Efterårsferie - Svampejagt, opskrifter og projekter

For rigtig mange mennesker betyder uge 42 efterårsferie. Vi sænker tempoet, finder simregryden frem, genopliver surdejen og høster det bedste fra årstidens spisekammer. Måske er ferien anledning til, at du skal genoplive din surdej eller få den chili con carne til at sidde lige i skabet. Hvis du ligesom os skal bruge dine fridage i køkkenet, giver vi dig herunder vores favorit-opskrifter og saftige tips, der smager af efterår og dufter af fridage.

Efterårsferien står for døren - vi guider dig til oplevelser både ude og inde.

Findes der noget mere hyggeligt og hjemligt, end duften af frisk hjemmebag? 

Bagning kan for mange være en god måde at koble fra på - at glemme alt om hverdagens strabadser og i stedet fordybe sig i at perfektionere dejens tekstur, smag og form. Og så er det endda noget, der kan samle både store og små til uformelt og hyggeligt samvær, hvor der også er plads til, at børnene lærer noget om at udfolde sig kreativt i køkkenet.

  • Opskrift på grundsurdej til efterårsferien

    Ta' hånd om surdejen

    Det er ganske simpelt at starte surdejen op - og husker du at give den lidt opmærksom i ny og næ har du altid basen for saftigt hjemmebag inden for rækkevidde.
    Har surdejen alligevel svigtet dig, giver vi dig altid en portion ganske gratis i alle vores bagerier.

    Se opskrift
  • Opskrift på rundstykker til efterårsferien

    Hjemmelavede rundstykker

    Gør brug af din surdej og forkæl dig selv og dine nærmeste med lune, hjemmebagte rundstykker. Kan også sagtens laves uden surdej, og er fortrinlige til de dage, hvor familien samles og hygger om morgenmaden.

    Se opskrift
  • Opskrift på mørk brownie til efterårsferie

    Mørk chokoladebrownie

    Der er intet bedre end at bruge en blæsende efterårsdag foran ovnlågen mens man venter på, at en saftig chokoladebrownie bager færdig.

    Denne version har bid af valnødder og passer ualmindeligt godt sammen med en varm kop kaffe - eller et barnligt glas mælk

    Se opskrift
  • Opskrift på varm chokolade til efterårsferien

    Varm chokolade

    Skal I have noget at varme jer på, er denne opskrift en glimrende følgesvend til det friske bagværk. Chokoladen skal gerne laves før servering, så mælkesyrebakterierne har tid til at arbejde og udvikle smagen. Ikke så chokoladen syrnes - blot så den opnår en dybere og mere koncentreret chokoladesmag. Kan fortyndes med mælk til børn og barnlige sjæle. Top herligheden med en generøs klat flødeskum

    Se opskrift

Ta' en tur i skoven

Du kan også få både frisk luft, sol på næsen og komme hjem med favnen fuld af gode sager, hvis du finder traveskoene frem og går en tur i skoven. Få vores fif til svampejagten og læs, hvordan du får det ypperligste ud af de smukke græskar.

Kendetegn, plukning og brug

Kantarellen

Kantarel billede efterårsferie

Kantarellen: Hvor og hvordan?

Kantarellen er ca. 2-10 cm høj og er kendetegnet ved dens æggegule farve, abrikosagtige duft, tragtformet facon og bølgede hat.

Svampen kan findes helt frem til november, hvor den kun vokser i forbindelse med træer - oftest ved eg, birk og fyr og er talrigest på fattig jordbund med passende sur jord.

Pluk kantarellen forsigtigt, skær roden af, og grovrens den på stedet. Rens den færdig hjemme uden brug af vand – det opløser smagsstofferne.

  • Opskrift på stuvede kantareller i efterårsferien

    Stuvede kantareller

    Udnyt din høst - brug dine friske kantareller til at lave denne skønne ret. De flødestuvede kantareller smager fantastisk på et stykke grillet brød.

    Se opskrift

Tør overskydende svampe

Del dem ud i mindre stykker eller tynde skiver, og læg dem på et stykke bagepapir på en bageplade. Tør dem i ovnen ved 60 grader varmluft i ca. 1-1 ½ time. Det er vigtigt, at svampene er helt gennemtørre, for ellers vil de rådne lynhurtigt, når de kommer på glas. Du kan tørre de fleste svampe, og på den måde have glæde af dem et godt stykke ud over den normale svampesæson.

Brug de tørrede svampe i en risotto, i sovs, suppe eller som bouillon.

 

  • Opskrift på risotto med svampe til eferårsferien

    Risotto med østershatte

    Gør brug af din høst - brug evt. dine tørrede svampe som topping eller bouillon i denne skønne, cremede og smagsfyldte risotto.

    Se opskrift

Pas på - forveksl ikke med denne svamp!

Pas på du ikke forveksler den med almindelig netbladhat, da denne svamp er giftig og derfor ikke må spises!

Put efteråret i gryden

Græskar findes i et væld af former og farver og er for alvor en efterårsbebuder.

Udover at pynte i mørket er græskar også oplagt i suppegryden eller i salaten, ligesom du kan sylte, bage og mose den orange frugt - for ja, græskar er faktisk en frugt.

Når græskarret bages helt, holder det på al smagen og kraften. Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike

  • Opskrift på bagt græskar i efterårsferien

    Fyldte græskar med svampe og grønkål

    Når du bager græskarret i hele stykker, holder det på al smagen og kraften. Prøv denne lækre efterårs-opskrift, og server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat, eller sæsonens syrlige æbler.

    Se opskrift
  • Opskrift på bruschetta med græskarmos

    Bruschetta med græskarmos og gedeost

    Et af efterårets helt store råvarer skaber rammen for denne skønne forret. Trænger du til et alternativ til dit forret-repetoire, så er bruschetta med græskarmos og gedeost lige noget for dig.

    Se opskrift

 

Udnyt fritiden - Lav simremad

Ferie frigiver som regel tid - og tid er netop den magiske ingrediens i det succesfulde simremåltid. Har du lidt ekstra tid mellem hænderen, har du derfor en glimrende mulighed for at lave retter, der har samlet saft og kraft i timevis under nænsom tilberedning. 

Du kan finde tips til, hvordan du mestrer simregryden lige her.

Efterårsferie

Simremad

Opskrift på bøf stroganoff simrerettips

Rigtig god efterårsferie