Bestil buffet til din fest
Der findes ikke noget bedre end at holde en fest, som folk husker længe efter, den er forbi. En fest, hvor maden er mindeværdig, og hvor folk hygger sig forbandet godt. Men magien opstår ikke helt af sig selv. Man må gøre sig umage, og her spiller maden en stor rolle.
Hvis du gerne vil blæse dine gæster bagover af begejstring, men ikke orker at stå på hovedet i køkkenet, kan du overlade tjansen til os. Vi tilbyder nemlig en stribe af sprudlende festmenuer, der med garanti kan vække jubel os dine gæster og sørger for, at I bliver både mætte og begejstrede. Faktisk er det vores spidskompetence at sammensætte menuer, der gør lige præcis din fest mindeværdig og sikrer, at middagen bliver festens velsmagende højdepunkt.
Hvad skal man servere til festen?
Er det maden, der skaber festen eller er det festens tema, der er bestemmende for, hvad I skal spise? Det er op til jer. Under alle omstændigheder er der nogle menuer, der er mere velegnede til havefesten og den stående reception og andre, der er perfekte til den store fejring med hvid dug og sølvbestik.
Hvornår skal man vælge en buffet?
Buffet er et stensikkert valg, der tilgodeser både små og store gæster til festen. Vi skifter vores buffet flere gange om året, så du altid kan finde retter, der er tilberedt med de råvarer, som skoven, havet og haven byder på netop nu. Sammen med fyldige salater og mørt kød sætter vi friskbagt brød og spændende spreads og dressinger, så gæsterne kan sammensætte en farverig og velsmagende tallerken.
Vores buffet er velegnet til alt fra sommerfester, bryllup, barnedåb, fødselsdag eller andre festlige højtider. Vores buffet skal bestilles til minimum 10 kuverter, og så tilbereder og anretter vi maden på porcelænsfade og skåle, så I faktisk blot skal servere for gæsterne. Når festen er forbi, skal I blot levere det brugte service tilbage til vores køkken.