Tilbage til opskrifter

Kærnemælkspandekager

Tykke kærnemælkspandekager, der er skønne mens de er lune, med sirup og frisk frugt til. Men du kan også erstatte halvdelen af hvedemelet med fuldkornshvedemel og fjerne sukkeret, og så har du en himmelsk madpandekage, der også er god til brunch eller i madpakken.

Lær at bage kanelsnurrer og andet bagværk på Meyers Bageskole

Se alle vores bagekurser her

Sådan gør du

Pandekagedej

Pisk æg sammen med sukker, citronskal, vaniljekorn og salt. Bland natron og bagepulver med mel, og sigt det ned i æggeblandingen. Smelt smørret, rør det i dejen, og rør herefter kærnemælken og mælken langsomt i. Lad dejen hvile i 3-4 timer i køleskabet. Bag pandekagerne i en blinispande eller på en lille stegepande i 1-2 min på hver side, så bliver gyldne på begge sider. Der er smør i dejen, men alt efter hvilken pande du bruger, kan du komme lidt smør på ved stegningen. Du kan også bage pandekagerne på forhånd og varme dem op, når de skal bruges.

Tip

Du kan også vende en håndfuld dampet, vredet spinat eller friskhakkede krydderurter i dejen, hvis den står på ”salte” pandekager.

Ingredienser

Pandekagedej

2 æg
2 spsk rørsukker
fintrevet skal af en citron usprøjtet
kornene af en halv vaniljestang
½ tsk fint salt
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
300 g hvedemel
40 g smør
3 dl kærnemælk
1 dl letmælk

Find opskriften i Almanak

Find bogen her