Hvad er en reception?
En reception kan for mange mennesker være en smule udefinerbar, da man ofte bliver inviteret til receptioner i mange forskellige sammenhænge. Det kan være i forbindelse med et bryllup, fejringen af et jubilæum, åbningen af nye faciliteter eller en helt fjerde mærkedag. Overordnet dækker ordet, reception, over en sammenkomst af mere eller mindre officiel karakter og forbindes tit med et åbent hus arrangement. Receptioner vil mange gange være forholdsvis kortvarige og omfatte servering af drikkevarer samt en menu, der kan spises stående så som et udvalg af smagfulde kanapéer. Med en receptionsinvitation i hånden er der dermed lagt op til nogle hyggelige timer med fejring, tid til at mingle og ikke mindst muligheden for at nyde flere forskellige indbydende små retter.
Hvad serverer man til en reception?
Som nævnt består en receptionsmenu ofte af en række småretter af kød og grønt, som kan spises stående. Meyers kokke har sørget for alsidighed og nytænkning af den klassiske receptionsmenu, hvilket har ført til et stort udvalg af vegetariske kanapéer så vel som små retter med kød, der alle fungerer perfekt til en hver form for reception. Vi bruger sæsonens råvarer til at fremtrylle lækre receptionsretter og har givet dig mulighed for at tilpasse antallet af retter til din receptions menu alt efter, hvor mange mennesker du forventer, der dukker op til dit arrangement.
Hvis du skal bruge mad til din reception tæt på en af årets helt store højtider, julen, har vores kokke tilberedt en julereceptionsmenu, der bidrager med en tilpas mængde julestemning til din reception. Ligeledes vil vores kokke i løbet af det kommende år sammensætte en festlig menu, der kommer til at passe perfekt til sommerens studentergilder.
Kanapéer til reception
Det kan godt være, vi har kaldt det en receptionsmenu, men navnet dækker egentlig blot over vores udvalg af kanapéer og småretter, som alle kan spises stående, og som du med fordel kan servere til de arrangementer, hvor det ikke er lagt op til, at I skal spise et fuldt måltid.
Hvis du ligesom os godt kan lide idéen om at servere et væld af små smagseksplosioner og lade gæsterne vælge på kryds og tværs, er det også muligt at servere receptionsmenuen som en slags nordisk tapas. På den måde kan I komme godt rundt i landskabet af både salte, søde, knasende, sprøde og friske elementer, og I kan spise jer jublende lykkelige i dejlige anretninger, som vores kokke har tilberedt og sammensat ud fra årstidens bedste råvarer.
Receptionsmenuen er også oplagt, hvis I skal fejre jubilæum i firmaet, hylde fødselaren på den runde dag eller skal samle gæsterne til bryllupsreception.