

Frokost
Vegetarisk
Efterårsmad
Vintermad
Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid – med en skive hvedebrød eller ristet rugbrød på siden. Du kan også servere den som tilbehør til bagt hvid fisk eller sammen med rester fra en simreret, som du vender med lidt eddike, olie og urter.

Vegetarisk
Dansk mad
Efterårsmad
En bistroklassiker, her med modne pærer og let bitre salater. Det er fristende at grille osten hårdt, så den får en flot gylden overflade. Men prøv også med en lettere gratinering, som gør osten mere cremet, og lader dens gode smag stå klart frem. Du kan erstatte gedeosten med andre bløde oste som brie eller rødkitoste.

Dansk mad
Efterårsmad
En efterårsfortolkning af cæsarsalat med vildt, æbler og sprød grønkål. Vesterhavsost er en af de allerbedste danske oste, og dens koncentrerede smag og faste konsistens gør den velegnet i de fleste sammenhænge, hvor man ellers ville bruge parmesan. Server salaten her som en frokost eller en let aftensmad.

Efterårsmad
Dansk mad
Glutenfri
Vegetarisk
Efterårssalaten er en tidskræver med en mangfoldighed af skønne ingredienser. Den er fornem på en fest-buffet, hvor den blandt andet vil klæde en dyresteg eller såmænd en svinemørbrad barderet med bacon.

Vegetarisk
En sød, syrlig salat med rødbeder i kirsebærglace. Rødbederne får selskab af grønkål og ristede solsikkekerner. Et skønt tilbehør til alskens retter i den kolde tid.

Vegansk
Vegetarisk
Dansk mad
Vi er vant til, at de grønne vækster, vi kalder salater, spises rå. De skrøbelige vandholdige blade er lækre, som de er, og kan ikke klare ret meget tilberedning, før de begynder at falde sammen. Ikke desto mindre bliver nogle salattyper delikate af en kort tur på grillen, og andre, f.eks. julesalat, kan også braiseres. Den nøddeagtige smag fra brunet smør er skøn til den grillede hjertesalat, og spidskommen og basilikum tager salaten en tur til det østlige middelhav.

Glutenfri
Laktosefri
Vegetarisk
Vegansk
Brug den som et friskt alternativ eller supplement til den klassiske julerødkål, eller blot som en lækker sprød salat som tilbehør til f.eks. fjerkræ eller bagt fisk.

Dansk mad
Forårsmad
Avocado og rejer er en klassisk sammensætning. Det eneste, parret mangler, er syre, knas og kant. Det får de fra ramsløgene med deres urteagtige hvidløgsmag og fra citronsaft, rucola og crunchy rugbrød. En skøn forårssalat til en let frokost eller en forret.

Vegetarisk
Vegansk
Vintermad
En dejlig mættende salat med sprøde rosenkålsblade, æbler og kikærter. Salaten kan spises som den er, eller bruges som tilbehør til alt fra tærte, fisk eller et dejligt stykke kød.

Vegansk
Vegetarisk
Forårsmad
Sommermad
Mælkebøtten vokser frem som små gule sole i græsplæner, under hækken eller på engen og selvom mange haveejere ikke altid ser skønheden i den hårdføre plante, så kan den være til god nytte i køkkenet.

Frokost
Dansk mad
Efterårsmad
Vintermad
Denne salat er en udvidet version af rugbrødsmaden med torskerogn. Hjemmekogt torskerogn bliver akkompagneret af rodfrugter, rugbrødsknas og mayonnaise tilsmagt med gurkemeje. En skøn salat, lidt udover det sædvanlige.

Vegetarisk
Vegansk
Vintermad
Et velsmagende tilbehør til din vintermenu. De tørrede kikærter bliver fulde af liv, når de braiseres med masser af smag og vendes med friskhakket estragon.

Laktosefri
Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Quinoa stammer fra Sydamerika og er blandt de råvarer, der er blevet udråbt til super foods i de senere år. Bag den betegnelse ligger et højt protein- og mineralindhold og en sund fedtsyreprofil. Quinoa har en lidt nøddeagtig smag, der er delikat i en fyldig og saftig vintersalat som den her.

Vegetarisk
Asiatisk mad
Efterårsmad
Vintermad
En asiatisk salat med nordisk islæt. Her forenes lime, koriander og sesam, med sæsonens rodfrugter, herunder gulerødder, persillerod og pastinak. Råkosten fungerer fint til asiatiske retter, såsom thai-fiskefrikadeller.

Laktosefri
Glutenfri
Asiatisk mad
Grøn mango, som er den umodne variant af mangofrugten, smager nærmest som et surt æble, så kan du ikke få mangoer, kan du erstatte dem med syrlige, grønne æbler.

Vegetarisk
Vintermad
Efterårsmad
Kombinationen af saltbagte og rå rødbeder giver både bid og en god dyb smag. Linser, æbler, cremet blåskimmelost og knas gør salaten til en smagsbombe og et fuldgyldigt måltid.

97 opskrifter venter på at blive udforsket.
Hold dig opdateret
Få de bedste opskrifter, tips fra kokkene og nyheder om alt det der spirer i Meyers' univers.