Tilbage

Meyers bagerier

Vi elsker bagning, og hver eneste dag står vores bagere tidligt op for at ælte, hæve og bage friskbagt brød, boller og wienerbrød, som du finder på hylderne i vores bagerier. Alle vores produkter – lige fra flødekage til rugbrød er 100% økologisk og vi vælger altid danske lokale producenter hvor det er muligt. Udover økologisk bagværk, så har vi også et bredt udvalg af kaffe og kolde drikke, samt nøje udvalgte mejerivarer og kolonialvarer og et lille udvalg af mel, surdej, rådej, bagegrej og bagebøger. Du kan finde vores 4 bagerier i forskellige bydele af København. Udover i vores fire bagerier finder du også vores bagværk i Meyers Deli på Frederiksberg.

Se åbningstider og kontaktinfo her

  • Morgenbrød, Rugbrød og spandauer fra Meyers Bageri

    Få fordele

    Bliv kontokunde

    Få en fast aftale hos os, så I nemt kan hente fredagens morgenmad eller de søde fristelser om eftermiddagen. Vi giver altid 10 % på jeres køb - uden minimumgrænse.

    Se mere
  • Kagemand af kanelsnurre til fødselsdag med marcipan og navn

    Kanelsnurre eller hindbærsnitte

    Kagemand og -kone til den særlige lejlighed

    Må vi stå for kagemanden eller -konen til din næste fødselsdag? Vi laver dem enten som en økologisk kanelsnurrekage med marcipanansigt og bånd eller som en hindbærsnittekage med glasuransigt og bånd. Vælg selv hvilken tekst, der skal stå på båndet.

    Kagerne giver til 20-25 personer.

    Pris 400,- DKK.

    Læs mere
  • Rugbrød og surdejsbrød fra Meyers Bageri

    Intet brød går til spilde

    Overskudsbrød

    Det brød, wienerbrød og kager, som ikke er solgt i butikken i løbet af dagen, foræres til forskellige herberg og varmestuer i København, hvor det bringer glæde. Vi undgår madspild og samme tid mætter vi munde, hos nogen som ikke selv har råd - Det er vi meget stolte af.

    Se mere

Få svar på dine spørgsmål

Hvorfor er jeres brød så mørkt, har i brød uden gluten og bager i med økologiske råvarer? Find svarene her.

Nej, der er gluten i alt det mel, vi anvender.

Hvedemel indeholder protein (gluten), der opsuger væske, svulmer op og danner et elastisk glutennet ved æltning netop den grundige og langsommelige æltning er en af de vigtigste egenskaber ved vores brød. Glutennettet er årsagen til, at dejen kan formes, hæve og holde på den luft, der bliver æltet ind samt den kuldioxid, som gær udvikler.

Ja, brødene hos Meyers Bageri er stenovnsbagte. Det er en del af bagemetoden og udviklingen af smagen, at overfladen skal være mørkbagt.

Vi bruger to slags surdej i vores bagerier.

Ung rugsurdej: Den består af vand og 100% rugmel, dvs. at rugbrødet indholder ikke hvedemel. Vi kalder det en ung surdej, da den bliver brugt senest 24 timer efter den er blevet opfrisket – det er der den er mest sprudlende og smagfuld.

Ung hvedesurdej: Den består af vand, hvedemel og Ølandshvedemel. Vi kalder det en ung surdej, da den bliver brugt senest 24 timer efter den er blevet opfrisket – det er der er den mest sprudlende og smagfuld.

Brødet under skorpen kaldes krummen og hos os er en saftig krumme noget af det vi søger i et godt brød. Det betyder at vi bager med masser af vand og fuldkorn. Fuldkornsmel kan optage meget vand. De fugtige deje har en lang æltningstid, og vi bruger surdej og kun en smule gær. De fugtige brød holder sig også saftige i længere tid.

Den våde dej opnås blandt andet ved det høje glutenindhold i vores mel og gør, at når man eksempelvis bager med Ølandshvedemel, så kan man bage nærmest 1:1 i vand og mel. Samtidig kan den bløde dej holde på den luft, som udvikles under hævning og melets aromaer udvikler sig bedre i den våde dej. De våde deje giver den særlige saftige krumme, med den næsten ’æbleskive-agtige’ konsistens og de store lufthuller, som vi kender det fra Ølandshvedebrødet, men det er også denne særlige konsistens, som kan synes ’ubagt’ første gang, man smager det. Men når man først har prøvet denne særlige brødtradition, så vil de fleste hvis ikke med det samme, med tiden sætte pris på det velsmagende resultat.

Ja, alle vores brød er ganske velegnede til at fryse ned. Fugt dem, lun dem en smule i ovnen efter optøning og brødet er næsten som nybagt igen.

Nej, vores rugbrød er lavet med rugsurdej og bagt med fuldkornsrugmel. Derfor ingen hvedemel.

Ja rugbrødene – men ellers ikke.

Kanelsnurren er nærmest blevet et varemærke i Meyers. Den er fundet af Claus Meyer i et norsk bageri og er siden blevet en sikker succes i vores bagerier. Det er en bløddej med masser af alt det gode blandt andet kardemomme, der er rørt med kanel og remonce, og så er den snurret på en helt særlig måde, så remoncen fordeles i hele bagværket.