Tilbage til opskrifter

Bagt græskar med svampe

Når græskarret bages helt, holder det på al smagen og kraften. Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike. Server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat med syrlige æbler.

Bestil mad ud af huset til vinterfesten. Lad vores kokke stå for maden, så du kan bruge tiden sammen med jeres gæster.

Se alle vores menuer her

Sådan gør du

Skær forsigtigt toppen af græskaret. Skrab kernerne ud, og gnid græskarret indvendigt med salt og peber.

Rens kantarellerne, og skyl grønkålen grundigt. Pil hvidløget. Riv grønkålsbladene i mindre stykker, og skær grønkålsstilke, salvie og hvidløg i tynde skiver.

Steg svampene i 2 spsk. af olien i et minuts tid, og tilsæt så grønkål, hvidløg, salvie og persille. Steg ganske kort, til kålen falder lidt sammen, og krydr godt med salt og peber. Tag fyldet af varmen, og vend det med resten af olien, citronskal og citronsaft, salt og peber.

Kom fyldet i græskarret, og sæt toppen på. Bag græskarret i ovnen ved 175° i ca. 45 minutter.

Tip

Varier fyldet med f.eks. løg, porrer, andre typer kål, svampe og urter. Smag altid fyldet godt til med citronsaft eller eddike.

Ingredienser

1 hokkaido
200 g kantareller (eller andre friske svampe)
200 g grønkål
2 fed hvidløg
¼ bundt salvie
1 håndfuld salvie
1 håndfuld bredbladet persille
½ dl olivenolie
1 usprøjtet citron
havsalt
Friskkværnet peber

Find opskriften i Meyers Grøn Mad

Find bogen her